Jeg havde taget nogle nye bukser på og min pæne bluse med en cowboyjakke over. Jeg følte mig nu pæn nok at se på. Det skulle nok blive en god fest. Jeg havde en stofpose med en lidt alkohol i og en flaske med rom og cola. Jeg skulle helst ikke blive for fuld. Jeg kendte godt mine egne grænser, da jeg gik i gymnasiet. Men sandheden om mit sabbatår, var også bare at jeg slet ikke havde drukket så meget som andre havde i den tid. Jeg havde brugt det meste af min tid på at spare penge sammen, hvilket på daværende tidspunkt virkede som det mest logiske. Anna kom ud af badeværelset.
   "Er du klar til at feste?" Spurgte hun og rettede sit hår en smule. Jeg nikkede.
   "Jeg er så klar. Hvad tænker du om mit tøj?" Hun kiggede lidt og gav mig en tommelfinger op.
   "Fedt. Inden vi går, er vi nødt til at sørge for at få styr på transport hjemad. Jeg tager bare hjem til mig selv, men hvad gør du?" Spurgte Anna.
   "Jeg tager en taxi hjem. Jeg ved godt det er dyrt, men det er okay." Der var gået en god uges tid siden Matthæus fest og jeg kunne ærligt ikke helt glemme han havde kysset mig, det virkede så uskyldigt igennem det hele. Den måde hans hånd så elegant strøg min kind og sommerfuglene fløj rundt i hele kroppen. Helt ned til tæerne.
   Det var så typisk - jeg ville så gerne tale til ham igen, men mest af alt, så ville jeg have den følelse igen af dét kys. Han havde nok allerede glemt det igen. Jeg kendte ham ikke så godt igen. Du ved jo godt hvordan sådan drenge er. Han er typen der går efter den generte pige, for hun er så nem at samle op.
   "Skal vi tage et billede sammen?" Spurgte Anna med et smil. Jeg nikkede. Hun tog sin telefon frem, bukkede sig i knæene og jeg måtte stå på tæer så vi havde cirka samme højde. Hun postede billedet og sendte det derefter til mig. Det var faktisk et rigtig godt billede af os sammen. Jeg var så glad for at have mødt Anna allerede. Vi var så heldige at vi kom i gruppe sammen. De andre i gruppen var også søde nok, men jeg tror jeg i protest stod tidligere op hver morgen for at tage make-up så Anna ikke var den eneste. Min var ikke lige så farverig dog. For lad os indse det, det er jeg ikke modig nok til. Anna fortalte om hvordan hun havde fået Tinder og at det var så komisk. Mange af de fyre derinde skrev enten helt upassende eller var rimelig underlige. Hun havde endda matchet med en som havde siddet inde for at have overfaldet og gennemtæsket sin kæreste. Men åbenbart var alting godt nu. Det var så surrealistisk at høre om, at nogen havde den hverdag. For mig lød det helt underligt. Jeg havde mest snakket med folk fra selve bygningen af. Ingrid var hyggelig. Hun havde faktisk fået en ny telefon og ringede til en og ville høre om man ikke ville spise med, eller tage et spil kort, og det var så hyggeligt. Men jeg skulle også huske at finde folk som var på min egen alder ifølge Ingrid. Jeg kunne jo ikke hænge mig selv op af Anna under hele studietiden. Det ville ikke være fair overfor hende.
   Da vi ankom til festen inde på Vesterbro, var det alligevel noget af et sted. Det var en nærmest tom bygning som havde nogle sofaer rundt omkring, med opstillede borde til drukspil og en DJ-bås. Der var også en bar hvor der stod nogle... jeg ved ikke... forældre? Mere voksne mennesker end jeg selv var og serverede alkohol. Der var også andre borde med en masse skåle fyldt med punch også. Det var faktisk rimelig fint. Det var en fra CBS som havde inviteret Anna og hun havde så taget mig med herind. Det var en ung flot fyr ved navn Christoffer så vidt jeg huskede. Han var vel rar nok. Jeg åbnede op for en af mine cidere og kiggede rundt. Det var ligesom den første gymnasiefest. Der var ikke nogen jeg kendte og jeg følte mig på rimelig bar grund i sidste ende. Folk stod tæt op af hinanden og jeg måtte være et fjols, for jeg kunne se forskellen på den del som flirtede med hinanden eller den del som virkede som gode venner, det hele var en i grå zone sammen.
