Vi gik en tur og jeg så
dit ansigt så dejligt.
Pludselig blegnende jeg
af trykken og smerte.
Kort mærkede jeg hvordan
døden trykkede på mit hjerte.
Jeg tænkte nu er alt forbi.
Ambulancen kom
førend jeg ku tælle til ti.
Blodtryk og EKG
løb hysterisk hid og did.
Men døden blev slået ihjel
for en tid.
Kranspulsåren revnet indeni.
Blod kunne ikke løbe frit forbi.
Ophobning af blod det er sin sag
når det sker imellem
årens inderste og midterste lag.
På OUH var alt gjort klar.
Røntgen og gennem håndledet
kom de ind til mit hjerte.
Passagen blev åbnet op igen.
Troede det var en blodprop.
Men det var det ej.
Den sjældne sygdom SCAD
havde som et lyn fået ram på mig.
Den rammer næsten kun kvinder
så jeg var lidt af en vinder.
Da den ramte mig som mand
var det nu alligevel en dårlig plan
af det som kalder sig Gud.
Håber jeg får mange år endnu
hvor jeg kan nyde mit otium
på trods af livets skavanker.
Finde mig til rette i et fællesskab
læse, skrive og samle svampe.