Et lille rørende digt der får en til at le hjerteligt.

V.h Nicolai Brix

Fin tekst med en skøn ironisk titel. Du får meget hurtigt skabt sympati for alle partnere i historien, også selv om Aida er blevet en smule kynisk.

V.h. Nicolai Brix

Sjov og overraskende slutning. Jeg var ikke sikke på hvor du ville hen med historien til at starte med. Men beskrivelserne af Knallert Kurt var så interessante at jeg måtte vide hvordan det sluttede.

V.h Nicolai Brix

Rart at du kan finde ro i en bibel, når du bliver ked.
Fint skrevet. Trygt og godt.

V.h Nicolai Brix

Jeg mærker rastløsheden fra den stakkels mand og føler med ham. Godt skrevet. Dog er det også noget i mig der skriger; enhver er sin egen lykkesmed. Stakkels brumbasse for øvrigt! Brumbassen er hovedpersonen i denne historie. Den kæmper i det mindste, selv om "noget større" kvaser den. Manden lader sig bare diktere - og det er selvføleligt trist i sig selv.
V.h. Nicolai Brix.

Hej Nazanin,
Da jeg læste dit digt, begyndte jeg nærmest at synge ordene. Ordene smelter rigtig godt sammen. Gentagelserne giver det et stærkt udtryk. Tak for at dele et smukt digt.
Du ønskes en dejlig dag.

Kh.
Hawraa

Shamanens vej er ikke den rigtige vej set fra et kristent perspektiv. Kristus er den som har al magt i himlen og på jorden. Har man overgivet sit liv i hans hænder, forsvinder dæmonerne når man bruger hans navn. Vi kender den slags fra vores mange år i Asien. Jeg kunne fortælle dig historier gode og onde og morsomme og utrolige historier, som vi hørte. Jeg har altid holdt mig væk fra den slags og er glad for, vi fandt vejen i troen før vi kom til Asien. Mvh Inge

Hej Pia
Finurlig lille historie om kærlighed med stor underholdningsværdi. Jeg synes sagtens teksten kan stå alene og nød historien, der var helt i tråd med ældre fortællinger om kongeriger. Det er en velskrevet fortælling, hvor man lader sig forføre så længe historien varer, og jeg kan sagtens forstille mig historien i illustreret format.
Tak for fortællingen.
Kh David

Hej Ulla
Godt digt om drømme, hvor ordene behageligt spiser hinanden indtil der er dømt punktum. Det betyder vel at jeg nyder digtet.
Slutningen af digtet, hvor der er to linjer med ordet 'altid' forstærker hinanden - nærmest som et ekko, hvilket understreger effekten. Det er en lækker effekt.
Tak for at dele.
Kh David

Hej Ida
Forstår godt frygten for ord kan blive fejlfortolket, så det kræver til tider overskud og mod at poste de skrevne ord, man har liggende. Men det er godt at se at du har vovet dig ud i det igen.
Nogle gange når kristiske øjne finder vej, så er det bedste man kan gøre at sige til sig selv, at der skal også være plads til mine ord på en pæn eller neutral måde som forsvar - når kritikken rammer. Og man skal ikke lade sig kue af kritikkerne.
Tak for et dejlig digt der er genkendeligt i nogle aspekter.
Kh David

Hej Ida.
Det er et smukt og følelsesladet digt, en dyb mystik læser jeg også mellem linjerne. "Men du vil opdage At jeg er en refleksion af alt jeg har kært Og alt jeg har lært. Jeg er slet ikke herinde Blot en skygge på en murbrok Og et lysskær fra en mørk nat" er både smukt, poetisk og alligevel enkelt fortalt, ligesom "Jeg vil være din skygge". Smukt skrevet.

Hej Inge.
Det er utroligt, hvor meget du har oplevet rundt omkring. Det var bare lidt synd, Fritzli ikke fik hilst rigtigt på hende der helbredte. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl, om at nogle blev helbredt i den smukke kirke. Jeg læser i denne tid en gammel klassiker af Dostejevskij, i begyndelsen foregår meget i et kloster, hvor mennesker kommer med deres problemer og får velsignelse. Jeg har selv boet et sted engang, hvor en meget kristen kvinde helbredte mennesker som ellers var opgivet af læger. Jeg har med egne øjne set en blind kone blive seende igen, og jeg glemmer det aldrig. Hun brugte bare andre midler end direkte velsignelse, men hun var meget troende, og blev ikke uden grund kaldt for heksen. Hun var også fuld af sjov, og da konen fik sit syn tilbage, sagde hun bare til hende: "Så gå du turen gennem skoven hjem", hun boede i et hus, hvor de kunne overnatte. I det hus gjorde jeg rent for alverdens mennesker.
I vore dage er næsten alle former for helbredelse overtaget af læger og videnskaben og medicin. De færreste tænker på, hvor meget vi har mistet ved at overlade alt til dem. Gud ved så meget, og der er så meget dybere i os mennesker, som vi ikke mere ser, når vi blindt overlader al helbredelse og tro på medicin incl. deres manglende tid til hver enkelt til lægevidenskaben.
Det er meget spændende at læse om dine oplevelser. Tak fordi du skriver om dem.

Hej Ida.
Fint og roligt lille digt. Jeg kan godt lide, at du lukker de mange indespærrede ord ud med vemod "som tusinde sommerfugle ud i solen og vinden", det giver en følelse af, at digtet også hviler i sig selv. Smukt skrevet.

Hej Ulla.
Smukt og enkelt lille digt der gemmer mere, end facaden viser. Drømme kan være som fugle på træk der kender vejen, det er en smuk og sandfærdig beskrivelse. Afslutningen er fantastisk fin, også med to linjer der ligner hinanden som for at forstærke, "der er altid mere altid meget mere", ligesom du tydeliggør længslerne i starten.

"Mine ord har været indespærret af frygt for fejlfortolkning og kritiske øjne" - Indkapsler egentlig meget godt tiden vi lever i. Jeg er sikker på du ikke er den eneste som har det sådan.
Indsatsen kan være høj, når man stikker næsen frem. Og sømmet der stikker ud får helt sikkert hammeren. Men det lyder til det knager i nogle hængsler der har været lukkede for længe. Slip sommerfuglene løs!

Ryan

Er helt vild med første strofe. Smerten fra smeltende stearin er genial - både nydelse og smerte. "I savnet af din berøring så blid." - Vildt god sammenkobling.
Flot digt, med filosofisk afslutning.

Ryan

Fedt digt, jeg kan godt lide den intense seksuelle tone - modigt. Seksuel ligestilling for kvinder er nok det sted I er længst efter mændene, og ironisk nok det sted der er mindst fokus på.
Kan godt lide modsætningerne. Begær og afmagt. Nydelse og flovhed. Hele paletten.
Men alligevel, "Tag mig". Hah, os elendige mennesker...

Ryan

Der er en bog, som hedder "The myth of mental illness". Kan varmt anbefale den.
Forfatteren sammenligner behandling af psykisk sygdom, med at sende sit fjernsyn til reparation, fordi man ikke kan lide programmet. Altså at man ikke er syg, men det samfund vi har opbygget er så belastende, at det kommer til udtryk som psykisk sygdom. Og det bare er et spørgsmål om, hvem der knækker først. Med den stigning vi ser, er vi så ikke dømt til at ende på 100% på et tidspunkt?
Godt sted at starte er vel at elske de ikke-materielle fordele man har. Og beskytte sin sjæl. Ellers kommer man til at ligne Lars Løkke. Eller Henry Kissinger...

Ryan