   Folk talte højt og spillede en masse drukspil sammen og jeg havde sat mig på sofaen og var lidt alene.
   "Hey du." Jeg kiggede op og en eller anden dreng i en hvid stram skjorte smilte til mig.
   "Hvem kender du her?" Spurgte han mig.
   "Anna. Hun blev inviteret af en fyr. Jeg er bare med og en smule forladt." Indrømmede jeg så. Han grinte lidt og rystede på skuldrene.
   "Det er jeg sgu' ked af. Mit navn er William. Vil du ikke møde nogle af de andre?" Spurgte han. Jeg nikkede.
   "Jeg hedder Bjørk. Jeg er lidt genert. Undskyld." Grinte jeg.
   "Det her er Asbjørn." En ung mand, med en rimelig gennemsnitlig højde, brede skuldre og rødt hår vinkede til William.
   "Hvad så, makker? Jeg er lidt dumbass." Han lød lidt fuld.
   "Det her er Bjørk. Hendes veninde forsvandt med en fyr til festen." Sagde William.
   "Nå da. Bare rolig. Det gør piger tit. Altså til festen. Ikke noget slemt. Du ved... bare fordi de kysser og knalder. Jeg er lidt underlig som du kan høre." Han bundede sin øl og gik lidt væk.
   "Din ven virker flink." Sagde jeg så. Flink er ikke ordet. Men jeg ved ikke om det bare forskellige reaktioner til nye mennesker.
   "Han er bare fuld. Han læser på CBS sammen med mig. Han er en god ven. Hvor er du egentlig fra?" Spurgte William.
   "Jeg er fra Ribe. Hvad med dig?" Spurgte jeg så.
   "Jeg er fra Roskilde. Så det er ikke helt vildt langt væk. Men jeg flyttede ind i mine forældres lejlighed her i byen for at læse. Det var egentlig en de brugte til ferie og sådan, men det er jo ikke fordi det gør den store forskel jeg bor der nu. Men det er billigt fordi det er mine forældre der bestemmer prisen. Så det er rimelig dejligt. Men du er da langt væk hjemmefra."
   "Ja. Jeg søgte ind på Århus Universitet også. Men jeg kom ind her. Det er jeg rimelig glad for. Jeg bor ude i Hersted Øster." Fortalte jeg.
   "Det er også stille og roligt derude. Jeg har faktisk først for første gang i mit liv... øhm... ej, det er forkert at sige. Jeg var i Ribe for første gang med mit gymnasie for nogle år siden. Det er en lækker nok by. Der er mange tyske turister." Altså, han tog ikke fejl.
   "Du har fat i noget. Øhm... er du lige begyndt at læse?" Spurgte jeg. Han nikkede.
   "Hvad læser du egentlig? Det har du ikke sagt." Sagde han.
   "Jeg læser antropologi. Det er spændende nok. Hvad med dig?"
   "Økonomi og matematik hedder det på dansk. Men jeg læser den på engelsk. Det er et større studie. Vi er omkring lidt over 200 mennesker. Men åbenbart dropper ca. 45% ud før tredje semester."
   "Nå da. Jeg har ikke læst noget om statistikkerne på mit studie." Indrømmede jeg.
   "Well... er det antropologi svært?" Spurgte han så.
