Prolog
Langt borte
På den anden side af kloden, vokser en
særegen
blomst
i en frodig have i Brasilien

Midt om natten
trækker den
pludselig
sine ametystfarvede
kronblade sammen
Den
kryber indad
som om
den forsøger
at vende vrangen ud på
sig selv

Et øjeblik virker
den næsten
anspændt
som spænder den sine planteceller
og fastholder en
pludselig krampe
Så lyder der
et PUF
og blomsten
eksploderer

Lugten der har ligget
latent
i luften
bliver med ét
stærkere
Stanken af
ozon
og svovl forbliver
intenst
i tropenatten

Det regner med
små kommaer
over hele den
vildtvoksende
og lianbefængte have

Overalt drysser
små sorte
og glødende kulperler ned i jorden
og forsvinder

*

En forårsdag fik
Jytte Andersen i
Kerteminde
med posten
en stor gul kuvert fra sin brasilianske
penneveninde
der altid byttede med så
eksotiske
og spændende blomster,
når Jytte fremsendte hende
morgenfruefrø
og frø fra
gule valmuer,
hun selv havde fremavlet

Brevet hun kun forstod ganske lidt af var fyldt med
flotte billeder
udklip fra kataloger
der understregede de mange slags
spændende
blomster
og plantefrø pennevennen havde vedlagt

Jytte
forslugte
sig i billeder af de
overdådige, multifarvede engletrompeter
og meterhøje
lyserøde granatæbleblomster, hvis det var det, det var
Jytte kendte
ikke halvdelen
og slet ikke damen ret godt, men
vidste
at hun altid sendte noget
særligt
med posten

Så opdagede hun en
mindre kardusfarvet kuvert
der ikke lignede de andre
"Monstrum florentissimum"
stod der med
slyngede
bogstaver på den kardusbrune kuvert

Jytte betragtede de
bitte sorte frø
der lå dybt nede i hjørnet
Den plante havde hun
aldrig
hørt om

Et øjeblik sad hun
og kiggede på
de små kommaer
i sin håndflade
så lagde hun dem forsigtigt tilbage i kuverten

Et kvalificeret gæt var vel at
"monstrum"
betød noget med
"stor"
og Jytte
elskede
alle slags
store
blomster

Jytte forestillede sig
kæmpestore, rosa-nikkende
blomsterhoveder
med berusende
og flamboyante
dufte

Hun såede straks frøene i en lerpotte nede bag i haven
Fyldte potten med
løs spagnum
Vandede det hele
grundigt
Så satte hun den våde potte ved siden af én med
røde pelargonier
Ved siden af den stod en anden, som så noget mere
sørgelig ud
og hun løftede
den rosa "Dronning Ingrid"
og bar den gennem haven op på terrassen
for at pille for
visne
blomster dér

Her kom hun i tanke om at hun havde sået
nogle ærteblomster
i en hel
særlig farve
omme i forhaven
og ville lige tage et kig på deres
udvikling
før hun ordnede
pelargonien
Så ringede
mobiltelefonen, det var veninden
Elisabeth, der ville fortælle nyt
så gik der en times tid
med det

Senere betragtede hun
naboens hunkat
lege med sine
killinger på det velholdte plænegræs
7 små pelsbolde
mellem
bellis

Først om
torsdagen
kom hun igen i tanke om potten med de
spændende
frø
Hun stillede indkøbsvarerne fra sig på gulvet i køkkenet
og spurtede
ned i baghaven
Hun ville bare tage et hurtigt kig, for der var
frostvarer
i indkøbsposen
Men tænk hvis nu potten var helt
tørret ud
eller der rent faktisk var
sket noget?

Hun stoppede
forpustet
og bøjede sig forover for at
kigge
bedre efter
Jorden virkede heldigvis
fugtig
og det passede også med at der var faldet
en byge
om formiddagen
Men ingen
grønne spirer
havde endnu gennembrudt overfladen
Nå, tænkte Jytte
Hun ville kigge til den igen
dagen efter

En morgen vågnede Jytte tidligt, slog dynen til side
og så dagen begynde bag gardinet
Ude under det blomstrende
æbletræ sad naboens
hunkat
og slikkede sine poter i solen
Killingerne legede
nær hende
i det dugvåde græs

