Kommentarer fra Lbn55


7 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Life-Vacation - Del 1
Hej Rolf

Det kan godt være, det er mig, der har sovet i timen, men jeg fik det indtryk, at konen ville genopleve det tidspunkt, hvor de mødte hinanden, og manden havde en helt anden plan. Jeg troede faktisk også, at det var ham, der brokkede sig over at bruge 200.000 på noget, der er overstået på 5 minutter.

Knus
Vagn
7 år siden
7 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Life-Vacation - Del 1
Hej igen

Jeg kom til at tænke på, at hovedpersonen i historiens start forsøger på at få konen fra hendes ønske om at genopleve fortiden. Senere viser det sig, at han også selv vil tage på det eventyr, og at han har en skjult agenda med det. Hvis det senere i bogen viser sig, at han har en grund til at forsøge at få konen fra planen, så er alt jo i orden, men hvis det ikke sker, tror jeg, du er nødt til at ændre starten af historien, måske sådan at det er ham, der vil, og hende der ikke vil. Jeg kan godt se, at deres samtale på elegant viser giver læseren en masse information, men samtidig skal samtalen også stemme overens med personernes motiv. Det er en detalje, men det er den slags, der kan få litteratur til at vokse, mere end man tror.

Knus
Vagn
7 år siden
7 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Life-Vacation - Del 1
Hej Storyman

Fantastisk historie. Den er virkelig godt skrevet, og der er knald på handlingen. Du har godt tag i din synsvinkelperson, så læseren bliver fulgt gennem alt hvad der sker.

Hvis jeg skal kritisere, og det skal jeg jo en lille smule, så kunne du godt bruge lidt flere sanser. Historien opleves først og fremmest gennem synet og hørelsen, men mennesker kan jo også lugte, smage og mærke, f.eks. tøjet der kradser mod kroppen, eller sved der render ned over ryggen. Alt efter hvordan synsvinkelpersonen har det.

Alt i alt holder historien hundrede procent allerede som den er. I mine øjne er den klar til at blive udgivet og det med sanserne vil bare være den sidste prik over i.

Du må godt give mig et praj, når næste del kommer ud.

Knus
Vagn
7 år siden
9 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Tilt - Prolog
Hej Rolf

Det er bestemt en lovende prolog. Jeg aner allerede omridset af plottet, og det fanger mig bestemt. De to gigantiske sten på vej mod det indre solsystem (minder mig om katastrofefilm, hvor spændingen altid er direkte og medrivende) men der er også et sideplot, for det er jo ikke et uheld, at stenen ikke bliver pulveriseret. Hvem står bag og hvorfor? Spørgsmålene er således stillet, og læseren venter spændt på svarene.

LIdt kritik: Personerne står ikke så klart, sikkert fordi de ikke får lov til at optræde særlig længe. Jeg tror det ville pynte, hvis du gav dem nogle særheder, så genkendeligheden bliver større. En der stammer. En der udstandslig klør sig i r.... Hvad ved jeg, bare at man får en fornemmelse af, at det her er VIRKELIGE mennesker (eller i det mindste tænkende skabninger) der mister livet.

En vanskelig ting ved Sci-fi er navnene. Jeg synes nu, du slipper godt fra det, på nær at der tilsidst nævnes både en Xasjo og en Xasja. Forskellen fangede jeg ikke i første hug.

Sprogligt er der som sædvanlig ikke noget at komme efter. Læseren er lige der, hvor det sner. Alle sanser bliver rørt og dialogen er fremragende. Dog bruger du ordet Sten, stenen og stenens osv. rigtig mange gange. Jeg kan godt se, at det er svært at undgå, sådan som handlingen er skruet sammen, men hvis du kunne reducere brugen af netop det ord lidt, ville det pynte.

Jeg fandt et par slå fejl. Dem får du lige her

“Mørkemanden rystede på hovedet og Barrien gik ud((e)) i det lille køkken, som lå lige op ad cockpittet.”

“Xasjo tastede et par kommandoer og en summende lyd((e)) fortalte at kanon drejede. På skærmen kunne de se et trådkors bevæge sig henover overfladen på stenen.”

“Må forgængerne tage mig! De((t))(r) er jo ikke sket noget?" Barrien kløede sig i nakken.”