   "Jeg synes det er spændende. Jeg tror jeg bliver mere fascineret af det jeg læser end jeg tænker det er svært. Det kan godt blive et problem. Jeg ved godt jeg lyder virkelig kedelig. "
   "Nej da. Men hvis du vil, kan jeg introducere dig for nogle flere? " Foreslog han. Jeg nikkede.
   "Tak. Det er sødt af dig at gøre." Vi kom til nogle af de andre piger også som han kendte. Det var faktisk ikke så mange igen.
   "En af dem er min barndomsveninde. Vi kender hinanden på grund af at vores forældre altid holdt ferie det samme sted og så blev det tradition du ved." Fortalte han og lagde en hånd på min ene skulder. Jeg blev lidt forskrækket.
   "Hov... undskyld."
   "Nej, nej, nej. Jeg er bare lidt åndssvag. Det er okay." Han var jo ikke en uhøflig fyr eller noget som helst. Han sendte mig et smil og gav min skulder et blidt klem og jeg kunne ikke stoppe med at smile over det. Det føltes helt rart.
   "Hey guys." Grinte han og løftede sin hånd fra min skulder igen. Jeg kunne mærke at jeg blev lidt rød i hovedet, men heldigvis var der så mange forskellige lys igen herinde, at det nok ikke kunne ses.
   "Det her er Bjørk. Hun er lige startet på KU." Fortalte han med et smil.
   "Hej!"
   "Hej!" Jeg bliver snart forvirret.
   "Hej. Jeg er Karla." En pige med blondt hår som gik til skuldrene rakte sin hånd frem. Hun havde ikke en dialekt eller noget. Meget rigsdansk. Heldige hende. Jeg havde min forbandelse med nogle af ordene. Hun var næsten lige så høje som nogle af de her drenge. Jeg føler mig så lille. Måske min mor har ret, måske jeg dyrker min højde.
   "Jeg er Bjørk." Svarede jeg.
   "Vil du have noget punch eller noget?" Spurgte hun og jeg nikkede.
   "Læser du også på KU?" Spurgte jeg mens hun hældte drinks op.
   "Jeg læser på DTU. Jeg læser til bygningsingeniør. Hvad læser du?"
   "Jeg læser antropologi. Det bliver sagt en del til den her fest, ikke? Eller du ved den der tørre samtale med hvor man er fra osv." Sagde jeg og tog en lidt større slurk end der egentlig var meningen. Hun nikkede godkendende.
   "Men alle er jo lige startet og alt virker skørt lige nu. Så snart at alt er faldet på plads og man er klar til andet semester eller tredje semester, så er det noget bedre. Det siger min tutor i hvert fald. Hvor langt er din tutor med sit forløb?" Spurgte Karla.
   "Jeg har ingen ide. Vi har ikke mødt vores definitive tutor endnu. Jeg ved bare så meget at vi møder vedkommende i næste uge. Der var nemlig været en smule rod og forvirring med vores tutorer, på grund af noget med nogle eksamener, så alt har været forsinket, og det startede enten med en sekretær som var syg eller en underviser som var syg. Så sådan er det jo." Svarede jeg.
   "Det er da træls at sådan noget sker. Men det er menneskeligt at fejle. Se det på den lyse side så. I får lige lidt mere tid til at lære om stoffet og så få en minipause. Jeg tror... er I et af de større studier?" Spurgte hun. Jeg rystede på hovedet.
   "Vi er kun lige 100 mennesker. Så jeg tænker ikke at vi falder ind under de store studier. Det må andre gøre. " Fortalte jeg.
   "Jeg tror måske indenfor humanisme at faget er stort, men jeg er ikke sikker. Hvor er du fra?" Spurgte hun.
   "Jeg er født og opvokset i Ribe." Fortalte jeg. Hun nikkede.
   "Jeg er selv fra Jylland, men jeg voksede op i Holstebro. Så jeg er lidt mere nordfra end dig." Fortalte hun.
