Hver morgen, når hunden og jeg har løbet vores morgentur og inden jeg sætter mig med avisen, skal der fodres fugle og fisk. Fuglene får en stor kop solsikkefrø og fiskene spiser tre små håndfulde særligt indkøbt foder.

Fuglebadene skal også fyldes. Regn eller sol. Fuglene elsker bare at bade. Det ser herligt ud, når der sidder en flok fugle rundt om karet og ordner verdenssituationen, mens de venter på, at det skal blive deres tur til et forfriskende bad.
Om vinteren er flokken blevet endnu større og når de alle er mætte tager de snebad i den nærmeste drive og sidder så der i den blege vintersol og venter på at få tørret deres fjer.

Solsorte er særlig glade for vand. Der er flere badeanstalter i haven, men det er tydeligt, at hver fugl har sin favorit og gerne venter til karet er fyldt. Størrelse går forud for almindelig køkultur. Når solsorte vil i bad, må de mindre vente. Det er tydeligt at se, hvem der bestemmer og hvem der må holde stand. Det samme gælder naturligvis for føden. Er man stor, får man først og er man lille må man vente.

Indimellem kommer de store krager på besøg. Hemmeligt fodrer jeg dem med hundekiks og rester fra middagsbordet. Det skal ske uden hunden opdager det, for han kan også godt lide rester - og deler ikke med nogen. Heller ikke kragen.
Man siger jo at kragefugle - sammen med papegøjer, hører til nogle af de mest intelligente fugle. Det tror jeg gerne. Man kan faktisk se det i deres blik, synes jeg.

Max bryder sig absolut ikke om krager. Eller duer. Eller rovfugle. (Sidstnævnte ser vi dog sjældent, men vi finder indimellem resterne fra deres besøg i haven. Så ligger stumperne fra lille fugl, der ikke nåede væk, da spurvehøgen kom forbi).

Kommer der krager i haven og Max se dem, går han amok. Måske ved han godt, at de holder af de samme fødeemner som han. Han kan ligge og sove rævesøvn på terrassen i skyggen, for så at vågne med et brøl, når den formastelige fugl har fundet noget at spise. Op som en tordensky flyver han og hvis han er heldig, taber fuglen sin fangst og så er det jo hans. Stolt tager han byttet med tilbage i sit skjul og lægger sig på skrømt til at sove igen. Kommer kragen tilbage, tager vi lige en tur til. Det er hårdt for plænen, når han kommer tromlende. Græstotterne flyver ham om ørerne, men han synes vel blot, at han passer sit job.
Og kragen? Den må pænt vente, for også her gælder det, at størrelsen kommer før god opdragelse. Og Max vejer trods alt nærved 50 kilo og deler som før nævnt ikke med nogen.