Kommentarer fra Theplayer1978


4 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Halvvejs
Ingen gider at læse gode bøger af kedelige forfattere. Dan Turèll opfandt forfatteren Dan Turèll - en art forskydning af det skrivende jeg. Han opfandt et selv, han kunne være, for at sælge bøger. Han fandt en hylde, han kunne hænge sin bowlerhat på, en plads på bogreolen, han kunne kalde sin. Måske kræver det bare lidt øvelse at være på, men det finder man først ud af, når man tager skridtet, for det kommer helt sikkert ikke af sig selv.
4 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Ideen om i går
Svarkommentar
Hej Peter

Tak for kommentaren. Tanken om i går er altid subjektiv. Det var det, jeg ville have frem.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Jeg følte min voldtægtsmand
Hej Melanie

Tak for denne tekst og for at sætte ord på det uskyldiges skyld. Det er så uretfærdigt, fordi det burde være omvendt. Det burde være tekstens du og ikke jeget, der følte skyld, men ingen kan bære den. Derfor bliver projektionen nødvendig: 'Voldtægt handler ikke om os. Voldtægt handler om dem.'
Teksten kunne egentlige stoppe ved denne projektion, men der er mere at fortælle. Alle fremtidige du'er skal måle sig med traumet, og det jeg, der er tilbage, bliver aldrig det samme igen. For selv om voldtægten er noget, der er sket, er den der stadig. Den går ikke væk i det nye forhold. Den bliver nutid. Skiftet fra førnutid til datid og tilbage til nutid er virkelig godt grebet. Her bliver konsekvensen synlig. Grænsen mellem det, der er sket, og det der sker, udviskes, og man mærker det umenneskelige i at bære rundt på et traume, hvor selv tiden er fange, men tiden er en ubarmhjertig størrelse, fordi den kun bevæger sig i en retning. Man kan ikke gå tilbage og pille det ud, der gjorde ondt. Det bliver så tydeligt i denne tekst. Tak for det.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Ormene har talt
Svarkommentar
Hej Nils

Når du formulerer det sådan, kan jeg godt se det med ormehullerne, men det var ikke noget, jeg oprindeligt havde tænkt. Sådan kan man overraskes. Tak for det.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Ormene har talt
Svarkommentar
Hej Mira

Tak for kommentaren. Nogle gange overser man det mest selvfølgelige, fordi det er så selvfølgeligt, at det ikke er blevet formuleret eller sat på ord. Andre gange viser det sig, at det selvfølgelige eller det åbenlyse, der er det selvfølgeliges halvbror, alligevel ikke var så åbenlyst. Det kan føre til pinlige episoder. Det åbenlyse har en fætter, der er det banale, men nok om det.
Du skriver om en dybere mening, hvilket der altid bør være i en tekst. Herved adskiller en tekst sig fra virkeligheden, for nogle gange er der ingen mening - ikke en man kan rationalisere sig frem til. Jeg kan ikke svare generelt på, hvad den dybere mening med digtet er, men jeg kan svare på, hvad jeg har tænkt med digtet: Ormene lever af at nedbryde. De blir endda selv nedbrudt. På et eller andet tidspunkt ender alle i en orm. Denne cyklus er digtets skelet. Dette er selvfølgelig banalt. Herefter vender jeget sig mod solen. Det vender sig med andre ord bort fra den lod, det er at ende i en orm, fordi der må være noget andet, der må være noget mere. Efter dette intermezzo med solen vendes blikket igen mod ormen. At ormen er oval, fordi den krummer sig sammen i bunden af båden, skulle være en reference til jorden, der bevæger sig i en ellipse omkring solen. Det var det, jeg havde tænkt med digtet. Tak fordi du læste med.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Ormene har talt
Svarkommentar
Hej Majbritt

Tak for de rosende ord. Jeg forstår udmærket, at du tænker på ormehuller i de to linjer (strofe 4). Blikket er rettet mod solen. Solen er på himlen. Derfor må ormene også være der.
Det dobbelte billede, jeg forsøger at få frem, er, at jorden er i kredsløb om solen, mens ormene indirekte også er det. Samtidig med dette er ormene i et andet kredsløb under jorden.
Der er også noget mere her. Ordet fadervor i den efterfølgende strofe er ikke tilfældigt valgt: 'ske din vilje/som i himlen således også på jorden' er to linjer i denne bøn. Der er med andre ord en forventning om samhørighed. Om denne forventning indfries, giver digtet ikke noget entydigt svar på. Det var aldrig intentionen, men hvis man kan se ormene på himlen og ikke kun i bunden af en fiskebåd, så er det da et meget fint billede at male op.