   Hele stemningen til festen var rigtig fin, og jeg følte mig af en eller anden grund lidt mere tryg fordi der også var forældre til stede. Jeg kendte jo ingen mennesker her, og jeg var bare den, den taber, som havde brug for tryghed af en eller anden art. Måske at flytte til København var en dårlig ide. Men ville jeg ikke gerne være antropolog? Så måtte jeg tage mig sammen og gøre det her.
   Jeg havde fortrudt at jeg havde købt billet til fest og ville egentlig bare allerhelst hjem, så jeg fandt min stofpose, og selvfølgelig var alt alkohol jeg havde købt væk. Det var ikke fordi jeg havde drukket det.
   Jeg skulle tisse først. Så ville jeg stoppe ved en McD. Jeg havde brug for nogle fritter og en burger. Med bacon i. Fuck ja. Der var intet toilet ledigt på denne etage, så jeg måtte gå ned. Folk var virkelig blevet stive, og de snavede, dansede, festede generelt bare for vildt og bassen fra musikken kunne mærkes i gulvet.
   Dog var døren ind til badeværelset tyk og jeg havde noget ro. Jeg tror måske ikke jeg skulle tisse, men nærmere bare lige slappe af, og mærke efter. Jeg havde fået hovedpine, ikke så meget, men bare nok til at hvis jeg sov bare en halv time, så ville jeg have det bedre. Jeg vaskede mine hænder, klappede mine kinder lidt og gik ud. En eller anden faldt foran mig og grinte højlydt af sig selv.
   Fester var bare aldrig din stil, og det ved du godt. Men godt for dig at prøve.
   På vej hen mod trappen kunne jeg se at nogle fyre stod og var rimelig voldsomme med hinanden, og hvordan skulle jeg sige det? De virkede til at være midt i at udfore hinanden i et eller andet. Jeg sneg mig bag en af dem.
   "Ja, for fanden! GØR DET!" Råbte den ene. Jeg stivnede hurtigt. Som om jeg var bange for at de skulle røre mig og lige i det jeg var klar til at snige mig ud, fik jeg en hel arm ind i siden, et ben fandt fodfæste mellem mine to Bambi ben, som var de på is, og jeg faldt ned af trappen. Det gav et ordentligt ekko i mit hoved, selvom musikken var høj, eller måske det virkede sådan for mig. De løb ned til mig og jeg kom op, men så snart jeg kom op, faldt jeg nærmest sammen igen. Min ryg gjorde så ondt. Det var som om noget prikkede lige ind i min rygrad. Med nåle, eller splinter fra et gammelt træ som var faldet. Det bredte sig og dunkede og jeg kunne mærke hvordan det var i højre side det var værst, for jeg faldt nærmest til den side for at det ikke gjorde ondt.
   "Hey, er du okay?" Spurgte en. Jeg nikkede bare.
   "Det er ingenting." Jeg ved ikke hvordan jeg fik det til at lyde så normalt. Men det gjorde jeg. Noget var galt, jeg måtte finde hjælp.
   Matthæus. Matthæus kendte nogen i byen som kunne hjælpe! De andre forældre, som skulle have stået at lave drinks, havde selv lavet rigeligt med drinks og drukket dem selv. Jeg fandt min mobil frem, mens jeg haltede ned af trappen. Jeg var nødt til at få noget frisk luft. Måske det ville hjælpe.
   Hvad nu hvis jeg havde brækket noget?
   Det var en tanke jeg ikke kunne overskue overhovedet. Luften udenfor var stadig varm, men den var alligevel dejlig nok efter nogle timer til sådan en fest.

Bjørk: Hey du... er du tæt på Vesterbro? Det er rimelig meget et skud i tågen, det ved jeg godt.
   Set 23: 57
   Matthæus: Hey! Jeg er til en fest lige nu. Men jeg tror snart vi skal videre. Hvad er der?
