Når du rører ved min aura
skaber det røre i min krop
og du sejler op ad åer
ad røde brusende strømme
og jeg misforstår
misforstår din blide berøring
der minder så djævelsk
om et naturligt åndedrag
om en synlig bevægelse
med forklaringen i kølvandet

Men jeg tror
og det er forskellen, noglegange
jeg tror
jeg tror, at det blår gør mig godt
jeg tror, at falskheden vil mig det bedste
ja, jeg tror
jeg tror jeg er en ener, som du har udvalgt
blandt verdens seks milliarder sjæle
udvalgt, som det mest ensomme snefnug
der lander på bagsiden af muren
dømt til at smelte forladt og alene
jeg tror

men når du rører ved min omkreds
når du presser mine kontraster
når dit tegn er ulogisk og garantiløst
så tror jeg stadigvæk på dig
så tror jeg på din kærlighed
din kærlighed til os, men
mest af alt til mig

jeg har brug for dit blik
når du ser ud af mine øjne
jeg har brug for dine ord
når du taler med min tunge
jeg har brug for din varme
når du bruger mit smil
og du har brug for min tro
når du lever gennem mig

Så når du rører ved min aura
kan jeg mærke min tro
du suger min sorg
og jeg ville ønske
ja, jeg ville ønske
at du kunne fjerne min tvivl