Nanna Bang var rystet, da hun trådte ind i den oplyste gigantiske bygning. Der måtte være tolv meter til det hvælvede loft. Overalt var salen tæt besat med røde fløjlsstole, der kun ventede på sit velklædte publikum, som snart ville indtage sæderne.

Den spinkle mørkhårede kvinde i grøn frakke tøvede et øjeblik, før hun trådte ind i aulaen og så rundt. Ville salen blive fyldt op? Skulle hendes stedfar tale for flere tusind mennesker? Det var umuligt. - Hvad ville det næste blive? En tale fra et stadion med plads til hundredtusinde, som alle - efter talen, ville rejse sig og gå ud i verden for at sprede hans budskab?
   Nanna strøg sit mørke hår væk fra kinden og stirrede undrende op på podiet, hvor teknikerne var ved at gøre mikrofoner til talen klar.

Oppe på scenen var det store bagtæppe dækket af Herbert Praters kontrafej. Hans stikkende øjne fulgte hver bevægelse de travle teknikere foretog.
   Ovenover Herbert Praters distingverede sølvfarvede frisure stod kampråbet med store bogstaver; Tre sammenslyngede f'er. "Fighting for Freedom and Fortune", stod der med gyldne, svungne bogstaver.

Nanna mærkede kvalmen og angsten bølge gennem sig, mens hun iagttog grupper af småsnakkende, leende mennesker, der trådte ind i salen og ledte efter deres pladser. Samtlige gæster så frem til at møde den Herbert Prater, alle talte om. Nanna fandt sin plads, lukkede øjnene og forsøgte at trænge verden ude.


* * *
   Rikke Grønnelykke var nyansat journalist på "Dagens Nyheder". - Det forholdsvis ansete københavnerblad, der dog ind imellem havde for vane at gå lidt over stregen i deres dækning af døgnets nyheder. Rikke var som ung journalist ikke bleg for at gå over nogen streg - i hvert fald hen til den og hun havde længe haft et godt øje til Herbert Prater
   Nu stod hun blandt de mange betagede tilhørere og lyttede til tidens store taler. Selvom Rikke ikke gav meget for selvbestaltede guruer, var der noget over den sølvhårede mand, der lige nu gav den som Verdens nye Messias.


* * *
   "Der ER ingen bibelsk gud!" råbte manden på podiet. "Den eneste gud er inden i dig og det er din - vores alles skæbne at kalde Ham frem!" Den høje, velklædte mand så ud over forsamlingen.
   Herbert Prater måtte snart være færdig med sit foredrag, Nanna så over på uret på væggen. Han havde talt uden pause i mere end 45 minutter.

Herbert Prater stirrede på menneskemængden. Hans hænder hvilede på kanten af podiet, mens hans grønne øjne favnede sit publikum. Halogenlyset glimtede i safirringen på højre hånds ringfinger. De tre f'er lynede.
   "Der er ingen bibelsk gud..." Han rystede langsomt på hovedet, trak øjeblikket ud og fangede en kvindes blik på første række. En medfødt øjenskade havde givet ham en charmerende kløft i pupillen.
   "Men der er en guddommelig plan!" Herbert Prater sendte sit berømte smil til damen, som omgående rødmede.

Nanna sad med tilbageholdt åndedræt og lyttede til sin stedfars ord. Folk omkring hende var nærmest i trance og stirrede op på Herbert Prater, der strengt så udover de mange mennesker. "Men der ER en plads, som du!" Han pegede rundt på publikum. "Og du og du og du! - Som vi ALLE skal opfylde." Et øjeblik tav han, drejede hovedet, som så han personligt på hver enkelt i salen, så hævede han stemmen igen: "- Noget, som ingen andre kan opfylde - noget som du alene skal gøre, som ingen andre kan!" Herbert Prater rettede sig op. "Vejen er simpel - find guden i dig selv og mød din Skæbne!" Publikum stirrede på ham.
   "Mit motto er "Fighting for Freedom and Fortune" - lad det motto blive dit! - Fred være med jer..." Beskedent bukkede han hovedet.

Salen bragede af bifald. Folk fløj op. Nogle råbte kampråbet: "Fighting for Freedom and Fortune". Enkelte begyndte at tage overtøj på, men flere blev stående og klappede, mens de piftede og hujede.
   Manden i det mørkeblå jakkesæt trak vejret dybt ind og stod et øjeblik og så ud over forsamlingen, før han rettede sig op, krængede læberne tilbage over de hvide tænder og med et smil trådte ned af podiet.

Som sædvanlig havde Herbert Prater talt uden noter at støtte sig til, og han havde igen tryllebundet salen de tre kvarter talen varede


* * *
   Rikke Grønnelykke på fjerde række, strøg det lyse hår tilbage og rejste sig med et skævt smil i mundvigen - jo, Herbert Prater var god! Men hvor god? Rikke skottede til sine notater. Hun håbede at hun ville kunne fange stemningen i salen i sin artikel til avisen i morgen. Den mand, der lige havde holdt hende og 2000 andre i ånde havde virkelig noget over sig, - men havde han også rent mel i posen? Rikke var ikke sikker, men hun er i hvert fald blevet nysgerrig. Hun greb sin røde frakke og trak den på, mens hun fumlede efter sin slukkede mobiltelefon i lommen. Bare hun nu ikke var gået glip af noget vigtigt, mens Herbert Prater udvidede sin allerede ikke ubetydelige fanskare. Hurtigt så hun sig omkring - hvor var han for resten blevet af? Tænk hvis hun kunne lokke et par ord ud af ham eller overtale ham til et interview?


* * *
   Nanna Bang rejste sig hurtigt fra sin plads. Hun stod ved bagtæppet og så stedfaderen komme imod sig. Hans velsiddende habit og dyre slips matchede de håndsyede sko. Nanna så op på det hårdmejslede ansigt. Det var øjnene man først lagde mærke til, reptilblikket. Han var stolt af det - men hvorfor ikke? Med de øjne havde han kontrolleret moderen og hendes verden. En snæver, lille sfære, der kun eksisterede på Herbert Praters nåde, som han i disse år nu kontrollerede langt flere skæbner. Holdt dem i sin hule hånd.

Gæsterne bag ham klappede stadig, som havde de ikke forstået, at deres guru havde forladt dem allerede. Nanna knyttede hænderne, så knoerne blev hvide og hun havde kun et brændende ønske: At se helvede åbnes og opsluge ham.