   Modtaget: 23:59
   Bjørk: Jeg var rimelig klodset...  jeg faldt ned af en trappe. Jeg prøvede at gå bagom nogle store fyre og en af dem bevægede sig sådan han stødte ind i mig og jeg faldt ned af en trappe. Det er helt min egen skyld! Men det gør virkelig ondt at trække vejret, og du virker sådan til at vide hvor alt er i København.
   Set: 00:01
   Matthæus: Jeg tror nok de er bukket eller måske trygget. Send din adresse, så hjælper jeg dig i en taxa og får dig sendt til vagtlægen. 
   Modtaget: 00:02
   Bjørk: Jeg er lige her, ved et gammelt hus. Gammel industribygning.
   Set: 00:07

Jeg havde sat mig udenfor, og støttede mig op ad væggen, men fuck, det gjorde ondt. Jeg var virkelig presset. Bare han snart kom. Det ville bare være så rart, hvis jeg kunne få nogle smertestillende. Jeg kunne ikke forestille mig de ville gøre andet.
   Der gik nogle minutter hvor jeg bare ventede og kiggede omkring mig. Folk stod og røg. Et par taxaer kom og flere folk gik ind til festen.
   "Hey, jeg leder efter Bjørk, ved du hvor hun er henne af?" Jeg kiggede op og så Matthæus. Han spurgte ind til mig ved nogle piger og jeg kunne mærke jo tættere på han kom jo mere havde jeg lyst til at stortude. Det gjorde så ondt, og jeg ville allerhelst bare hjem og græde, men jeg skulle jo forbi vagtlægen først, var jeg nok nødt til.
   "Ved jeg ikke hvem er." Svarede en eller anden.
   "Bjørk?" Jeg rejste mig op og prøvede at vinke til Matthæus han fik endelig øje på mig.
   "Er du okay?" Han satte sig på hug foran mig og jeg prøvede sådan at stoppe med at græde.
   "Undskyld..." Snøftede jeg.
   "Men det gør virkelig ondt, og jeg vidste ikke hvem jeg kunne ringe til... og det er sent, jeg ved godt."
   "Hey... det er lige meget, okay? Der kommer andre fester. Jeg skal nok hjælpe dig. Vi skal lige køre ud af byen. Jeg kender en læge du kan komme til. Det er en gammel kollega. Agtigt." Fortalte han og tog sin ene hånd på min arm.
   "Jeg hiver dig op nu. Hvor har du mest ondt?" Spurgte han.
   "Nederst i ryggen. Eller omkring midten er mest rigtigt." Snøftede jeg. Han nikkede.
   "En... to... tre." Så løftede han mig op og jeg prøvede ikke at skrige. Enten af flovhed eller smerte, hvem ved nu?
   "Sådan. Det gik fint." Han vinkede en taxa hen og hjalp mig ind.
   "Undskyld jeg ringede..." Hviskede jeg.
   "Det er jo også din første studiefest." Sagde jeg. Han rystede på hovedet.
   "Det er ligegyldigt. Nu hjælper jeg dig. Det er en lidt lang tur vi skal på, for vi skal også hjem. Jeg ringer lige. Bare luk øjnene. Det her tager lidt tid, men det er hurtigere end vagtlægen." Jeg lukkede øjnene i og kunne høre Matthæus snakke i telefon. Han spurgte om en tjeneste, grinte lidt og det var tydeligt der var tale om en gammel joke, man skulle nok have været der for at have forstået konteksten i øjeblikket.
   Matthæus betalte manden og vi stod foran en bygning, og en eller anden kom ud.
   "Hvad så, du gamle? Velkommen tilbage. Du må være pigen der er kommet til skade." Sagde en fyr med et headset på. Jeg nikkede bare.
   "Er Senior her?" Spurgte Matthæus og lagde sin arm om mig. Drengen nikkede.
   "Kom I med mig." Sagde han.
   "Du er rimelig heldig. Han blev sgu' på kasernen i den her uge i stedet for at tage hjem." Sagde soldaten til Matthæus.