Jytte gik en
stille
havevandring
da hun
forbløffet
standsede
Planten havde ikke bare
gennembrudt
overfladen med en lang
og fintformet spire
der var også tegn på at
én mere
var på vej

Hun
skyndte sig at
vande den
og de andre plantekrukker
smed lidt
langtidsvirkende
gødning på
og vandede igen

Planten voksede
og voksede
næsten som
en græskarplante, men var der ikke nogle
blomster
og det
undrede
Jytte meget

Planten groede
og voksede hurtigt ud af
alt
hun omplantede den i
Selvom der havde været
flere skud
i den første potte var der kun
en enkelt der
overlevede
Den var til gengæld
slangeagtig
og saftspændt
som havde den
suget
al næring
ud af sine søskende

Omsider tog hun
konsekvensen
og plantede den ud i kompostbunken
Her havde den masser af
plads
og ingen
konkurrenter

Nu kvitterede planten med en
kvælerslangeagtig
overdådighed
frodig
frugtbarhed
og strakte
de monstrøse
og blinde
fingre
søgende ud
Omklamrede
alt
hvad den kunne
gribe om

Jytte gødede
og vandede i en
uendelighed
Hun blev lettere
oprevet
den dag den omsider satte en
lille bitte
blomsterknop
og så én til

Veninden Elizabeth modtog
daglige bulletiner
om den livskraftige
og ukendte plante
og lovede snart at komme forbi for at se den
forunderlige
plante ved selvsyn

Jytte opdagede blomsternes
fødsel
en nat hvor
nattergalen
sang
nede i mosen

Midsommernat vågnede hun ved
fuldmånen
og hun gik ud i den
månebeskinnede
have

Her oplevede hun syv
forbløffende
skabninger
springe ud foran sig
Blomsterne var
kæmpestore
og purpurfarvede
i det svage månelys
De var omvendt
klokkeformede
som fornemme
urner af
ametyst
Ud fra deres rosa midte
skar
tre lange
og svovlgule
støvdragere der lignede
søgende tentakler
Rakte
tøvende
ud
mod hende
i sommernatten

Duften var
berusende
som tung
og fin
parfume
der næsten sendte hende omkuld

*

Hjemme hos Elisabeth på 5. kom postbudet
med pakken
Elizabeth
så glad på det
fint udsmykkede papir
Typisk Jytte
altid at gøre
noget ekstra
ud af det når hun sendte noget
Denne gang var det
to glas
med hjemmelavet
jordbærsyltetøj

Elizabeth læste
hurtigt
det korte vedlagte brev
Jyttes skrift var
tit
svær at tyde
med overstegninger
og rettelser
men dette brev var
befriende
letlæseligt
Så faldt
en lille firkantet kuvert
ud
I brevet stod at den grå kuvert var
plantefrø tilovers, den
spændende
og eksotiske plante Jytte
lige nu
dyrkede med så
stor passion

Det var da
morsomt
Der voksede altid så meget
spændende i
Jyttes have
Hos Elizabeth på altanen, var det
meget begrænset
hvad der kunne gro
Nå, Jytte mente det vel
godt
og Elizabeth
besluttede
i stedet at vedlægge frøene
som en
overraskelse
i brevet til
Pernille
i Tanzania i
Afrika
hvor hun af en eller anden grund var
ulandsfrivillig
Så ville det nok være sjovt for
Pernille
at have en plante
hjemmefra
der kunne gøre
hjemlængslen og savnet efter
Mor
lidt mindre
Nu Elizabeth tænkte efter var der
mange
hun kunne glæde
med den sjove plante, der var jo en
hel del frø
i kuverten
Der var da både til
bridgeklubben
og sypigerne, selvfølgelig
Elisabeth elskede
at gøre noget for andre
og gik straks i gang med at fordele
Jyttes frø
til vennekredsen

*

Næste nat vågnede Jytte igen
Denne gang af en
lyd
fra haven
Hurtigt greb hun den
lyserøde silkekimono
fra knagen
Så åbnede hun terrassedøren
og gik ud i den lyse
juninat

Lyden kom tilbage
En svag
piben
som fra en skabning
i nød

Jytte gik nærmere
Fik øje på

Monstrum-blomsten

i kompostbunken der
igen
havde åbnet sine
ametystfarvede kronblade
for nattens insekter

Den skinnede med en
sær glans
i månelyset
og Jytte samlede housecoatkraven tæt om halsen, før hun gik
nærmere

