Jeg kæmper hver dag med depression;
håber på forståelse og union.
Jeg er hende eller ham de elsker at hade;
fordi jeg ikke vil spille deres plade.
Deres løgne som de messer med lukkede øjne,
for de tør ikke åbne deres øjne og se.
Virkeligheden af deres valg som de både skal leve med og være til i.
Når de spørger mens jeg sørger:
"Er du okay?"
men vil de i virkeligheden kende svaret?
Eller vil de bare,
bevare deres løgn fordrejet?
D