Nu skyder foråret frem imellem læberne
skubbet frem af sommeren i maven
Vinteren sidder stadig fast i kæberne
Medens april blomstrer ned af hagen.
Jeg optager landskabets stilhed
Dit blik og din vimsen omkring mig
Træer på spring tilgiver med lethed
vinden som vælter dem omkuld.
Nu er det blevet mig helt klart
at livet ikke er evigt, men leves i nuet
og er blevet hvad ville have været
blandt forårsblomster og forårslys