Tak for ordene
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Nordsjælland
Hej Peter

Det sidste linjeknæk fik mig til at læse teksten baglæns, hvilket skandaløst nok fungerer. Det er disse knæk, der gør teksten til et digt og ikke en prosatekst.
For at tage kritikken først i dette langt hen ad vejen vellykkede digt, finder jeg et du for meget i linje tolv.
Bret Easton Ellis har ikke levet forgæves. Han kommer dog et stik dybere, hvilket selvfølgelig er muligt i en bog. Det er der ikke plads til her, men som projekt, hvilket jeg antager, dette kunne være begyndelsen på, må der finde en identifikation sted. Duet i digtet har intet sympatisk over sig. Dette er givetvis meningen, men det skaber samtidigt en distance, jeg ikke er sikker på, vil holde i længden.
Der sker afgjort noget, når det man kan, bliver til den, man er. En maskulin identitet, der udelukkende bygger på præstationen, er lige så flygtig som striben på kanten af brættet inden det store skyl. Det er krystalklart her, og måske særligt synligt for den, der står udenfor og kigger ind i jetset-universet, men det har også noget alment over sig. Det kunne lige så vel ske for den midaldrende kvinde. Da er det måske sværere at få øje på.
Hvis jeg skulle være lidt skarp her til sidst, hvilket selvfølgelig er drøn-uretfærdigt, fordi teksten jo fungerer, som den er, så hæver duet sig ikke op over klicheen. Det bliver en stereotyp, og jeg savner et par ridser i den sorte Porsche eller måske bare et blik ud af forruden mod byens lys.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Livet
Hej Jacob

Livet som daggammelt brød. Det er med at dele det, før det mugner. Jeg kan egentlig godt lide digtet, selv om jeg synes, at betydningen bliver 'skåret' lidt for meget ud i strofe/vers tre og fire. På den anden side er der så heller ingen tvivl om, hvor billedet vil hen.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Narrativer
Hej Polina

Der er nogle sjove bogstavrim i digtets første fem linjer - for højt/for længe og forkert/fortæller/for meget. 'Fortælleren' føler sig forkert, fordi 'fortælleren' får at vide, at det denne gør, er forkert. Duet bliver konstant korrigeret.
Jeg læser det sådan, at de første fem linjer er omgivelsernes kritik og de to sidste linjer er duets konklusion. Jeg ved ikke, om det er den tomme linje, der gør, at jeg læser digtet sådan. Måske er forklaringen en anden, nemlig at kritikken af dette du ændrer sig fra at omtale duets handlinger til at omtale duet selv. Subjektet gør det forkerte, derfor må det selv være forkert. Dette synes at være den logiske konklusion.
Der er heller ingen for-ord i sidste strofe. Den får lov at stå for sig selv som et udskammet fundament under bebrejdelsen. Ikke engang en alliteration kan snige sig ind. Måske ville der være en anden pointe, hvis der var en.
Det billede, jeg synes, står stærkest, er de 'forkerte keramikdyr'. De bliver samtidig et billede på digtets skrøbelige du. Et du, der er gjort skrøbelig, fordi det har accepteret sin tilstand. Eller har det? Tvivlen kommer ind, fordi der står 'du' og ikke 'jeg'. Havde det sidste 'du' været et 'jeg'', ville jeg ikke have været i tvivl. Det er selvfølgelig bedst sådan - at digtet ikke giver svar på alt.
Jeg håber ikke kommentaren blev for lang eller forvrøvlet.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Det betyder ingenting
Et jeg udstillet med sine ting. Det betyder ingenting, hvad tingene hedder, eller hvor de kommer fra. Det betyder en anelse mere, hvilken reference de skaber hos den, der ser/læser. I virkeligheden handler det ikke om tingene. Det handler om identitet. Det synes jeg, du viser tydeligt her. Distancen til tingene finder også vej til ord. Alligevel savner jeg noget. Der er ingen veje ud. Teksten bliver ikke et spejl. Måske behøves det ikke. Måske er det bedre, at jeget forsvinder i det håbløse projekt, det er, at finde identifikation i tingene.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Fortov
Svarkommentar
Hej Ling