   "Vi har en læge herude. Vi har også en frisør. Men det er kun de civile der bruger hende faktisk. Det er lidt sjovt at tænke på." Fortalte Matthæus. Jeg nikkede bare.
   "Matthæus er det her lovligt?" Spurgte jeg. Han nikkede bare og sendte mig et smil.
   "Ja da. Bare rolig. Det kommer i din journal. Se det som en slags nødsituation. Hvilket det også er." Jeg var utryg ved det her. En mand sad inde på et kontor med stærkt lys imens han læste en bog, imens han drak en kop kaffe.
   "Hvad skulle han gøre ved mig?" Spurgte jeg.
   "Nok bare give noget medicin. Det skal nok gå, ellers var jeg ikke kommet hertil." Forsikrede han mig. Jeg nikkede bare. Min mave var begyndt at gøre ondt, men ikke at spænding, nærmere fordi mine ribben var begyndt at dunke. Det virkede så underligt. Jeg havde aldrig prøvet det før og jeg kunne mærke at jeg havde lyst til at tude af smerte.
   Jeg kunne mærke at Matthæus kiggede ned og klemte min skulder en ekstra gang. Jeg var helt vild dårlig og det dunkede sådan i ryggen. De åbnede døren til bygningen og hjalp mig ind.
   "Klarer du den herfra selv?" Spurgte Matthæus' ven. Han nikkede som svar.
   "Tusind tak. Det her er en kæmpe tjeneste du gør mig." Sagde han. Manden gik igen og vi trådte ind i en lang gang og en af dørene var lukket.
   Han gav mig smertestillende, og han sagde noget til Matthæus, men jeg hørte nærmest ikke efter. Matthæus nikkede bare og jeg kunne se han skrev et par ting ned på hans mobil. De gav hinanden hånden og han tog fat i mig igen. Så tog lægen sin egen mobil og ringede til nogen. Han sagde noget med taxi.
   "Medicinen er rimelig stærk. Intet er brækket. Men det er kun så slemt at hun sagtens kan overleve selv. Du ved godt hvordan den her slags foregår. Gud ved hvor tit dine venner eller dig selv har haft smadret jeres kroppe." Jeg kunne høre et grin.
   "Måske lige sørge for at hun ikke er alene de næste par timer. Hun kan ikke mærke noget men hun skal stadig passe på."


MATTHÆUS FORTÆLLER
   ANKOMST TIL HERSTED ØSTER


"Det bliver 600 lige ud." Sagde chaufføren træt. Jeg trak kortet igennem, trykkede koden, og sendte ham et smil.
   "Undskyld, men kan du evt. åbne døren op til indgangen?" Spurgte jeg. Han nikkede sløvt. Bjørk var gået helt kold.
   "Vild aften?" Spurgte han imens jeg tog hendes sele af. Jeg nikkede bare. Bjørks højre arm fik jeg over skulderen og op på min side. Hun var ikke så tung igen. Lige før hun vejede det samme som ens taske når man skulle på øvelse. Det ville ikke skade hvis hun bare skulle være på ens skuldre i nogle timer ad gangen. Selvom det ville være mere praktisk med den taske.
   "Tusind tak, du." Sagde jeg til chaufføren og han kørte væk. Jeg skulle alligevel næsten helt op med hende. Tredje sal. Det virkede som en god ide da jeg købte lejligheden. Det fortryder jeg nu. Jeg mærkede hurtigt på hendes ribben, og fik hende holdt sådan at hendes bukkede ribben ikke blev presset for meget. Hendes hoved havde lagt sig på min skulder og hun var helt væk. Jeg måtte altså vække hende... jeg kunne jo ikke bare lade hende sove i hendes lejlighed, og hvor havde hun overhovedet den nøgle henne? Hvad hvis hun havde gemt dem i sin BH? Det er forkert at røre der. Det er ikke en kropsvisitering. Det her er at hjælpe sin nabo. Min kurvede kloge nabo. Storbymands drøm om den smukke danske sommerpige. MATTHÆUS NEJ. Hun var så sød jo.
