Jeg cykler nøgen
gennem byen
lufter min sjæl
uden snærende
bånd og knibske masker
Jeg nyder friheden
indtil jeg ser at
fordømmelsen står
på hvert gadehjørne
med forvrængede munde og
vrede mørke øjenhuler
og venter på
at spytte galde på
min nøgne hud
Jeg troede i min vildfarelse at
det var rigtigt at
indvie dem i
mit slæbespor
fra fortiden
vise mig som
den jeg er blevet
Jeg tog fejl
den står der stadig
fordømmelsen
på alle gadehjørner
uimodsagt knejsende
selvretfærdig
og venter på den
næste naive sjæl
der cykler nøgen
gennem byen