En falder fra et øje
en anden hviler ved blikkets rand
den tredje stiger fra en fjern sjæl
ingen tåre tilhører kun en
de deler smerten i fællesskab
flyder gennem blodårer
langs rygmarvens stier
helt op til hjertet
Hver bærer sin grund
men brændes op
af det fælles
mere end det enkelte
skyldens gift sniger sig ud
til fingerspidsernes yderste led
og i det tavse mellemrum
vibrerer magtesløsheden i sin isolation
det som ordene ikke formår at sige