Nanna vågnede efter nogle minutter. Fortumlet satte hun sig op og drak det vand, Jonas rakte hende.
   "Er du ok?" Han så bekymret på hende. Nanna nikkede. "Lidt svimmel, men alt er i orden." Hun løftede hånden til tindingen. "Jeg har lidt hovedpine."
   "Drik noget mere væske," sagde Jonas og rakte hende den danskvand, Souvanni havde hentet i det lille tekøkken. Han rejste sig og stillede sig foran hende. "Og lad os så se at få dig hjem!" Nanna så bekymringen i hans blik.

Souvanni så alvorligt på Jonas og dernæst på Nanna. "Det er meget sjældent, man føres tilbage til noget så voldsomt. Jeg vil anbefale dig at få det bearbejdet terapeutisk. Jeg vil give dig et telefonnummer..." Souvanni griflede noget ned og rakte Nanna en papirlap. "Hende her er en dygtig terapeut."

Nanna blev med ét ligbleg. Så tog hun med rystende hånd sedlen og rejste sig. Jonas kiggede undrende på hende og greb så deres frakker og gik efter Nanna gennem den lavloftede dør. "Ja, lad os gå. Du vil have godt at noget frisk luft."
   Jonas åbnede døren og holdt den for Nanna, der hastede ud i den slidte kælderskakt. Han nikkede venligt til Souvanni, før han lukkede døren bag dem og kiggede så medfølende på Nanna. "Blev du pludselig dårlig?"
   Nanna var allerede oppe på fortovet. "Så du det ikke!" Hun vendte sig om mod ham og stirrede på ham " - Ringen på Souvannis Kehlers finger?"

Jonas standsede og så på hende. "Hvad mener du? Så vidt jeg lagde mærke til havde hun ringe på samtlige fingre, hvilken af dem taler du om?"
   Nanna så oprørt på ham og strammede sit halstørklæde. "Den på højre hånds ringfinger! - Med de tre F'er!" Hun stirrede på ham, mørket var ved at falde på omkring dem. "Jeg så det, da hun rakte mig telefonnummeret. De bogstaver står for Herbert Praters motto - Fighting for freedom and fortune. Souvanni må være en af hans disciple"
   "Åh, for pokker!" udbrød Jonas chokeret. "Det er vel forhåbentligt løgn."

Jonas var underlig tavs, da de fulgtes hen ad gaden. Han havde stoppet hænderne dybt ned i lommerne og gik med bøjet hoved. Nanna skottede til ham, men kunne ikke greje hvad han tænkte. Omsider stoppede han op og vendte front mod hende. "Jeg bliver nok nødt til at gå til bekendelse." Han smilede forlegent til hende og tog hænderne op af lommen. "Det er mig, der har været alt for dum - og alt for naiv."
   Nanna rynkede panden og så forvirret op på ham. Det rødblonde hår blev løftet af vinden og hun mærkede en underlig lyst til at række ud og røre ved ham. "Hvad mener du." Hun så forvirret på ham.
   "Souvanni ringede forkert," sagde Jonas og rystede på hovedet, som om han dårligt kunne tro, hvad han selv fortalte. "Jeg ... vi faldt i snak på en eller anden måde og jeg hørte om hendes terapeutiske klinik. Jeg ved ikke hvordan vi kom ind på det..." Han tog sig til hovedet. "Åh, jeg tåbe - hvor har jeg været nem." Jonas så på hende med store øjne. "Kan du tilgive mig?" Han forsøgte at smile, men det var tydeligt at han var flov.
   Nanna stod et øjeblik og så på ham. "Han er godt nok smart," sagde hun så bare og rystede opgivende på hovedet, før hun begyndte at gå tilbage mod Vesterbros Torv.


* * *
   Nanna gik rundt som i en døs de næste dage. Lige meget hvad hun foretog sig, syntes oplevelsen hos Souvanni at vende tilbage. At Herbert ikke havde gjort babyen noget den nat i tårnkammeret, vidste hun godt, for Johannes var ældre, omkring to, da han døde. Men Nanna var nu mere end nogensinde før overbevist om, at Herbert Prater nøjagtigt vidste hvad der var sket med hendes lillebror dengang. Hun sad i øreklapstolen med Oskar på skødet og spekulerede, men kom ikke videre og åbnede så for Tv'et og zappede rundt mellem kanalerne. Pludselig så hun Herbert Prater tone frem på TV2 News.
   En gruppe journalister havde fanget ham efter et foredrag i KB-Hallen. Bag ham stod de altid tilstedeværende livvagter i deres mørke tøj og solbriller. Nanna stirrede bekymret på skærmen der pludselig fik et Breaking News-skilt. Nanna opdagede hun holdt vejret og sad stift med katten på skødet.

