Trods stærke minder om de nætter vi havde
Og trods længslen efter at genopleve dem nu og her
Er det ikke de vilde stillinger i sengen alene
Der får mig til at reagere stærkt
Det gør blot selve det at du trækker stolen lidt tilbage fra middagsbordet
og jeg aner dine hofters bue og hænderne du ligger på dine lår
som om du spiller triangel med de hænder
Og alene en triangel netop idag er nok til at levere en hel symfoni
Intet rådner i dette øjeblik
Og det er så trygt og stærkt samtidig
For jeg har badet mig i råddenskabens helvede
I alle årene med dykkene ind i mørkets dans, tabets psykoterapi.
Usynlige vægtløse gaver passerer henover bordet mellem os
eller måske under bordet som en tuskhandlens sitrende frækhed
Usynlige vægtløse gaver mellem mand og kvinde
En mand af magt, en kvinde af skønhed,
frugterne i en evig tids udveksling...ingen af os vil undvære
Selv om den lille landsbys lummermoralske spil har forhindret og
forbudt vi kan gå planken ud med hinanden igen
og trods odds ikke drukne men blive benådet af den dybe erotik
af den slags der gør helt helt tilfreds