Kender desværre godt til det system som du her beskriver meget levende og indgående... Ikke personligt, men gennem en nær pårørende - jeg finder det altid slående hvordan det er de personer der har absolut mindst overskud, som vi forventer og forlanger allermest af.

Jeg håber du bryder lænken :-)

Jeg husker selv dengang jeg følte så stærkt. Ved ikke om det er alderen og erfaringen der gør at man får et mere distanceret forhold til den slags “besættelser”. Det kan også være man bare lukker lidt mere af for sig selv med tiden, klog af skade...

Anyways super godt beskrevet - som du kan læse har det helt sikkert vækket genklang hos mig.

PS. Hold dig lige fra altaner