Hver morgen skal der fodres fugle i haven. De små pipser sidder i hækken og venter utålmodigt på deres morgenmad. Hælder også lige en slat kogende vand i fuglebadet, der kommer jo en masse skidt, når alle fra nær og fjern skal have et bad i løbet af dagen. Nu står der en hvid damp op derude. Så kan man også se, hvordan vinden blæser i dag.
Røgsignalerne kalder fuglene til. Menuen står her til morgen på vildtfugleblanding og en rest ris fra i går, med baconfedt og en håndfuld havregryn puttet i. Skal også have lagt kyllingeskroget fra forleden ud lidt senere. Det er krager og skader rigtigt glade for, men desværre også hunden Max, der godt nok ikke kan nå det på foderbrættet, men til gengæld omhyggeligt holder alle andre ude af haven, hvis han ved det er der.

Vi har en del redekasser i haven, som flittigt benyttes fra det tidlige forår. Der hænger også en lille fuglekasse på terrassevæggen. Den hænger der egentlig, fordi der lige var et søm og jeg ikke rigtigt vidste, hvor jeg skulle gøre af den, da jeg købte kassen. Nu er der tilsyneladende flyttet et mejsepar ind, som længe har haft udkik efter en god etværelses i haven. Det må de også godt, bo der. Men så må de vænne sig til selskab til sommer, hvor jeg altså sidder lige nedenunder og skriver, når temperaturerne igen er til at sidde udendørs. Gad vide om det går?

Stod lige og kiggede på kassen, ud af køkkenvinduet, da jeg lavede kaffe og overvejede hvor vi kunne sætte den i stedet, da en fugl stak hovedet ud af hullet. Fløj væk og så kom der sørme én til frem i åbningen. De bygger vel næppe rede på nuværende tidspunkt, men de bruger den måske til overvintring i de kolde nætter og flytter så for alvor ind til foråret.

Mejser fylder deres reder med mos, før de lægger æg, hvor gråspurvene, som vi ellers har flest af, fylder deres huse med fjer, tørt græs og hvad de ellers lige falder over af kviste og grene.
Så kan jeg da også bedre forstå, hvor alt det mos, jeg har gået og samlet er forsvundet hen! Jeg lavede nemlig nogle små opstillinger af kønne urtepotter og lagde mos og lav rundt om fødderne på de små træer, der står i krukker rundt om. Meget dekorativt var det og groede pænt. - Og pludselig var det hele væk! Det ligger nok i bunden af den redekasse nu, forestiller jeg mig. Fint for mig, så gør det vel også mere gavn.

Det er ellers sjovt at følge fuglene. I vores have bor tre par gråspurve fast, skønt de sikkert overflyver et større område hver dag - men de holder omhyggeligt haven fri for andre gråspurvepar, der også gerne vil slå sig ned, Og gråspurvene må dele pladsen med de to solsorte, der omhyggeligt holder deres artfæller ude.
Katte gør vist det samme. De katte, der er så heldige, at de må komme udenfor, holder omhyggeligt andre borte fra deres territorium.

Vi havde længe en stor halvvild kat i nabolaget, som holdt i hvert fald to stier fri fra artsfæller. Ofte kunne man høre balladen, når en fremmed kat kom forbi. "Hvæææs" og "hyyl", når de blev opdaget. Da katten omsider blev aflivet på grund af alder gik der en rum tid, før andre katte turde betræde domænet. Nu ser vi så at nye stribede misser har overtaget og nu er der en ny, der bestemmer derude. - Og naturligvis tæver de andre grundigt.

Det pibler bare op af jorden nu. De små vintergækker var tidligt på den i år. Den første stak sit lillebitte hoved op allerede lige efter nytår. Og smukt ser det jo ud. Tror de måske har fået "forårsfornemmelser", da jeg gravede bed.
Alle havebøger skriver, at man skal være så forsigtig, så forsigtig, når man flytter på de små løg. Det er bare svært, når man har en kæmpehund med store poter omkring sig, når man vender jorden, og nogle gange får løgene en helt ny facon. - Men de vokser åbenbart fint alligevel, fik nærmere fart på. Der er også krokus derude, der nikker med de lilla hoveder og supermarkederne frister med stedmoderblomster i tusind skønne farver. Åh ja. Vinteren er omme nu og foråret har fået fat. Mærker smilet vokse og fremmede smiler igen. Nu kommer den lyse tid, vi sådan har længdes efter.