Hej Christina.
Igen et smukt digt af dig, du har en evne til at beskrive følelser så sande som de er, uden at gå for meget i dybden og uden at ødelægge digtet. I virkeligheden er forelskelsen en meget egoistisk følelse, det beskriver du utroligt klogt. Vi kan bilde os selv så meget ind, at virkeligheden til sidst bliver en illusion, fordi følelsen af at være forelsket er så stærk og smuk, at vi ikke vil slippe den. -

Hej Hawra.
Fint og enkelt lille digt. De første linjer er en god begyndelse til resten af digtet, det hele fangede mig ind i en følelse af genkendelse og sandhed, når følelsen følges med forstanden/fornuften på en klog måde. Det er meget smukt flettet sammen med metaforer som "i respektens spejl". Smukt skrevet.

Hej Stig.
Det er et fint og smukt digt om, at den sande kærlighed der så ofte ligger gemt i de små detaljer. Jeg synes ikke, det er en for stram struktur, jeg kan godt lide de små vers, og de passer fint, hvis der også skal sættes musik til. -Jeg kan især godt lide versene:. "Til mig øjeblikke Der bliver tilbage Jeg vil føle nærhed", "Små detaljer mangler Fra os til hinanden Hvorfor disse masker ?" og "Du er aldrig stille Kærlighed er ro I de små detaljer". Jeg kan godt lide digte, hvor følelser er gemte i ordvalget og sammensætningen, uden at være for direkte.
Jeg husker, at jeg engang læste nogle kærlighedsdigte af dig, tror digtsamlingen hed Astrid. Jeg læste nogle af dem her i FP, og husker dem som dybsindige på en utrolig smuk måde. Jeg håber, du måske kan vise et af dine færdige digte her. -

Hej Poul Erik.
Ja, det er sørgeligt, og også grufuldt at en præsident kan få så meget magt, det er også farligt. Han er nærmest enerådig. Mit håb var, at han ville stoppe krigen i Ukraine ved at snakke med Putin, - men nej, i stedet lader han Kina klare det, hvad Kina selvfølgelig ikke vil. Det var også det eneste håb, jeg havde. Han slap for retssager om porno og voldtægt, skal ikke engang betale bøder, - bare fordi han blev præsident. Jeg siger bare: FØJ, og det er totalt korrupt. - Tak for en aktuel og fin tekst.

Hej Mogens.
Det var godt, hun fik talt ud om det hun havde gået og spekuleret på om sin halvbror, og kom videre i opklaringen. Nu er det spændende, om hun finder ham og kommer til at tale med ham, - det skulle ikke undre mig, om han er et eller andet sted i nærheden, hvor hun bor. Det vil vise sig. - Jeg tænkte på, at din roman, hvis den bliver færdig, - måske kunne blive udgivet i forbindelse med KBH og andelsboligforeninger, man kan mærke, du virkelig ved, hvad du skriver om.

Hej Kirsten.
Det er en rigtig klog måde at beskrive jalousi på, ved at kalde den en grøn storm. Jeg læser farven som giftiggrøn, for jalousi er så destruktiv og kan ødelægge så mange gode følelser. Det kan være svært at skelne mellem virkeligheden og fantasien, når jalousien først er igang. Den kan, som du skriver, blæse livet ud af facon, rasere fornuften og gøre dig blind. Enkelt og smukt skrevet, trods det at følelsen er grim og ond.

Hej David.
Fin lille novelle om et ældre ægtepar der er invaderet af muldvarpeskud i deres grønne plæne, kan ikke helt blive klog på, om der er gnister af ironi mellem linjerne. - Jeg har også engang imellem et muldvarpeskud, men det gør ikke noget, for de bliver aldrig så mange, og deres kultivering af jorden gør skuddene lette at så blomster i eller tage filtreret jord fra til andre steder i haven. Jeg har altid syntes, muldvarpen er et smukt lille dyr med sort fløjlspels og brede lapper, de er søde. Jeg håber ikke, jeg har generet din mening med teksten ? Som sagt, måske har du gemt en ironi et eller andet sted, - det håber jeg egentlig.

Hej Ulla.
Jeg hører næsten stilheden mellem hvide vægge, i et tomrum der ikke engang giver ekko. En stille forladthed i stilhed, som jeg udmærket kan relatere til. Enkelt og fint skrevet.

Hej Mille.
Ja, livet er fuld af kampe, og af de ar man får undervejs der er beviset på det, man aldrig er blevet forstået i. -. Men trods det tunge mørke lysner dit digt alligevel til sidst, Der findes en styrke som nok skal sejre en dag, som du skriver i det sidste vers. Smukt skrevet, fuld af håb for lyset der altid er et sted i nærheden af mørket.

Hej Mogens.
Den vaskemaskine skulle han aldrig have installeret, og slet ikke med en blikkenslager på sort arbejde, som alt det andet arbejde i andelsboligforeningen der åbenbart bliver gjort for at spare penge. - Efterhånden kommer der flere personer til at holde styr på, og man kan mærke, det nok bliver en længere roman. Jeg håber virkelig, at Anitas halvbror er i live, og at de får set hinanden og snakket sammen, - alt andet ville skuffe mig.

Hej Kirsten.
Farverigt og levende digt om livet, når det bliver sat på pause. Der bliver pludselig skabt et frirum, hvor der er plads til alt, et stort nu, måske fordi man også slipper sig selv. - Et frirum hvor verden bliver som ny, begyndelsen til en verden der har forandret sig. - Smukt skrevet.

Hej Rebecca.
Så smukt og varmt skrevet om pludselig at få et glimt af det gamle glade jeg fra en person, man kender godt og har haft det dårligt sammen med, - ja, det kan være svært at se i mørke, også selvom tiden læger alle sår og heler os imens. - Især det sidste vers der afrunder det så fint. Linjerne: "Så jeg vil omfavne dette smukke sekund jeg vil omringes af blomster på min vej" er både lyrisk og lyst, så man kan føle glæden dybt som læser.

Hej Poul Erik.
Jeg har lagt mærke til det samme, og man bliver så deprimeret over det. Jeg prøver at tro på håbet om, at fuglene bliver flere igen. Især solsortene, det er sørgeligt, at der nu kun er een der synger, hvor der før var tre eller fire. Det er som om, den grønne omstilling næsten virker omvendt. - Ja, mange burde vise meget mere respekt for biodiversiteten. Det sidste du skriver om pesticiderne er næsten det værste, man kunne græde over menneskets ondskab, - men det nytter ikke noget. Vi må håbe, og forsøge at glæde os selv og hinanden med det liv der stadig er.

Hej Niels.
Spændende tekst som jeg har læst et par gange nu. Jeg blev fanget af de første vers, især det første drev mig videre, og resten af digtet gjorde mig ikke skuffet. Det er som om, ordene tager fart hele vejen ned, uden at blive dumme, kedelige eller overflødelige et eneste sted. Jeg kan godt lide, du blandet de dybere tanker/poesien med hverdagen, det gør det smukt i sig selv.

Hej Mogens.
Så blev det da opklaret, at Anita har en halvbror. Spørgsmålet er så, hvor han er henne, og hvad der er blevet af ham. - Det var godt, hun tog turen til Greve, og naboen så hende. Mit håb er, at hun vil møde sin bror. Muligheden for at han jo også kan være død er lidt for deprimerende. - Spændt på næste kapitel.