"Der går rygter om du er på vej ind i politik," Den elegante kvindelige reporter så imødekommende på Herbert Prater, der beredvilligt standsede og vendte front mod journalisten. "Kan vi få en kommentar?" Kvinden skruede charmen på og smilede varmt til Prater.
   Nanna stedfar krængede læberne bagover og blottede de hvide tænder. Hans dybe stemme fik en medfølende klang, da han fangede spørgsmålet. "Jeg kan kun sige at det er under overvejelse. Verden er på vej i helt gal retning." Han så direkte ind i kameraet, da han talte. De grønne øjne så dybt ind i Nannas på den anden side af skærmen. "Det ved de fleste af os desværre også godt."
   Intervieweren nikkede begejstret og stak mikrofonen helt op under næsen på Herbert Prater. "På hvilke punkter mener du at kunne gøre en forskel?" Nanna stirrede chokeret på den snoede ring med de tre F'er på journalistens finger, der et øjeblik glimtede i billedet.

Nanna rystede modløst på hovedet og skiftede kanal. Det var lige hvad hun frygtede. - Det gik alt for stærkt! Det var som om han og hans tilhængere efterhånden var alle vegne. Nanna bed sig nervøst i knoerne, da hun i det samme hørte brevsprækken gå. Hun satte Oskar ned på gulvet og gik ud i entreen. En hvid kuvert lyste op på det nøgne gulv. Undrende bøjede hun sig og greb efter den.


* * *
   Rikke ærgrede sig, da hun så sin gamle studiekammerat, den altid så vigtige Camilla Nordström interviewe Herbert Prater på direkte tv. Hun lænede sig ærgerligt tilbage i den bløde sofa. Hvordan dælen havde Camilla fået slæberne ind på TV2? Hvem lå hun mon i med? - og så lige på den hotte kanal News?
   Rikke faldt sammen i en lang række af selvbebrejdelser om at være en falleret journalist med kedelig ansættelse på en lokalredaktion, da hun med et sæt vågnede og rettede sig op i sædet. Klippet kørte forfra på nyhedskanalen. Nu fik Rikke øje på en detalje ved interviewet, hun ikke havde lagt mærke til tidligere. "Det er sgu da en disciple-ring, Camilla går med!" Rikke så spekulativt frem for sig og trak den tunge bog om heksesabbatter hen til sig på sofabordet. Igen slog hun op på billedet af Herbert Prater og læste teksten på siden overfor.
   "Dyrets mærke eller tal omtales i Åb 13,16f; 14,9.11; 16,2; 19,20 og 20,4. Dyret er i denne sammenhæng Anti-Krist, som forsøger at tage Kristi plads og som er Kristi fjende. Dyrets kendetegn er et mærke med dyrets navn eller et tal, der på en eller måde kan udregnes ud fra dyrets navn. I den situation, som Åb 13 taler om, kan man ikke købe og sælge uden at have dette mærke på sin højre hånd eller pande. Ja, hvis man afviser at tilbede et afgudsbillede eller statue af dyret og bære dyrets mærke, så bliver man dræbt, ses af 13,8 og 13,15. Det er ikke mærkeligt, at det har givet anledning til mange overvejelser, ikke bare i vore dage, men gennem hele kirkens historie."
   Rikke skruede hurtigt ned for tv'et og bladrede frem og tilbage i bogen, men fandt så tankefuldt tilbage til de forrige sider. Der var et eller andet, der blev ved med at rumstere bag hendes pandebark.
   "... Et mærke på sin højre hånd eller pande." Rikke spekulerede som en gal. "Leger han anti-krist eller hvad er det lige han har gang i?" Safirringene med tre sammenslyngede f'er. Fighting for Freedom and Fortune. Herbert Praters motto. Det hele kørte rundt i hovedet på hende, da hun lukkede bogen og lagde den tilbage på sofabordet. Spørgsmålene til Herbert Prater hobede sig op foran hende.