En rose rød,
som slægters blod;
et Evigt symbol,
på Jesu offer og bod!
Et kærligt minde om dig:
Dig som aldrig gik din vej!
Selv nu hvor ingen holder min hånd,
vil jeg aldrig forsage slægters bånd!
Selvom du kæmpede med dit,
så vi dig smile tit.
Selv nu hvor jeg sidder i tårer,
mærker dit væsen mine årer!
Jeg beder dig mor:
Tag imod denne rose og disse ord:
"Til vi ses igen..."
Kh.
D