Hej Mads,

super fed tidsløs tekst, også her 11 år senere, alt i alt. Trods der er fare i langsom og stille bevægelse fanger "Stilleben" læseren i et slags spejlbillede, i nu'et i gang med at læse en tekst, i gang med at se bogstaver danse sig til live, trygt. Jeg tror du har ret, universet ekspanderer, der er bevægelse konstant trods det ikke altid føles sådan, og trods døden også er overalt er det godt at huske på og holde fast i livet, ære og observere det og i observationen, selv den stille såsom at se græsset gro, se sig selv gro og leve.

Mvh Ansu

Jeg føler en dejlig varme ved teksten. Den minder mig om tider hos mine bedsteforældre hvor der i Giro 413 i radioen om søndagen blev spillet I Danmark er jeg født, her har jeg hjemme. Det er enkelt, lidt banalt,men umuligt at glemme. Snowfrog

Din tekst viser at du reflektere over livet og det du har set og oplevet.
Det gjorde konge Salomon også, og han lærte meget der af.
Han blev kendt for sin visdom.

Godt skrevet og jeg kan let fortælle hvad du snakker om fordi jeg kender alt til det og har jeg gjort nu i to år i helvede og siger fortsat nej tak og bliver jeg ved med og måske jeg skal forklare til den anden kommentar, hvad du snakker om, fordi dit valg satte dig i samme situation for en stund, som mig. Tillykke fordi du er med igen og har din "frihed" på lånt tid og pas på dig <3 Det er bare og se lidt mere tv og så fortælle mette hvad man skal gøre og mene og hvem det skal gå ud over. Fordi nogen skal jo være syndebukke og ingen kan se sammenhænge og kommer nok aldrig til det fordi vacc gør sit job,

Kære PoemsbyC

Du er ved at nå et andet niveau med dine digte oplever jeg her.
Det er svært for mig at forklare hvad det er. Men en spændende udvikling at følge i din måde at skrive på.
Tak fordi du deler.

Kh Anne-Marie

Rigtig godt digt.
Kan godt lide det spørgende/undrende element deri.
De to sidste linjer - fed afslutning!

Kh Anne-Marie

Smukt digt om afsavn og desperation. Smerte og realistisk alvor. Med skamløs ærlighed krænges sjælen ud og vi genkender vor egen fortrængte smerte i en suppe af ord som vi bekræftende søber i os.

;-) Rud

God tekst, Anette. Beskriver fint de følelser, man kan få, når man bliver fyret. Det virker supergodt, at hver anden linje er med fed skrift. Det gør at man kan læse to tekster, men får mest ud af det ved atl læse det hele :-) Eller læse teksten med almindelig skrift som indskudte tanker/følelser. Og så rimer det. Fikst lavet.

Vh. Pia H

Sikke en redlighed, dine personer er havnet i, Uffe
Det er godt fundet på og et interessant bud på efterlivet. Her røber jeg ikke for meget for andre læsere, for det står ret hurtigt klart, at Adolf er død.
Du skaber nogle ganske fine portrætter af de tre afdøde; måske en lille smule karikerede? - men genkendelige som typer. Det viser sig jo så. at alle tre har "lig i lasten." Værst er det vist ud for Alfred, men hvad ved jeg? Og mon butleren ved det?
Handlingen er original. Jeg har i hvert fald ikke læst en, der ligner :-) trods en del historier om afdøde, spøgelser og lignende.
Jeg undrer mig over.,at Yrsa kan tage makeup på - når nu tandbørster er overflødige og de ikke spiser. Men det kan hun altså. Det er din historie. Du ved det :-)
Jeg faldt over nogle vendinger, der skurrede lidt og nogle hop i tidsangivelser (rent grammatisk; nutid ctr. datid), men ellers godt sprog.
En dyster historie uden moraliserende pointe (heldigvis! ;-)), men et lille håb til sidst. Der kommer vel en engel engang og dømmer.
Tak for historien :-)

Vh. Pia H

Hej Niels.

Meget intens og meget medrivende tekst.
Mens jeg læste ville jeg egentlig gerne vide, hvordan han dog er havnet i det mudder. Var han på travetur og dumpede i en muddergrøft, tænkte jeg blandt andet :-) men så dæmrede det. Tror jeg. For måske er der ikke tale om mudder i egentlig forstand, men om en tilstand, han befinder sig i? Læst sådan er det så nødvendigt med en forhistorie.
Løst på begge måder er det en god historie om at kæmpe sig opad.

vh. Pia H

Hej Ulla.

Så har jeg lige nydt at læse endnu en af dine gode historier. Som taget ud af virkeligheden beretter du om et møde med en ovenbo. Måske er ham Bo lidt generende, men han er også ret charmerende :-) Som vanligt fine detaljer og godt sprog.

Vh. Pia

Hej Simone,

... sikke et helvede. Fra start får du det beskrevet levende, forfærdeligt levende. Ikke kun handlingen, overgrebspersonens svinske handling, men også miljøet - at det ikke kun er et svigt fra svinet mod hovedpersonen i digtet, men også et svigt, et forræderi af familien.

Personligt kender jeg til det, og til frygten for at sige noget. Frygten for ydeligere svigt. Jeg læser også en masse styrke i digtet, en styrke som lægger ansvaret derover hvor det hører hjemme - hvor der ALDRIG er en god undskyldning/begrundelse, hverken stoffer, alkohol eller mental sygdom, eller hvad end overgrebspersonen og langt vigtigere personer tæt på finder på. Aldrig. Det er utilgiveligt.