“Forskrækket ((så))(kiggede) han til siden, da han så Xasjo komme imod sig.”

“Sammen med liget af Xasjo cirklede de om hinanden på deres kurs mod de((n))(t) indre solsystem, Kloden og Vemis.”


Knus
Vagn
9 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Pendleren
Svarkommentar
Hej Rolf

Tak for roserne, og du har helt ret i at flammer ikke eksploderer og at historien sikkert med fordel kunne begynde in medias res (er det ikke sådan, det hedder) At kalde den en Robinsonade kræver også noget mere end almindelig god vilje. Jeg har selv svært ved at opfatte den på den måde.

I øvrigt er jeg godt i gang med at skrive den om til Boghylden. Her har jeg helt opgivet tanken om Robinsonaden, og lader historien blive det den i virkeligheden er nemlig en sci-fi. Den bliver ca. dobbelt så lang og faktisk ender den temmelig dystert. Desuden får den sikkert et nyt navn, for temaet i den nye udgave er ændret rigtig meget i forhold til den gamle.

Tak igen for ros og kritik og for din tid.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Pendleren
Svarkommentar
Hov, jeg havde overset din kommentar, og derfor har jeg ikke svaret - undskyld.

Du har bestemt ret i dine synspunkter, og dem vil arbejde ind i historien, når den engang skal videre.

Roserne lapper jeg bare i mig.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Manden med sneploven
Hej Mikala

Ja, stoffet egner sig også til en novelle, det giver jeg Jacob ret i, men digtet gav mig kuldegysninger på den fede måde altså som i en god gyser.

Kåemer du har også ret, måske skulle vi opfordre redaktionen til at lave en gyserkonkurence, hvor kravet er en sød slutning, og hvor helten/heltinden ikke er snotdumme. Det kunne da være sjovt.

Men Mikala ... det her digt rammer noget, synes jeg. Gyset bliver faktisk meget voldsomt, når du bruger denne form frem for en novelle, og det er da en god og hurtig måde at fange en følelse på evt. som forstudie til noget, der er længere.

Jeg er imponeret.

Knus

Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Brasiliansk klokkeblomst
Hej Mikala

Det er glimrende, men øh hvordan skal jeg sige det? Hvornår kommer den som novelle eller roman :-) Forstå mig ret. Det her er godt, men en roman fra Fyldepennens Gyser dronning bygget på den her historie ... Så ville jeg ikke få sovet i tre uger.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Vi er første generation
Hej Mikala

Det her er virkelig godt.

Jeg er ikke den store lyriklæser, for alt for tit forstår jeg ikke et muk. Ja ja jeg ved godt, det er mig, der er dum i dåsen, men det her digt fes ind uden vanskeligheder.

Faktisk er det en skæg måde, at skrive noget der kunne have været meget langt (for her er jo tankerne nok til en murstens roman) og så holde det hele fast i så få velvalgte ord, som du gør. Jeg får ligefrem lyst til selv at prøve det. Jeg tror nu ikke, jeg har så godt fat i sproget, som du har, men måske som forstudiet til en kommende roman. Der er jo altid mange tanker der fiser rundt i hjernens cyberspace, så hvorfor ikke skrive dem ned på denne måde, og så se om det måske udvikler sig til ... ja - til hvad?

Jeg tror, du har åbnet mine øjne for lyrik, og det er jeg godt nok overrasket over, men tak for det.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Pendleren
Svarkommentar
Hej Jacob¨

Tak for din kommentar både ros og ris. Det sidste kan jeg bestemt anvende.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Forår for Sophus
Det er da en rigtig sød og hyggelig lille forårstekst. Lige noget at blive i godt humør af, og med Sophus i rollen som anlægsgartner så er underholdningen på plads.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Pendleren
Svarkommentar
Hej Mons

Tak for alle roserne, som jeg sluger grådigt.

