Tak for et meget smukt og følsomt digt. Mange føler en tristhed i vinterens mørke, som du så fint beskriver - og længslen efter at få glæden og lyset tilbage. I andet vers giver du udtryk for, at du har en ballast med dig: "Den dybeste lykke er altid i live / den er altid bunden i mit hjerte / den holder alt i balance." En ballast, som sørger for, at du ikke helt mister fodfæste, som et skib, der driver hid og did, hvis den har mistet sin ballast. En ballast, der meget gerne skulle give dig mod til at stå ved dig selv og ikke være afhængig af, hvad alle andre mener.

Og foråret og alt det lyse er ved at vende tilbage. Tak for et fint digt!