Jeg har på sociale medier fundet hjælp/netværk i Landsforeningen SPOR, en forening for og AF seksuelt misbrugte. Og i at huske at personer tæt på overgrebspersonen skal omforme hele deres opfattelse - det tager tid sådan at ændre perception af en person, at forstå hvor forfærdelig deres gerning er. Og det er for den krænkede det mest risikable - at de man beder om omsorg fra også vil svigte. Men styrken i "Mit helvede" skinner igennem, og med overtagelsen af narrativitet kommer healing. Også selv hvis det er til skrivebordsskuffen, eller i terapi, eller til dagbogen; hvis det at tie føles rigtigt, er det det. Jeg fandt healing i mange bøger og i terapi, trods jeg stadig er i process. Det tager tid, i sæsoner. Af bøger elsker jeg f. eks. Maya Angelou's "I know why the caged bird sings" (ikke fordi den har et svar, men fordi den har en sang), James Baldwin's "Go tell it on the mountain" og ikke mindst danske Lone Holm's "Vejen tilbage" og Kurt Kyed's "Barndomsnatten i dagens lys".

Alt det bedste din vej, og tak for teksten som jeg håber inderligt er fiktion.

Kh Ansu

Hej Signe,

woauw for en tekst! Hvor kender jeg godt til den følelse af, i første strofe, at binde sig selv og svinde ind. Og at finde friheden i fraværet af frygt, i fortabelsen, i at glemme sig selv. I ikke-væren.

"Jeg tænker, ergo er jeg til. Jeg føler, ergo tilbliver jeg".

Du skriver fremragende i denne tekst og i den anden delte, "Tre meter", med en klar rytme og komposition, autencitet og nedskreven nærvær. Jeg vil dog også sige at jeg, med al respekt for jeg er dybt imponeret af begge tekster, at titlerne er lidt kedelige. Netop titler har jeg selv sværest ved, og tænkte engang at de var ubetydelige. I en digtsamling er de det selvfølgelig også mere end her! Men særligt med så autentiske tekster i 1. person tror jeg det er vigtigt med titler der fæstner sig i hukommelsen hvis teksten skal forblive aktuel at genlæse for læseren. Selvfølgelig er det ikke nødvendigvis et mål at skrive til eftertiden, særligt med aktualitets-digte der foregår relativt i nu'et, men stadig.. titler er en kunst i sig selv!!!

Mvh Ansu

Hej Mira,

jeg tænker at det lige så godt kunne være et GAMMELT men ressourcestærkt menneske der havde skrevet teksten. En ærlig, ægte og, ligesom de andre af dine tekster jeg har læst, rørende en. Ligesom de andre kommentatore finder jeg teksten relaterbar, ift. at bruge sine ressourcer på at fremstå "stærk", fordi "svag"/sensitiv er så ilde set.

Jeg hørte for nylig at meningsfuldhed, altså følelsen af ikke at leve absurd, er med på Maslows behovspyramide - og for mange mennesker tror jeg at det er det vigtigste behov, f. eks. hvis man lider af anoreksi hvor andre behov ignoreres, i absurditetens vold. Det er samfundet ikke indrettet til, og da slet ikke for unge, hvor fremtiden forventes forudsagt inden ens hjerne er færdigudviklet (hvilket sker omkring 22-23 år, med frontallappen som sidste udvikling - altså den del af hjernen der organiserer tænkningen og indtryk). Det er sindsygt at forvente af unge!

Så trods alverdens kapital kan man stadig være fattig på mening og drive. At det i samfundet samtidig ses som 'svagt' at bede om hjælp gør det ikke nemmere; jeg så først det at bede om hjælp som noget nobelt, som at tillade et andet menneske at være god, et godt menneske, efter jeg havde læst Dostojevski's "Forbrydelse og Straf", som jeg fik billeder fra i din tekst. Stærkt gået at fange absurditeten, og modigt at gøre det med et 'jeg' fremfor fiktive karakterer!!!

Mvh Ansu

Der er en god rytme og rim-struktur hele digtet igennem, uden at gå på kompromis med indholdet, hvilket jeg synes er virkelig godt gået. Du har nogle meget beskrivende udtryk - "indre hærværk" f.eks., og jeg er helt vild med spørgsmålet: "Var der en snydekode jeg overså?". Den følelse kender jeg så godt fra mig selv, og det er vildt godt beskrevet.

Meget interessant og samtidsrelevant tekst, som jeg måtte læse et par gange. Du skriver godt. Du har valgt at bruge nogle store ord (ingen rettigheder, udstødt, samfundets bund osv.) frem for f.eks. at give eksempler herpå og lade læseren om at tolke. Jeg ville selv have gjort det modsatte - altså skrevet om nogle oplevelser eller begivenheder uden nødvendigvis at inkludere en personlig tolkning, lidt a la "show don't tell"-princippet.

Uden eksempler kan teksten godt komme til at virke som en mængde holdninger uden underbyggelse, hvilket er lidt synd, for det gør det svært for mig at relatere til og forstå hovedpersonen. Jeg er nysgerrig - hvad er det for rettigheder, vedkommende er blevet frataget? Hvorfor føler digterjeget sig udstødt? Det kan selvfølgelig forståes i sammenhæng med hele den debat som kører i medierne og på diverse facebookgrupper, men jeg gad godt høre om oplevelserne som har ført til rettighedstab og udstødelse. Tak for god og tankevækkende læsning.

Et naivistisk digt som er let at forstå i sin enkle sti og livsforståelse.
Det fik smilet frem. Mindede lidt om Halfdan Rasmussen.
Tak for smilet...

;-) Rud

HEJ Ansu
Du skal selvfølgelig beholde teksten præcis som du selv synes. Det er jo.bare et forslag jeg har sendt dig.
Gode tanker Og god skrivelyst til dig her fra Ulla