Du har sikkert ret med hensyn til "Frys". Jeg kunne bare ikke nære mig, fordi hun jo netop ligger og fryser, og derfor kan tænke: Det har de sgu ret i. Men du har selvfølgelig ret.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Begravet i sandet
Svarkommentar
Hej Jacob

Jo, jeg kan sagtens bruge dine kommentarer. De giver en masse stof til eftertanke, og du har sikkert ret i det hele. Så tak for det.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Pendleren
Svarkommentar
Hej Pia

Tak for din kommentar og din kritik som jeg rigtig godt kan følge. Jeg kommer nok til at sidde og sige hm og rykke mig i håret, men selvfølgelig kan det gøres. Det glæder jeg mig til at forsøge mig med. Tak selvfølgelig også for roserne som jeg bare labber i mig.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Pendleren
Svarkommentar
Hej Mikala

Tak for din kommentar der som sædvanlig rammer alle de ømme punkter :-)

Det med hovedpinepillen fik mig til at grine, for du har selvfølgelig ret. Hun vil bare bestille en syreneutraliserende pille enten i madprinteren eller i en printer beregnet til den slags, og selvfølgelig virker den heller ikke, så hun får en hakkedreng med spejlæg i stedet for eller lignende.

Med hensyn til hvad der kan være i en kvindetaske såsom løse nåle, så er der nok forskelle pigerne imellem. I min kones er der alt fra hovedpinepiller til et komplet sysæt, hvis en af os skulle tabe bukserne, mens vi sidder i et fly, og hun har såmænd også en lille hobbykniv (dog ikke på fly) og en lille hammer (heller ikke på fly) en Ipad og en Iphone samt et apotek med alt fra ephidrindråber til sovepiller, men indrømmet min kone er ikke helt magen til de fleste :-) Så du har nok ret i det med nålen.

At, jeg ikke får historiens pointe ordentligt frem, er noget, der giver mig røde ører, men jeg kan godt se, at du har ret. Pointen står kun skrevet i mit hoved og ikke på "papiret". Det er noget skrammel.

Robinsonade ... nej det synes jeg vist heller ikke selv, men jeg havde voldsomme problemer med at holde ordgrænsen ... ikke at det skal være en undskyldning, men jeg syntes jeg var nødt til at save en hæl og høvle en tå om jeg så må sige.

Endnu engang tak for kommentarerne som jeg bestemt kan og vil bruge.

Knus

Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Software sind
Hej Nina

Sagt lige ud: Det her er en af de bedste historier, jeg nogensinde har læst. Øv ... så har jeg ikke noget at brokke mig over. Perfekt plot, perfekt sprog, tydeligt persongalleri, ingen løse ender. Nå, jeg kan jo ikke sidde og ærgre mig hele eftermiddagen.

Hvis Robinsonade konkurencen havde overlevet, ville jeg have givet dig 9 ud af 10 point. Det ene point jeg ikke vil give dig, er fordi, en Robinsonade starter med en person - oftest et dumt svin. Så bliver han eller hun issoleret fra omverdenen og må klare sig selv. Tilsidst bliver HP reddet og viser så, at han eller hun have lært en hel masse af issolationen. Fra at være et dumt svin bliver vedkommende til et meget sympatisk væsen. Din historie lever ikke helt op til denne ramme, men set udenfor konkurence, så er den simpelthen F..... god.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
En dyr ferie
Svarkommentar
Hej Kåemer

Tak for din kommentar, og jeg er virkelig rigtig glad for, at du siger det ligeud ... altså at den her er noget møg, og jeg opfatter det bestemt ikke som negativt, men som konstruktivt.

Du har i øvrigt helt ret, den her novelle kunne jeg bare ikke få til at hænge sammen. Jeg synes, den har noget skjult under overfladen, men jeg kan ikke finde ud af at fremkalde det.

Du har også helt ret i, at jeg ikke kan finde ud af det med sammensatte navneord, men det er i det mindste noget jeg kan arbejde konkret med, og det har jeg da også gjort siden Vagn Peyks kommentar. Forhåbentligt er mine nyere historier blevet bedre på det punkt.

