Når året løb ud
gennem mine fingre
gik jeg langsomt over stregen
glemte mig selv
og spiste af din hånd
altid sulten efter mere
ingen undskyldninger forklarer det.
Jeg har hørt vi er dyr
sansestyrede kroppe uden undskyldning
men min hjerne ejer al den viden
den skal bruge
min hjerne der løfter mig ud i vinden
og bærer min sjæl langsomt over muren
så det kan ske
jeg bryder
fri.