Underet er svært at se som et begreb man kan tillægge livet, på trods af, at buddhisterne anbefaler dette som en del af at træne taknemmelighed. Jeg har efterhånden rimeligt stor meditations erfaring med minimum en times meditation om dagen efter alle forskrifterne gennem mere end 28 år. Altså siden 1997. Og i de senere år er der sket noget nyt, nemlig at det man i dybden af egoet, nærmere selvet, kommer i kontakt med er opkvældninger fra det fælles kollektive sind, af store grader af angst bunden til en næsten kynisk negativitet. Jeg står ikke alene med denne meditative erfaring. En kampkunst lærer i Aikido som jeg beundrer siger om dette There Is A Little Shaky Going On. Der projiceres had og offerfølelser på næsten vellystig vis mellem tidligere nære venner og familiemedlemmer og mon ikke dette er en del af forklaringen bag de mange sygemeldinger i professionerne indenfor de varme hænders område?