Du skal naturligvis også have tak for dine roser. Dem labber jeg i mig. Kritikken bruger jeg til at blive bedre, og jeg kan slet ikke forklare dig, hvor glad jeg er for, at du vil hjælpe mig med det. Så tak for din tid og din vurdering. Den er guld værd :-)

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Computers rules the waves
Svarkommentar
Ja, så kan jeg jo kun sige tak. Den er iøvrigt også med i min novellesamling Vagns laboratorium der er på bogreolen her på FP.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Forlist derhjemme
Hej Mons

Hvor er det dog en sød historie, og det er da i mine øjne også en Robinsonade. Den eneste mangel, den har, skyldes det begrænsede antal ord. Hvis du skrev den helt ud (det vil sikkert være noget i retning af 300 til 600 sider) så kunne det blive en helt fantastisk fortælling, og jeg vil så også holde på, at den "sukkersøde" slutning vil kunne passes til, når læseren får alt det at vide, der ikke står direkte i den nuværende historie, fordi der ikke er plads. Jeg er faktisk meget imponeret. Tak fordi jeg måtte læse med.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Af hjertet tak for arven
Svarkommentar
Tak for det Kåemer

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Mississippi Blue
Det her er en Robinsonade, det er der bestemt ingen tvivl om. Historien føles meget nærværende ... man er selv med der ude på bølgerne, og det er meget spændende, hvordan drengen overlever, for man er selvfølgelig ikke i tvivl om, at det gør han. Sådan er reglerne for Robinsonade, så vidt jeg har forstået, men du gør det gradvist mere og mere vanskeligt for ham, og det er rigtig fint.

Du skal selvfølgelig også have lidt fra brokkassen :-)

Båden kæntrer, og der er et betragteligt stykke at svømme. Det er selvfølgelig fint nok, men jeg kunne godt tænke mig, at du udnytter den pinefulde rejse til at gøre vores hovedperson et par bjørnetjenester. Han kunne jo have sit første møde med hajen her. Altså slippe fra mødet med livet i behold, men sådan at læseren ved, at der er et dødbringende monster lige i nærheden.

En lille bitte detalje er, at jeg var længe om at indse, at HP var en dreng. Du kunne overveje at fortælle det med det samme, så man ikke bliver overrasket.

Ideen med spøgelsesfortællingen synes jeg er god, men jeg savner en anden slutning på den. Jeg kunne godt have tænkt mig, at han i sin febervildelse "sender sig selv ud" efter hjælp og så kommer kystvagten eller sådan noget. Som det er nu, føler jeg at spøgelseshistorien "bare" skal gøre det hele uhyggeligt, men den ser ikke ud til at have nogen betydning for plottet som sådan.

At drengen snakker med mågen er genialt, og jeg synes bare, du skulle have begyndt på den dialog meget tidligere.

Der er to ting jeg finder utroværdige. For det første tror jeg ikke, at hajen ville have svømmet sin vej efter at have taget en enkelt bid. Drengen skal selvfølgelig redde sig, men det burde have været meget mere dramatisk. Og så tror jeg, at kystvagten ville have tænkt på den forladte boreplatform som noget af det første (der er trods alt ikke længere, end man kan svømme). Der bør være en forklaring på, hvorfor de ikke finder ham hurtigere. Han har f.eks. gemt sig for spøgelset, da de undersøger boreplatformen første gang, og gjort det så godt, at kystvagten tager afsted igen med uforrettet sag.

Men alt i alt var det en medrivende fortælling, som jeg med stor fornøjelse guffede i mig i et (haj)bid. Tak fordi jeg måtte læse med.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Hold ud, Sam!
Historien starter hæsblæsende, og da jeg er noget af en drengerøv, er jeg fanget med det samme. Det her bliver godt, tænker jeg. Det bliver det også. Historien er meget original ... Sam er en mobiltelefon. Det er rigtig godt tænkt. I mange Robinsonader er der jo et modspil til den isolerede hovedperson. Robinson Crusoe havde Fredag, og i Cast away var makkeren en fodbold (tror jeg nok) Johan har så en mobiltelefon. Det er både morsomt og originalt.

Du skal selvfølgelig også have lidt fra brokkassen.