Tak for kommentaren. Der er intet subjekt i de første linjer. Derfor er det uvist, hvem der finder det nødvendigt at bevæge sig, eller hvem det dæmrer for. I andet afsnit kommer der et 'man' ind. Det kunne have været et jeg, men jeg ville gerne holde digtet jeg-løst, for at åbne det. 'Tretrinsraketten', du fremhæver, er ikke noget, jeg normalt ville sætte ind i et digt, men gentagelsen har et formål, nemlig at påpege, at der er tale om en gentagelse. Der er ingen udvikling her. Derfor fremstår det hele meningsløst. Årsagen og dermed vejen væk fra det meningsløse skal findes i andet afsnits første linje. Nemlig, at identiteten bygger på noget så flygtigt, som det man præsterer. Det betyder, at dette man ikke kan finde hvile i sig selv.
Jeg håber, det blev en anelse mindre kryptisk. Tak for ordene.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Fortov
Svarkommentar
Hej Thomas

Tak for kommentaren. Linjen, du fremhæver, er netop kernen i digtet. At bygge en identitet på det man kan, vil enten være hul, eller blive det, når det en gang imellem trækker op til regn. Tak for det.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Lykke lever
Hej Mia

Der er en fantastisk rytme i digtet. Det mest ærgerlige er, at det slutter, så jeg må læse det igen, næsten som et mantra og uden helt at forstå, hvad det betyder. Det gør til gengæld ingenting. Også nogle gode ord, der slutter på s og ikke er hverken ribs eller kapers.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
At bevæge sig i sin elskers anatomi
Hej Tommy

Dette digt giver udtrykket 'at komme under huden på nogen' en konkret adresse. Tanken kan måske ved første øjekast virke underlig, men det er jo noget, vi alle har prøvet, selv om vi næppe husker det. Hvad angår sproget, er jeg ikke så vild med genitiverne, men det er vel en smags sag:) Der er noget interessant ved at vende tilbage til et sted, man har været. At dette sted er en andens krop, gør det ikke mindre spændende. Alligevel virker det som om, der mangler en forløsning. Skelettet kommer ikke for alvor ud af skabet. Det virker i det hele taget mistænkeligt at vi'et er forbi, mens jeget stadig er fanget indeni du'ets krop. Måske giver det på sin egen særegne måde alligevel mening. Tak for ordene.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
De banker radiator
Svarkommentar
Hej Solvejg

Tak for kommentaren. Min svarkommentar bliver lidt lang. Teksten er konstrueret. Ordene er inddelt efter deres klasser, fx. de 29 forskellige substantiver eller de 12 forskellige adverbier, der er i teksten. Derudover er der 7 forskellige ord, der både kan være et substantiv og et verbum, fx ordet 'fortæller'. Kun deres placering er fastlagt. Det er fastlagt efter samme mønster som en anden tekst, jeg har konstrueret, der hedder, 'Jeg fortæller revolver'. Ideen er at lave en digt-maskine.
Det ses tydeligt, at en inddeling efter klasser er utilstrækkelig. Ordene er mere end deres klasser. Deres betydning er væsentlig, og den sammenhæng, de indgår i, er også. 'Maskinen' er ligeglad. Den spytter bare ordene ud. Jeg har endda snydt lidt og bøjet ordene, så det giver en smule mening. Det første udkast var på grænsen til sprog. Det var et sprog uden betydning eller sammenhæng. Et sprog uden anden mening end det, man som læser, ville tillægge det.
Formålet er at finde nye sammenhænge i sproget. For det er, som du rigtignok skriver, et splintret sprog.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Vi vandmænd
Svarkommentar
Hej Nils

