Sommerens første hedebølge væltede som en tung dyne ind over byen. De åbentstående vinduer udsendte en kakofoni af diverse lydtableauer, mens klirrende porcelæn fortalte, at frokosten nærmede sig.

Pludselig kløvede en skinger kvinderøst luften. Stående på tørrepladsen hylede hun: "UFO! U-U-U-F-O-O!!"
Bekymrede blikke søgte mod vinduerne og kunne nu se, hvordan hendes mand kom spurtende ud ad døren med et bronzefarvet fuglebur. Han begyndte at fløjte, mens hun fortsat kaldte på UFO.

Nysgerrige beboere kontaktede det lille optog fra 4. sal, og udbad sig en forklaring. Villigt fortalte de, at UFO var en blå undulat, der havde siddet på mors skulder, og i et ubevogtet øjeblik havde de lokkende sommerfornemmelser drevet den ud gennem et åbent vindue. Her havde den i en beruset tilstand af frihed, ladet vingerne løfte sig op mod tagryggen, hvor den nu havde sat sig til rette.

Der kom velmenende råd fra en del beboere. Bl.a. skulle de blot lade deres vindue forblive åbent, så den selv kunne finde ind.
Idéen var måske ikke så tosset bortset fra at samtlige vinduer i den anseeligt store gård stod åbne.

Buret med hirsekolber, spejle, fuglebad, salatblade, gynger og klokker til at gå amok på blev anbragt på et af bordene i gården, mens de indsmigrende forsøgte at lokke desertøren til sig. I en kikkert kunne de iagttage, at UFO stort set lignede sig selv, mens den med stor fornøjelse gentog "far svarer ikke!"

Mellem to stykker leverpostej med sky røg UFOs far op og raslede desperat med et raflebæger. Til de forundrede nært siddende forklarede han, at UFO plejede at lande på skulderen af dem om aftenen, når den hørte lyden af den fornøjelige syssel. Men UFO lod sig ikke forføre fra sit ophøjede stade. Den havde fået øje på horisonter, den ikke anede eksisterede. Den pustede sig op og forsøgte at efterligne en solsorts serenade et stykke borte.

Efter nogle timer gik UFOs forældre op til sig selv, og en vidunderlig fred sænkede sig over gården. Men kun kortvarigt.
Pludselig gjaldede det: "Gerda for helved...! Kom med fugleburet!"
Hurtigere end lynet sprang Gerda, for det vides ikke hvad gang den dag, ud af døren med høje knæløft. UFO havde flyttet sig fra tagryggen og ned på tagrenden. Mor kaldte. Far fløjtede, mens de hysterisk jonglerede med raflebægeret.
Det blev åbenbart for meget for UFO. Den bredte vingerne ud og fløj over på taget i den anden gård.
På tælling indstillede de deres aktivitet og sprang med syvmile skridt ud ad porten med kikkert, ringlende fuglebur og raflebæger og fortsatte ind i nabogården, hvor de gentog påkaldelsen.
UFO besluttede sig nu for at søge freden, roen og friheden. Den lettede endnu engang og forsvandt hen over tagryggen.

Om aftenen kunne man iagttage, at ejerne tapetserede kvarteret til med små sedler, hvorpå der stod: "Dusør gives. UFO. Blå undulat bortfløjet" samt et telefonnummer.
Den følgende dag kunne man på opslagstavlen i Brugsen se, at sedlen hang side om side med efterlysning af en gråstribet hankat.

Det forlød, at UFO efterfølgende var blevet set muntre sig sammen med en flok gråspurve, der havde adopteret den. Her sad den snadrende og hyggede sig i et rønnebærtræ, mens den lykkeligt lod artsfællerne vide, "far svarer ikke!"