Jeg savner noget mere om asiaten. Som det er nu, virker det ikke rigtigt forløst. Asiaten flytter ikke Johan eller handlingen. Situationen før og efter asiaten er stort set den samme. Altså Johan finder en asiat på et forlist skib, og da han frygter mere for Sams liv end for asiatens, lader han ham drukne. Det er fint nok, men det ligger, synes jeg, op til en fortsættelse. For eksempel kunne asiaten have overlevet svømmeturen på mirakuløs vis, og derefter overfalder han Johan ved bålet. Nu er han noget arrig over, at han blev ladt tilbage for at dø. Under slagsmålet kunne Johan have skreget på Sams hjælp og derefter noget svimmelt indse, at selvom mobiltelefonen kan hjælpe en med meget, så kan den dog ikke banke asiater ... det kommer nok først i den næste generation af smartphones :-) Men jeg føler med andre ord, at episoden med asiaten er ufærdig. En god ide, men så nemt bør Johan ikke slippe af med problemet, og episoden skal ændre HP eller HPs situation.

Da historien jo er en Robinsonade, mangler jeg at vide, hvordan Johan er som menneske inden flystyrtet, og jeg mangler at vide, hvad han har udviklet sig til, efter han bliver reddet.

Men alt i alt er det en meget spændende (hæsblæsende) læseoplevelse. Jeg glæder mig til at kaste mig over mere fra din hånd, når lejlighed byder sig.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Pendleren
Svarkommentar
Hej Kåemer

Tak for roserne.

Jeg synes selv, at jeg har strukket genrekravet til det yderste, og er faktisk noget i tvivl om, det her kan kaldes en Robinsonade.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Begravet i sandet
Svarkommentar
Hej Mikala

Tak for dine kommentarer. De er som sædvanlig lige i øjet og nemme at anvende. Der er ikke en eneste af dem, som jeg er uenig i, og det hele bliver rettet ind i historien, når den går til næste level, og det bliver, inden ugen er omme. Det er meningen, den skal på Boghylden her på FP.

Endnu engang tak for din tid og alle ordene.

Knus
Vagn
10 år siden
10 år siden
Vagn Grønkilde (Lbn55)
Begravet i sandet
Svarkommentar
Hej Rolf

Tak for kommentar både ros og ris.

Jeg giver dig ret i det hele og går bestemt i tænkeboks med hensyn til arkæologerne og også med hensyn til at flette sidehistorien noget bedre ind i handlingen. Du har absolut ret i begge iagtagelser (og jeg burde selv have set det) Sidehistorien blev, som du også påpeger, ganske enkelt opfundet, fordi Dan ikke sådan bare lige skulle slippe godt fra det :-) og de sjofle historier og så videre. Jo der kunne godt skæres lidt her. <Flovt grin>

Endnu engang tak for nogen gode og brugbare iagtagelser. Jeg er rigtig rigtig glad for dem.

Knus
Vagn
10 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

141Hawraa Ghaieb (Hawraa)
131David Hansen (David H)
131Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
101Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
92Ulla Hexibru (heksemutter)
80Niels Cenius (Snowlion)
48Ida Petersen (Drømmedigteren)
40Mette Boe Christensen (MollyTrine)
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
33Emil Hjort
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
30Camilla Diedrich (PoemsbyC)
29Inge Erhard (Inghard)
29Hans Ib Noe Hansen
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
28Pia Hansen
27Poul Erik Pedersen (Poulerik)
23Jytte Irene Møller (Grammy)
22Christina Harritz (Anniina)
17Maïa Westh (MaiiaW)
16Ansu Orheim (AnsuLa)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
15Mille Millet (Mille Mille)
14Sys Høj (Forårsglad)
13Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
13Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
12Nazanin Madjd (Nazanin)
10Anne Mary (Anne M)
10Anna Andersen (Anna-Sara)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

107Hawraa Ghaieb (Hawraa)
105Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Ulla Hexibru (heksemutter)
72Camilla Diedrich (PoemsbyC)
70David Hansen (David H)
58Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
52Christina Harritz (Anniina)
48Jytte Irene Møller (Grammy)
45Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
45Mette Boe Christensen (MollyTrine)
44Niels Cenius (Snowlion)
42Ida Petersen (Drømmedigteren)
37Hans Ib Noe Hansen
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
34Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
34Anna Andersen (Anna-Sara)
29Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
28Sys Høj (Forårsglad)
28Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
28Nazanin Madjd (Nazanin)
24Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
24Jeshua Fink (DigitalKitsch)
21Inge Erhard (Inghard)
21Ansu Orheim (AnsuLa)
20Mille Millet (Mille Mille)
16Nina Rita Pape (ninapape)
15Emil Hjort
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Lars Bahlsen (Bahlsen)