Truslen mod det danske demokrati


4 måneder, 19 dage siden 1 kommentar Klummen

3Et skævt eventyr
I en lille by levede der engang en mand, som havde fået kælenavne... [...]
Eventyr og fabler
2 måneder, 25 dage siden
1Magiens kraftfulde tryllestav
I et spil af tid og rum ændres vores liv, vævet af tråde, der væv... [...]
Blandede tekster
3 måneder, 8 dage siden
1Truslen mod det danske demokrati
Lad mig først slå fast med syvtommersøm, at jeg er imod enhver fo... [...]
Klummen
4 måneder, 19 dage siden
4Den sidste vals
I livets uforudsigelige teater, hvor skæbnen danser sin uforudsig... [...]
Blandede tekster
5 måneder, 15 dage siden
1Emballagefabrikanternes tyranni
Det er og forbliver en gåde for mig, hvordan emballagefabrikanter... [...]
Klummen
5 måneder, 28 dage siden
2Den ensomme ulv
Mellem det tilsyneladende strålende skær af genialitet og afgrund... [...]
Blandede tekster
5 måneder, 29 dage siden
7Den skjulte skat
I den dybeste, mørke afkrog af sjælen, hvorfra tårerne triller so... [...]
Blandede tekster
6 måneder, 16 dage siden
5Latterens kraft
Evnen til at slå en hjertelig latter op tror jeg blev os givet so... [...]
Essays
7 måneder, 1 dag siden
2Nattens grusomme magi
Jeg vågnede i skumringens dystre favn, efter at natten endnu enga... [...]
Blandede tekster
7 måneder, 4 dage siden

Puls: 13,3

Publiceret: 2
Afgivet: 1
Modtaget: 6
Helge Christensen (f. 1950)
Lad mig først slå fast med syvtommersøm, at jeg er imod enhver form for diskrimination.

Til gengæld vil jeg have lov at kæmpe imod den trussel, der ligger og ulmer mod det danske demokrati og folkestyre.

Nej, det er ikke korruption, magtmisbrug, magtfuldkomne politikere, kovendinger eller løftebrud, jeg mener. Det har jeg lært at leve med.

Det drejer sig om vores ældre medborgere, nærmere betegnet en stor gruppe af borgere over 70 år.

Slogans og frisurer
Truslen, jeg taler om, består i at disse ældre medborgere lever i fortiden med alvorlige konsekvenser for det levende og foranderlige demokrati, vi har i dag, hvor det gælder om at træffe hurtige, impulsive beslutninger, og hvor vi baserer vores stemme på tilfældige faktorer som gode slogans, politikernes smil, glimt i øjet og deres frisurer.

Hvem har brug for sund snusfornuft, livserfaring og sund dømmekraft i dag, hvor der er udviklet supercomputere, der kan foretage flere milliarder beregninger i sekundet? Det er bare at trykke på en tast på computeren, og straks får man et udtømmende, relevant og troværdigt svar på et hvert spørgsmål, man stiller.

Hvem har brug for at tænke over løsninger på sine daglige problemer, når vi kan besøge de sociale medier og få at vide af andre, hvordan vi skal tænke, tale, spise, drikke og opføre os?

Hvem har brug for eftertænksomhed, grundige overvejelser eller logisk sans, når man bliver bombarderet med reality tv, livstilsprogrammer, quizzer og virale trends i en uendelighed på tv og diverse streamingtjenester?

Tænker for meget
Langt størstedelen af de ældre har gennem årene udviklet den uvane at tænke over tingene mere end én gang, inden de træffer beslutninger. De reflekterer over politikernes løfter, handlinger og visioner og stemmer ikke, som normale vælgere, efter en hurtig indskydelse, fordi de ser en valgplakat eller en valgdebat i tv, hvor partierne lover dem guld og grønne skove.

Og lad os ikke glemme, at en stor del af disse ældre medborgere også er betydeligt alderssvækkede. De har mange år på bagen og lider under både fysiske og mentale udfordringer som senilitet og alzheimer samt almindelig hukommelsessvigt.

Hvordan kan sådan en gruppe borgere være i stand til at træffe rationelle valg i stemmeboksen? Nej vel. Det vil være direkte uansvarligt, at give dem medbestemmelse om, hvordan Danmark skal ledes.

Løsningen
Hvordan løser vi så dette problem?

Det gør vi ved en test - der kan sortere dem fra, der stadig hænger sig i løftebrud, nødløgne, kovendinger, magtmisbrug og magtfuldkommenhed. Dem, der i stedet for at sige ja, nå og amen til bedrevidende politikere, stiller spørgsmål ved deres motiver.

Nogle af spørgsmålene i denne test for vores ældre medborgere kunne eksempelvis være.

1. Hvor mange likes skal en politikers opslag have på de sociale medier, før du overvejer at stemme på vedkommende?

2. Hvilken emoij vil du anvende, når en politiker midt i en valgperiode pludselig skifter parti?

3. Hvilken af følgende tre ting på en valgplakat afgør om du vil overveje at stemme på vedkommende: Smilet, glimtet i øjnene eller hans eller hendes frisure?

Kun de borgere, der består testen, får fremover lov til at deltage ved Folketingsvalg, Kommunevalg og valg til EU parlamentet. På den måde sikrer vi os, at det kun er borgere, der er i stand til at navigere i dagens komplekse digitale samfund, der får lov at være med til at forme vores fremtidige samfund.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 09/12-2023 12:43 af Helge Christensen (bejser) og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 559 ord og lix-tallet er 45.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.