Han havde været i Naturen og reflektere som altid.
   Dog stod det endnu uklart hen hvorfor nogle mennesker kunne ligge og dø på gaden mens andre havde i overflod?
   Ganske urimeligt at alder eller omstændigheder skulle være en garant herfor.
   Og hvorfor skulle man se frem til Evigheden? Ville den ikke blot være en Evighed af fortrydelse?
   Præsten i kirken der sikkert tjente mere and ham selv men altid stod på prædikestolen og prædikede næstekærlighed; en kærlighed der ikke nødvendigvis inkluderede ham!?
   At han så på et senere tidspunkt skulle sidde i Evigheden, lave vand om til vin og drikke som et svin?
   Var væren ikke netop at livets plage var ligeligt fordelt på et udefineret antal dage?

Livet får man kun engang siger de kloge. Dog er de kloge nok til at sikre deres eget inden de taler til pøblen, af frygt for at den samler sig til oprør!
   At starte sig egen religion med skattefrihed ville være en fed fidus.
   Trække hele lortet fra i skat? Who needs Heaven if Heaven is a place on Earth? (Hvem har brug for Himmelen hvis Himmelen er et sted på Jorden?).