Døvstumme stemmer i nattens mulm
pisker søm i alle løgne
spiser deres overdådige måltid
foran mine lystende øjne
Mine sanser ænser sorte nuancer
i det altoverskyggende mørke
sindet bader i en oase
kroppen i afmagt af tørke
På sorgens tinde vender jeg hjem
til soldaterkammeraternes side
men ved hvert piskefalds røst
ser jeg dem blot lide
Når natten gryr mod sidste time
frygter jeg en næste dag
hvor ubrydelig troskab brydes
når de brænder mit kære flag