Planten var på det sidste
vokset ud af kompostbunken
og lå i spændte
kødfyldte
lianarme som
mandelår
henover de
væltede
krukker med
lyserøde pelargonier

Blomsterne var alle vendt mod hende, som
sansede de
hendes tilstedeværelse
Lokkede hende
med de
tungt
duftende
og parfumerede blomster

Noget
glimtede
i venstre side
Nu så hun at der var kommet
en ny blomst
på den
enorme plante

Hun gik tættere på
overrasket
over at se at den var
forskellig
fra de andre

Nu kom
lyden
igen
En svag
og appellerende
piben

Jytte
skubbede til en
kraftig ranke
skød
den tilbage
og afslørede den
kødfarvede
blomst

Der kom
en skarp
og bedøvende duft
fra dens
svulmende indre
Et sansebombardement
som luften lige før et kraftigt
tordenvejr

Jytte skulle lige til
slippe
ranken
da hendes blik blev
fanget
af bevægelsen

Der var noget
indeni

Killingen
sad fast med ryggen mod
bærebladene
som var den
surret fast med
usynlige tråde
De små forben
slog
kraftesløst
ud i luften
Jytte så den
lyserøde tunge
da den
miavede
ynkeligt

Hun trådte
forsigtigt
nærmere
Hvad var det her for noget?
Hvordan var den lille
pjevs
da kommet så
dybt ned
i den blomst?

Ikke så mærkeligt at den
klagede sig

En anden tanke
strejfede hende
kort
før hun rakte ud efter blomsten

Om den måde killingen sad
fast
i blomsten på
Som på
fluepapir
bundet til den grå
pels
Næsten som
lokkemad
i en fælde
Jytte rakte hånden
forsigtigt
ned i blomsten
Hvilken fjollet tanke

*

Om torsdagen blev Elizabeth
træt af
at Jytte ikke ringede tilbage på hendes
beskeder
og tog sagen
i egen hånd
Hun tog i
den grønne havelåge
og åbnede ind til
den tilgroede
og vilde
have

*
Forsigtigt
ormede sig
og krøb
den violette
skygge
frem bag buskene

Stille
stille

Under jorden var der
tyst, kun orme gnavede
Nu gjaldt det om at
passe på
Med forsigtige bevægelser
krøb rødderne
nærmere sit
bytte

Ud ad øjenkrogen
stirrede
blomsterstanden
på kvinden på havegangen
Holdt vejret
af frygt
for at hun ville få øje på de
krybende ranker
men hun havde tilsyneladende kun blik for
det tilgroede område bagved

Noget
puslede
ved siden af de klokkeformede ranker
men den drejede ikke blomsterne
efter lyden
Vidste godt
at den ikke havde haven som
territorium
alene

Blev anspændt i sin
sammenfiltrede stilling
alle nerver, alle bladriller
tændt

Den sad urørlig
bag buskene
da kvinden gik de
10 meter
ned i bunden af haven
Ned til
kompostbunken
skjult
bag skuret
Fulgte hende
De dybe blomsterklokker
bevægede sig
sagte
i vinden
som den modne dame
tøvende
tog et skridt frem

Den mærkede
safterne
stige
da den
sansede
og følte
blodet pulsere
i kvinden

*

Elizabeth stoppede brat
Først var det som om hun
ikke
troede sine egne øjne
stirrede
forundret
på den meterhøje
og svajende lianstængel der
rejste sig
foran hende som en
giftiggrøn
kobra

Så løftede hun
rædselsslagen blikket
Fik øje på
Jytte
dinglende
men fastgjort
som med usynlige reb
fra den kraftige
blomsterkrone

Det knitrede
i det høje græs
bag hende
Hun vendte sig i et
ryk for at
flygte
Noget
puslede
derinde mellem de
vildtvoksende
slyngtråde
Ametystfarvede
skygger
krummede sig sammen
Parat

Så begyndte hun at
skrige


Epilog
Senere
Det er kun
at vente

Bag de lukkede kronblade
sover
den kødfarvede blomst
Mæt

Snart vil sulten igen brænde i de
ametystfarvede klokker

Og der vil komme andre
fødekilder forbi
der kommer altid
andre

Og Monstrum-blomsten har
ikke travlt

Den har
god tid
Den har
al tid
til at
vente

På dig