Skuffelserne bliver skyllet ned i stride strømme
Når nirvana før natten er omme
Bedækker gudinderne
Jeg lever på minderne
Men nu kan jeg intet huske
Med hovedet i buske
Indtil marv og genboen
I hver celle og gen
Så jeg kan lige så godt leve i nuet
Fange eksistensen og mærke suget
Omk : Grib eksistensen i flugten
Nyd utugten
Den forbudne frugt og lugten
Led mig i fristelser og frugten
Af et langt livs skørlevned
For der kommer en tid for afsked
Så jeg griber livet i flugten
Og nyder utugten
Den manglende kæde? stenen i skoen eller Davids slynge
Tilstede lader mig forynge
I morgen er først efter en nat
Tilstedeværende som besat
Efter solopgang er der et langt liv
Med flere nutider og alternativ
I morgen er jeg bagstiv men stående
Livet er stadig godt gående
Jeg har det lige på sigtekornet
Drikker af overflødighedshornet
Nuet fløj men hvor flyver det hen
Hvor blev tiden af der var førhen
Nu sparre jeg tid sammen
Dagen går ned bag bakkekammen
Lægger mig mæt og træt af dage
Med minderne i bagage
Jeg nåde at nyde frugten
Et langt liv kreeret af nuet og utugten
Godt at jeg nåede at gribe eksistensen i flugten
Her på mit sidste leje banker jeg rusten