Mit køkkenbord har kastet op og flyder med dagsgamle tallerkner, der ikke er blevet skyllet af og kattens pelstotter flyver rundt i huset, som små skyer af blødhed.
Jeg er holdt op med at gå på bare fødder, gennem huset. Her er for ulækkert.
Her er for trangt. Selv på 108 kvm. er her for trangt. Trængt...
Op og ind i en krog, med alt skidtet. Så nu sidder jeg her, med de sidste rester af coronaens vanvidsridt og prøver at få styr på mit liv.. og min lejlighed, katten og et rejsebureau, som bliver ved med at ringe bare fordi jeg "kom til" at skrive mit telefonnummer i en rejsebestilling til Costa Rica, fordi jeg ville se hvad forudbetalingen ville ende på...
Mit liv er en endeløs række af vink med vognstænger. Og jeg har ikke engang kørekort. Hverken til bil eller symaskine... Eller min nuværende livsstatus.
Jeg har jo ikke råd til den rejse. Til gengæld her jeg masser af ønsker på min drømmekonto. Min liste
Jeg går på listefødder, ned i Føtex. Iført myndighedsanvist uniform. Jeg skal jo have mad.
Det bliver ratatouille i aften.
Virkelig meget forarbejde, men derfra passer det sig selv.
Ligesom jeg.