4Sct. Annagade
I Sct. Annagade er et hus til salg. Der boede Anna en gang. I det... [...]
Noveller
10 år siden
1Modsætning
Blå og orange · Står i perfekt kontrast på himmelen · Dirigenten råbe... [...]
Digte
13 år siden
0Løgne
De giver os bind for øjnene · Tager os med · Fører os i blinde · Vi se... [...]
Digte
13 år siden
2Spejlet
Jeg spejler dine bevægelser · til mindste skridt · hvert slag · hvert ... [...]
Digte
14 år siden
5Engle i sneen
Mens vi laver engle i sneen · og slotte i sandet · Mens vi sparker i... [...]
Digte
14 år siden
0Forbi
Tilbage fra i går · Er kun tomme flasker · Og en plet på bordet · Alt ... [...]
Digte
14 år siden
0I læ
En tidlig dug klar morgen · hvor solen langsomt varmer verden op · Un... [...]
Digte
14 år siden
8Nu
Jeg flyder på et øjebliks stilhed lader mig føre med strømmen · Lad... [...]
Digte
14 år siden
4Et øjeblik
Stjernerne over os · Vejen under os · Vinden i ryggen · Håbet i blikke... [...]
Digte
14 år siden
0Dagdrømmeri
Hvis jeg kunne flyve som Peter Pan · Hvis jeg havde tryllestøv som ... [...]
Digte
14 år siden
2Voksen
Han gik gennem livet · med håb og drømme, · med et varmt blik og lan... [...]
Digte
14 år siden
5Regnbuen
Når sorgen møder smilet · Er der for enden af sorgen · Men starten af... [...]
Digte
14 år siden
3En ringe trøst
Hun er bange · bange for mørket · bange for havet · bange for det uken... [...]
Digte
14 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Astrid Skammelsen (f. 1991)
I Sct. Annagade er et hus til salg. Der boede Anna en gang. I det røde hus med den blå dør, der boede Anna. I gaden står lave huse side om side, blå huse, gule huse, grå huse. Der er en som har malet en hinkerude på fortovet med grønt skolekridt, det var ikke Anna. Foran det gule hus, sidder en og venter på en anden, ingen af dem er Anna. I Den anden ende af gaden er der høje etagebygninger i rød mursten. Over for etagebygningerne ligger skolen.

Tre piger suser op og ned ad skateboardramperne i skolegården på deres nye løbehjul, ingen af dem er Anna. Midt i skolegården står et stort kastanjetræ, der sidder dem fra niende i frikvarterne. En pige skubber til en dreng og griner, da han skubber igen, det er ikke Anna. I kastanjetræet hænger en gynge, som kun de store børn må gynge på, Anna må ikke gynge på den. I dag hænger der sko i kastanjetræet, nogle af skoene er fra glemmekassen. Et par af skoene er Annas. På den anden side af skolen ligger legepladsen, her er der gynger, et klatretårn og en sandkasse. I indhegninger rundt omkring på legepladsen er der kaniner, geder og påfugle. Der er en pige som sidder og snakker med en dreng på gyngerne, det er ikke Anna. Der er to piger som aer skolens gedekid, Anna er ikke en af dem. En overvægtig pige, lidt anderledes end de andre piger, tager skolens kanin op, for at kæle med den, men glemmer at holde ordentlig fast, og må jagte kaninen hele vejen over legepladsen

På skolen er der altid børn og voksne på vej frem og tilbage. En mor går med lange skridt over skolegården og kommer tilbage med en pige i hånden med rottehaler, som går tre skridt efter sin mor, det er ikke Anna. En pige sidder og venter på trappen i skolegården, hun venter på sin far, hun venter længe, hun venter på sin far. Alle de andre fra hendes klasse er for længst taget hjem, hun rejser sig og går hjem til sin mor. Der er en dreng, der er gået før de andre fra sin klasse, har rejst sig og er gået ud af klassen. Da de andre kommer ud i skolegården, er han allerede væk. Han går alene hjem i dybe tanker, han går ind bag den blå dør i det røde hus som er til salg.

Der er to etager i det røde hus med den blå dør. I stueetagen er der et køkken med skakternet gulv, der ligger en bunke med sammenfoldede flyttekasser midt på gulvet. Der er to stuer i stueetagen, en med sofa, klaver, legetøj og fjernsyn. Midt på gulvtæppet er en gammel kaffeplet, den er blevet spildt i iver efter at hente kaffe til far, som vil læse højt, når han har drukket en kop kaffe, det er Anna der har spildt den. På klaveret står to rammer i den ene ramme er et billede af drengen der spiser is og griner, griner bag sin is. Den anden ramme er tom, der var en gang et billede af Anna som spiser is i rammen. I den anden stue står spisebordet, der er tuschstreger på bordet under voksdugen, det er Anna der har lavet tuschstregerne. Der går en dør ud til den lille have bag ved huset. I haven er et kirsebærtræ, det har Anna hjulpet far med at plante. Der er kirsebær på træet i år og de er næsten modne nu. Drengen venter utålmodigt med fuglene, han plukker kirsebærrene, så snart de har fået den første røde plet. Før fuglene når at spise dem, før fuglene hakker i den røde plet på det grønne bær. Torsdag eftermiddag efter skole sad en pige ved spisebordet og tegnede i dyb koncentration. Det var Anna.

Over trappen der gå op til førstesalen hænger billeder, af en dreng, en pige og deres mor og far. På første sal til højre er to børneværelser den ene dør er åben, på gulvet flyder drengelegetøj. Midt i det hele er der bygget en borg af grønne, blå og røde, klodser. Den anden dør er lukket, bag ved døren er et pigeværelse pakket ned i kasser, det første led i en beslutning om at flytte.

Annas røde snørebånd ligger efterladt i skolegården. Drengen har taget det fra Annas sko, inden de blev pakket ned med alle de andre ting i papkasserne. Han har tabt det i sin fulgt over skolegården.

Drengen går i dybe tanker på sin vej hjem, han går i anden klasse nu. Han går alene hjem, der er ikke langt, det er bare lige i den anden ende af gaden, han behøver ikke krydse vejen, han kan gå på fortovet hele vejen. Hvis han ikke kan gå hjem sammen med Anna så vil han helst gå alene. I den forreste lomme i drengens taske, er et billede af en pige der spiser is, det er Anna der spiser is på billedet. Når de gik hjem sammen hen ad fortovet, snakkede de om hvor de gerne ville bo. Anna drømte om at bo i det grå hus med den røde dør, en lille forhave, stakit og en havelåge. Drengen ville gerne bo i den lejelighed i de røde etagebygninger, der har en altan. Nu går drengen og drømmer om at bo i Annas hus, det grå hus med den røde dør, den lille forhave, stakittet og havelågen. Drengen glemmer ikke Anna, han husker den gang, Anna sagde, de skulle se, hvem der kom sidst hjem. De gik langsomt hen ad fortovet, ved siden ad hinanden. Anna tog først et skridt, når han havde taget et skidt, i lang tid stod de helt stille og kiggede på hinanden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/04-2014 15:08 af Astrid Skammelsen (Astrid 23) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 957 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.