Hej Frank
Kan godt se at dine synspunkter er lidt anderledes med henhold til digtet. Jeg så jo desværre ikke dig i det, men mere dig som skaberen af det. Altså tænkte jeg ikke lige på at det måske var dig selv det handlede om. Det var slet ikke min mening at du skulle 'misforstå' kommentaren. Jeg håber i hvert fald ikke at du fandt den stødende, da dette slet, slet ikke var hensigten.
Så bare på dit digt ud fra mine egne tekster og synspunkter, og som du selv skriver er det ofte nogle lidt større filosofiske begreber jeg beskæftiger med.
Håber at dit ægteskab ordnede sig til det bedre.
Håber også at du kan bruge mine kommentarer.

MVH. Jennifer

Hej Frank
Tusind tak for din flotte, uddybende kommentar! Den slags sætter jeg altid stor pris på.
Men lad mig ellers komme til sagen. Jeg er nok hvad man kalder en 'følelses-skriver', altså skriver jeg primært ud fra de følelser jeg nu engang føler i det tidsrum hvori jeg arbejder på mine tekster. Har altid været en lettere melankolsk og filosofisk personlighed, hvilket selvfølgelig derfor præger mine tekster en hel del. Denne novelle skrev jeg blandt andet på vej ned i dybet af en depression, og i min egen fortvivlelse kunne jeg ikke lade være med at tænke tanker som disse, hvilket blandt andet førte til denne tekst.
Det er ikke fordi jeg har noget vildt og religiøst synspunkt på livet. Religiøs er jeg i hvert fald ikke. I stedet tror jeg så at sige på universet og alle dets undere. Det er så fantastisk, uendeligt osv., og hvad bedre er; det er beviseligt virkeligt. Jeg har også det synspunkt at døden på sin vis er endestationen for os alle. Sjovt nok har jeg meget svært ved at forholde mig til andet. Derfor er filosofien omkring meningen med livet af stor vigtighed for mig. Jeg skrev for nylig et digt, jeg vil få lagt herind inden længe. I dette sammenligner jeg livet med en lang vandring med toppen af et bjerg. Vi går hele den lange vej derop, gennemgår alle livets forunderlige faser; bare for i sidste ende at dø. Men der er forskel på toppen og bunden af bjerget. På toppen er udsigten en hel anden end på bunden. På toppen har man en afklarethed, en afklarethed der i sidste ende muligvis gør det lettere at komme herfra. Som Søren Kierkegaard engang sagde: ''Livet skal leves forfra men forstås bagfra''.
Håber i hvert fald at du vil nyde digtet, engang når jeg lægger det herind.
MVH. Jennifer