Der er huller i hukommelsen isbjerge.
Jeg forstår din undren,
for man kan ikke se det.
Det er ikke som hvis jeg havde haft et brækket ben
men træder du over mine tæer, risikerer du laviner.
Jeg burde have fortalt noget
så var du sikkert flygtet.
Jeg vovede det ikke.
Du er min kæreste. Kæreste, ordet siger bare alt.
Den smukkeste mand jeg kender.
Græd ikke over spildt mælk ville du sige, hvis vi talte.
Der er gået fjorten dage, det er lang tid.
Jeg forstår hvorfor.
Her er alle døre låste, og mit hjerte ved ikke hvad det vil.
Slå mig ihjel før jeg skader andre er ikke løsningen.
og dengang jeg var lille er ingen undskyldning.
Måske en forklaring?
Vi havde det godt.
Men jeg har brug for kamp, modstand, puls?
Liv? Er det et liv?
Jeg trækker vejret.
Jeg trækker liv ind.
Mit liv