Virkelig godt det her. På trods af at digtet helt konkret nævner San Antonio, får jeg et stærkt billede på nethinden af en ung musikalsk student, som sidder og studerer og fordyber sig i et stykke klassisk musik med altandøren åben, tilbage i renæssance tiden, i kulturens renæssance-højborg Firenze.

Fint digt som jeg læser som en skildring af soldaterkammeraters specielle bånd. Der er fine kontraster, og for mig en tilpas balance mellem konkretion og abstraktion.

Jeg synes det fungerer godt med de korte konkrete linier. Jeg læste digtet meget som en skildring af vores kolde materialistiske verden, hvor vi pynter os og opbygger en skal. Men så læste jeg emneordene som er sat på digtet, og der er det jo lidt mere specifikt. Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg synes om emneord her på sitet. Her ville jeg nok helst have været foruden, og blot nøjes med at læse digtet med min egen fortolkning. Men et godt digt. Tak.

Kan godt lide mixet mellem det videnskabelige og det poetiske i digtet. "Fedteprins i egen favør" ligger vildt godt i munden. Det er helt fantastisk. Den logik jeg får ud af digtet er, at det handler om en som er meget prætentiøs og/eller egoistisk. Fedt. Tak.

Virkelig godt. Jeg har desværre ikke noget konstruktivt at sige. Normalt har jeg det svært med digte der systematisk rimer, men her generer det mig faktisk ikke. Jeg kan specielt godt lide strofen: "Navlestrenge tilsøler min vej".

Hej Cathrine. Jeg kan godt lide sproget her. Jeg kunne godt tænke mig at digtet var længere for at få noget mere dybde i beskrivelsen af plastickærligheden. Så det blev et, ja - dybt beskrevet fladt forhold. ;)

Hej Anders. Jeg kan rigtig godt lide det her. Der er nogle flotte billeder. Især "på rulleskøjter i en optøet sø" begejstrede mig. Jeg fik også lige et flashback til Strunges 'Plasticsolen'.

...og apropos – https://www.youtube.com/watch?v=JBb0393aaOs

Jeg synes at jeg'et virker tilpas forvirret. Det er nok de korte konkrete linier som gør det. Og det fungerer godt.

Fantastisk struktur. Og jeg virkelig godt lide hvordan du kombinerer 'jeg' og 'dem'.

"Vi er vel efterhånden 11.000 dage ude af sync" – den ringer stadig i mit hovede. Så er det jo fordi det er virkelig godt. Jeg er bliver meget inspireret af dine korte og præcise digte.

Kort og kompakt med en for mig virkelig anspændt stemning. Vildt godt synes jeg.

Det er lidt for lukket for mig. Det hele bliver meget udsagn, som ikke rigtig starter så meget i mit hovede andet end: "ja ok, det er rigtigt". Det er måske også fordi linierne er lidt lange og prosaagtige. For mig ville det måske hjælpe med kortere linier ligesom i dit andet digt "Vinterens Mørke", som er fint. Med kortere linier får man mere tid til at smage på hvert enkelt ord.

Det hele er meget konkret synes jeg. Men det fungerer, fordi at linierne er så korte og brudte, og hele tiden tager historien ét skridt videre. Man får kagen ind med skeen, stykke for stykke. Og slutningen er god fordi den åbner op – for noget man selv skal fortsætte. Kagen er sluppet op, og man vil have noget mere.