   "Øhm... Bjørk?" Spurgte jeg og ruskede forsigtigt i hende. Hun mumlede et eller andet men åbnede ikke sine øjne. Klokken var næsten tre nu. Jeg kunne godt mærke jeg var nervøs, fuld og virkelig ved at være træt. Det her var egentlig ikke helt gennemtænkt. Havde hun ikke selv drukket? Hun virkede ærligtalt lidt mere ædru end jeg var. Men måske det var fordi hun var i et lille bitte, smule smertehelvede. Det ville være mit gæt. Hun havde selv nævnt hun ikke var vant til at komme til skade fysisk.
   "Bjørk? Du er altså nødt til at vågne lidt. Gider du ikke godt det?" Spurgte jeg og ruskede lidt hårdere denne gang. Min stemme gav ekko i opgangen. Pik. Der ville med garanti være nogle som ville klage over det her på fællesgruppen. Det ville være mit problem. Pis også. Bjørk rykkede lidt på sig og fortsatte med at sove. Da vi kom op på tredje sal, blev jeg lidt presset og lagde hende ned. Så rykkede hun på sig igen. Det var faktisk virkelig hårdt at komme helt ned på gulvet. Så langt ned kommer jeg ikke engang for mine sko. Jeg havde en stol jeg sad på hvor jeg ville binde mine sko. Min gamle krop kunne ikke holde til sådan noget her. Jeg skulle absolut være rar. Men der kommer andre drukaftener. Jeg ruskede hende nok til at hun vågnede.
   "Hey Bjørk." Sagde jeg og smilte. Hun kiggede underligt på mig.
   "Hvordan har du det?" Spurgte jeg så. Hun nikkede bare.
   "Hvor er vi henne?" Spurgte hun højt. Jeg tyssede på hende hurtigt.
   "Vi er hjemme. Næsten. Hvor... hvor sover du henne?"
   "I soveværelset i min lejlighed." Jeg grinte af hende. Det var lidt komisk. Jeg vidste jo godt hun sov der.
   "Nej... hør... husker du lægen vi besøgte?" Spurgte jeg så. Hun nikkede stille.
   "Han siger du ikke skal være alene de næste par timer. Vil du ikke gerne tage min seng? Så kan jeg tage sofaen." Foreslog jeg.
   "Hvorfor skulle du ikke sove i din egen seng? Er du ikke så stor det er en dobbeltseng?" Spurgte hun. Jeg smilte så nikkede jeg.
   "Okay... kom så lille møgunge. Jeg tror måske jeg skulle have spurgt om medicin og alkohol var en god cocktail." Det er det aldrig. Jeg låste døren op mens jeg fik hende på benene. Hun kom selv op og gik ind og kiggede lidt omkring sig. Jeg fik tændt lyset ude i entreen men før jeg så mig om, gik hun allerede rundt.
   "Øhm... mit værelse er den her vej" Sagde jeg og fulgte hende ind på mit soveværelse. Hun begyndte at tage sit tøj af men alligevel jamrede hun lidt. Jeg havde hele tiden øjnene nede i gulvet, men jeg kunne se at hun havde tydelige mærker på ryggen og siden.
   "Bjørk... skal jeg ikke... har du brug for hjælp?" Hun vendte sig om og kiggede ned i gulvet mens hun holdt sine hænder foran sine bryster. Så nikkede hun.
   "Jeg er virkelig påvirket lige nu." Startede hun med at sige og jeg kunne pludselig se, hun havde svedt. Det glinsede en smule.
   "Medicinen hjalp lidt og jeg tror måske det var en dum ide at blande alkohol og smertestillende. Men selv lidt alkohol kan have påvirkning. Jeg kan ikke åbne mine jeans uden det gør ondt." Trøjen var heller ikke knappet ned ordentligt på hende. Hun havde endda prøvet at knappe den op igen.
