pause
stemmerne øges
intensiteten kravler henad gulvet
vil opsluge mig
og jeg bliver stående
lammet af skræk?
lammet af forventing?
gongen lyder
og alt forsvinder med eet
jeg står i hall'en, tom
alt er forsvundet
skyggerne trak dem med sig
dørende lukkedes
en grum dørmand passer på
at ingen kommer ud og ingen kommer ind
mig?
en stemme fra fortiden piver
jeg bliver stående.
lampen i loftet svajer og blinker
der er ingen der skubber til den
jeg ser stjerne og små planeter
og lukker øjnene
svajer og blinker
glasfacaden toner sig ind på mig
og jeg smiler og vinker, inderst inde
min bedste veninde
min sjælefrænde
og een mere
vi tre
det magiske tal
tager hinanden i hænderne
danner rundkreds
danner smil og danser
lampen med
dørmanden holder øje
og gongen lyder igen
dørene åbnes
stemmerne forcerer
skyggerne glider ind, kaprer gulvtæppet
de kommer tættere på
jeg holder fast i de tørre hænder
klemmer hårdt, klemmer fast
omringes af stemmer, lampen tøver
nogen river i min ryg, tilbage
jeg åbner munden, lukker den igen
ved ikke hvad vil slippe ud
grebet løsnes, jeg griber bedre fat
den ene hånd bliver ufrivlligt ledig
jeg holder hårdt i den anden
og sammen rives vi tilbage
sammen flyttes vi hen mod dørmanden
mod gabet i væggen
mon der er plads til to mere derinde?