Kærlighed er en flygtig ting
Når lykken lukker hjertet ind
Og omverden blot kan kigge til
På at hjertet kæmper lykkens spil

Kampen er altid lang og hård
Mens ingen andre helt forstår
Hvor pinefuld og svær den er
For de tumler med deres eget besvær

Når selve kampen finder sted
Bliver hjertet fanget og kæmpet ned
Og sindet slået langsomt ihjel
Verden i kaos, intet vel

Ethvert sind må stå det store slag
Hvor man skal gøre op sin sag
Men sindene må åbenbare:
Kærlighed står ikke til at forklare

Uforklarligheden den består
Hvor minderne de let forgår
Sindet føler sig fortabt
Mens hjertet stadig er helt forgabt

Thi hjertet kan ikke holde op
Siden siger sindet stop
bestjålet, bliver dets livstro
Giv agt, livet det går helt i stå

Selvom sindet indser det går galt
Var det i forvejen dømt fatalt
Thi kampen ender ekstra fælt
Kampen har berøvet hjertets sjæl

Livet går langsomt på krykker
Når alt omkring os går i stykker
Og man vil gå i indre dvale
På autopilot, uden hoved eller hale

Denne tilstand vil vare ved
Indtil man befinder sig sådan et sted
Hvor hjertets huller lappes i
Fri fra kærlighedens melankoli

Omend umuligt så prøv at stå distancen
For kun de færreste får revanche