Karina satte sig til rette med løftede hænderne over tastaturet, håndleddene let bøjet. Det skulle være en rigtig gyser, hvor hovedpersonen døde til sidst.
   Længe sad hun og funderede. Hvad med en historie der foregik i en hemmelig dunkel urskov? En forfulgt kvinde med hjertebanken og stanken af død i næseborene, mens hun råbende og skrigende af angst tumlede gennem den dystre underskov. - Eller skulle historien hellere handle om jagten på nøglen til den hemmelige kuffert? Eller skulle hun starte i nutid? Noget helt vildt i dagens Danmark? - Et monster løs i gaderne - med kun ét for øje - fx finde og æde den unge forfatterinde, der boede alene for enden af en mørk gade? Karina gyste velbehageligt. Her var der i hvert fald en idé. Måske skulle hun skrive slutscenen først? Det var tit en lettelse at have nogle linier at bevæge sig hen mod. Hvor skulle hun så starte? Hun forestillede sig uhyret tumle gennem byen, buldre kluntet ned ad de mørklagte gader. Ankomme til hendes gadedør og slå den matterede glasrude i stykker, før det tungt prustende besteg opgangens trapper.

- Lige der hvor uhyret kommer ind i lejligheden for eksempel. Hun så ud ad vinduet, mørket lå som en dyne over byen og de første små gule lysglimt viste sig i horisonten. Stjernerne skinnede koldt.

"De første stjerner viste sig på himlen, som små lysglimt, der viste uhyret vej gennem de mørke gader," skrev hun. Tastaturet klaprede i den tomme lejlighed.
   Hvordan lød det? Hun stirrede på ordene på skærmen og skrev så hurtigt videre.

"Det ringede støjende på døren og den lyshårede kvinde kiggede forbavset op. Der gik endnu et øjeblik, før hun rejste sig, de par sekunder der gik, før der lød et brag, og uhyret voldsomt slog døren op og trådte ind i entreen."

Så ringede det på døren. Skingert. Karina så forundret op.