Ja det kan der vist ikke være tvivl om. :-)

Det kunne ha været et minde fra min barndom.
Fint og flydende skrevet. Jeg kan rigtigt godt li dit digt.

Smukt og livet på gidt og ondt. Jeg kan rigtigt godt li det, det flyder fint :-)

God morgen stemning jeg genkender :-)

Jamen desværre er det sådan, ret ind og vær som os ellers er du ude.
Janteloven har ofte slået mig i nakken.
Det kræver mod i dag at være sig selv og leve med at andre ikke synes det er ok.
Faktisk tror jeg de peger fingre for at fjerne fokus fra de heller ikke selv er perfekte. De håber bare vi ikke ser det.

Fin enkel tekst :-)

Den måde du fortæller, at selv i de grimmeste dukker noget smukt op er bare fantastisk!!! Med meget få ord formår du, at formidle en stemning som er tragisk, men på en eller anden også er lidt smukt.
Desværre kan fugle kun synge...

Wow... Bare wow! Jeg elsker det!!! Jeg kan virkelig godt lide den, måde du afspejler det nærmest hykleriske ved livsstilen, som mange (unge som gamle) lever i. Den har en Radiohead-agtig vibe... LOVE IT!

Her afspejles glæden ved livet i det man oplever hver dag. Livet er en en gangs sag og skulle derfor nydes. De problemer man får eller har er med til at forandre en, fordi man lærer noget af det. Den proces holder aldrig op, så længe man lever.

Hej Camilla. Kunne du forklare hvordan du mener dette. Måske er jeg ved at blive gammel, men der er af og til noget på fyldepennen, der virker meget forvirrende på mig. Da jeg stod under bruseren til morgen kom en sang til mit hjerte – in the name of Jesus vi have det victory osv. Jeg antog med det samme victory for de ting jeg havde bedt om, før jeg stod op.
Mvh Inge.

Der bragte du krigen ret tæt på. Med få ord beskriver du den rædsel mange lever i og de indtryk de sanser hver dag :'(

Jeg kom jo med det samme til at tænke på ordsproget: "Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus". Jeg har læst dit digt nogle gange - og jeg synes, det handler om to meget udsatte mennesker. Den ene bor i et glashus, hvor der til hver en tid kan gå noget i stykker - den anden bevæger sig på en knivsæg og er til stadighed meget hypersensitiv. Måske af angst for ikke at ødelægge glashuset. Du har givet emneordet 'Erkendelse'. Du har erkendt, at hvis I skal blive sammen, så må du tage dine forholdsregler - at sådan må det være.

Det er et spændende digt - og jeg kan godt lide, at man skal tænke lidt over, hvordan det kan tolkes. For der er flere muligheder... Tak for det!

Mon ikke det er søndag, du tænker på - hviledag! Sådan var det i hvert fald en gang. Og sådan en ville det være rigtig rart at få igen. Der er høj puls alle ugens dage. Jeg kan jo huske, hvordan butikker var lukkede, og luften åndede af ro og hvile. En dag, hvor vi gav os tid til at glædes over livet, som du skriver.

Men den dag, hvor jeg står og mangler en liter mælk, er det nu rart nok, at butikken har åbent. Men du rører ved noget meget vigtigt i dit digt. At vi husker at give plads til hvilen - selv midt i en pulserende verden.

Flot i sin enkelthed.

Der fik du smilet frem hos mig :D

Jeg kan godt li at du "spiller bold" med dig selv. Tager hånd om dig selv. Det sidste vi har er os selv.
Jeg synes sidste vers er hvor det skal være

Smukt at se verden som med barnets øjne. Det varmede og spredte glæde ❤️

Smuk nyfundet frihed ????

Hvor er det dejligt at have gode barndomsminder. Dem skal man værne om - og gemme i sit hjerte. De er guld - ligesom hindbærerne.

Det er en hyggelig og rar tekst, du har skrevet. Tak for den!