   "Er det okay jeg tænder lyset? Jeg vil gerne have lov til at se hvad jeg laver så jeg ikke gør noget dumt." Spurgte jeg. Jeg var rimelig nervøs, men hun var nok lidt mere brugt end jeg selv var. Da lyset blev tændt, lagde jeg mærke til at hun næsten ingen make-up havde på. Eller det så sådan ud. Hun havde ikke mascara ned ad kinderne eller noget som helst. Jeg gik tættere på hende og knappede de sidste knapper op og hun sænkede armene helt ned. Hun havde ingen BH på, men hun havde en Calvin Klein top på indenunder og en forgyldt halskæde med et kors på. Hendes parfume var stadig til at dufte. Den var en smule stærk og duftede lidt af blomster. Jeg trak trøjen ned ad hendes arme og fik øje på det store mærke der var kommet på hendes side, som var noget tydeligere nu end før.
   "Okay... jeg har måske noget is i fryseren du kan få til det der. " Sagde jeg. Hun nikkede bare. Min finger rørte hendes bløde mave. Det kunne jeg godt mærke i min mave og længere nede. Fokuser på noget andet. Daggamle cheeseburgere. Ej, nej. Det går til maven på den forkerte måde. Jeg åbnede hendes bukser op og trak dem ned og gik selv ud af dem. Hun havde en lille sort blonde g-streng på. Fuck hendes røv så godt ud. Okay nej, tænk på noget andet. Det er forkert. Jeg er professionel. Jeg skal hjælpe hende.
   "Tak." Mumlede hun.
   "Så lidt... jeg har et tæppe derude, det er fint nok at sove med." Sagde jeg.
   "Der er to dyner lige her. Du kan bare tage den ene." Sagde hun stille. Det var som om mens hun stod der var hun allerede ved at døse hen.
   "Ja... det kunne jeg." Hun havde jo ret. Jeg gik hen mod min seng og kunne mærke jeg blev lidt anspændt. Mere end jeg allerede var, hvordan var det muligt?
   "Hør... inden vi går i seng." Sagde hun stille og kiggede ned i jorden.
   "Tak fordi du hjalp mig i aften og i nat. Det måtte have været træls forestiller jeg mig. Du havde ikke behøves at gøre alt det her." Sagde hun og holdt hænderne foran maven. Hun havde virkelig flotte kurver og der var nogle få strækmærker på hendes lår, de så rigtig fine ud.
   "Du... jeg synes virkelig du er sød." Nå, så det røg ud af mig. Hun fik helt røde kinder og hendes øjne blev lidt store af overraskelse, måtte det være.
   "Jeg synes du er rimelig sød. Jeg tror ikke mange fyre ville gøre alt det uden grund, hvis jeg skal være ærlig." Indrømmede hun. Hun havde ret.
   "Du har ret. Men jeg ville bare gerne du kom godt hjem. Så kan alt andet komme i anden række." Fortalte jeg.
   "Du er virkelig sød. Godnat." Sagde hun og gik mod min seng. Hun måtte løfte sit ben ekstra højt op. Sengen var også høj og jeg også. Hun trak dynen over sig. Jeg tog hurtigt hendes tøj og lagde på min kommode så det ikke flød. Da jeg gik over for at tage min dyne kiggede hun på mig. Hun havde nærmest de her glinsende dådyragtige øjne, fyldige læber og fregner over kinderne.
   "Måske jeg ikke skulle sove helt alene i aften." Sagde hun og kom lidt tættere på. Ja, jeg kommer til at knalde Bjørk på et tidspunkt. Måske jeg skulle omtale sex på en anden måde i fremtiden.
   "Hvad med dine ribben?" Spurgte jeg for at få mig selv på andre tanker.
   "Det er okay. Det er bare en forsmag det her." Jeg tror ikke helt hun er den bogorm jeg forestillede mig.