Jeg er Daggryets Konge;
kom hid Lysets Magter!
Jeg kærlighed forpagter,
af hjertets godhed, hjertets lys,
hjertets håb; det kærlige gys.
Åndens lutterende ild;
renser vore hjerter,
med en kærlighed så mild.
Jeg hører Hendes kald,
min Nattens Dronning,
som kun jeg vil, som jeg skal.
Rømme Hendes tårer og elendighed.
Når nat og dag forenes;
Hun skal ej græde mere,
og jage min ensomhed bort.
Mørkets skygger er lange,
Afgrunds mørke;
gør dog ej længere bange!
D