Tak for kommentaren. Interessant tolkning. Det er ikke så langt fra det, jeg har tænkt. For hvem definerer, hvilken retning vi skal bevæge os? I digtet er det havets røde tråd fra gylpende gopler. Men det er ikke brandmænd, der bestemmer retningen. De flyder også med strømmen. Derfor må det være havet, men havet er styret af naturlovene, der sætter forudsætningen for, at betingelserne er, som de er. Det bliver derfor meget svært at finde en anden vej. For en gople er oddsene ikke særligt gode. Tak for ordene.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Vi vandmænd
Svarkommentar
Hej Camilla

Tak for kommentaren. Der findes en parasit, der hedder goplelus. Den lever af goplernes forplantingsorganer. Goplelusens øjne er så store, at de fylder næsten hele hovedet. Det var derfor, tredje strofe blev, som den blev.
Det er helt rigtigt, at der er en gennemgående utilfredshed i digtet, selv om det ikke bliver beskrevet præcist, hvad det er. Jeg havde tænkt, at utilfredsheden skyldes en ændring af levevilkårene. Hvilke vilkår, der har ændret sig, er sværere at afkode. Der er nemlig en anden årsag til, at ordet køn nævnes i strofe tre, og at linjen om de gamle mænd dukker op i næstsidste strofe. Årsagen, havde jeg tænkt, skulle være at kønnet, eller rettere, at kønsrollerne har ændret sig. Det er det vandmændene er utilfredse med. Håber det giver mening. Tak for ordene.

Venlig Hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Softice
Svarkommentar
Hej Nils

Tak for kommentaren. Digtet har været længere. Måske har jeg strammet det for meget op, eller måske skal det skæres yderligere. Det var meningen, at digtet skulle vise, at man ikke kan flygte fra det liv, man har, men at man må leve det, som det er.
Nu gør jeg, som jeg ofte gør. Jeg lader det ligge, indtil jeg har glemt det, så er det ofte nemmere at se, hvad der er væsentligt, og hvad der ikke er. Tak for kommentaren.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Luppen fra oven
Svarkommentar
Kære Nils

Tak for kommentaren. Det, jeg har tænkt, er, at man ikke skal lade sig lokke af, hvad den store lup viser. Den store lup er et billede på katastrofens formidlere. Måske skulle jeg have valgt en anden form, eller måske kunne det samme siges på to linjer i stedet for niogtyve. Som det står her, er det for prosaisk. Der mangler præcision. Det er jeg enig i. Tak for ordene.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Det suspekte digt
Hej Jeppe

Sjov idé. Titlerne sættes sammen og danner en sammenhæng. Jeg sendte engang et digt til Hvedekorn, der hed firser-hit-dialog, hvor en stemme svarer en anden udelukkende med titler fra firserne. Jeg snød lidt med tegnsætningen. Fx er der følgende sætning: 'Dig & mig buster barndommens gade.' Det er tre titler 'Dig & mig', 'Buster' og 'Barndommens gade'.
Måske er det ikke nødvendigt at ændre tegnsætningen. Det gør ready-maden mindre ready, og det er lidt suspekt:) Sammenhængen indfinder sig alligevel. '"uskyldige børn" "forklædt som voksen"' er jo sjov. Min favorit er nok '"weekend kriger" "brænder byen ned"'
Readymades er sjove, men de er også nemme. Jo særere de er, jo bedre. Det er mit indtryk. Man ser noget og sætter det ind i en anden kontekst, men rammen er den samme. Rammen er altid et digt, et par linjer omhyggeligt placeret, men rammen er også en margin, der er tekstens fængsel. Måske skulle det være i marginen at ready-maden skulle stå. Formen er ikke uvæsentlig, især ikke når teksten er givet.
Noget helt andet er, at den oprindelige afsender (I dette tilfælde Suspekt) måske ikke bryder sig om, at deres ord får en ny vinkel. Det kan jeg huske, jeg tænkte på. Umiddelbart vil jeg tro, at så længe den oprindelige afsender er nævnt, og der ikke er tvivl om, hvor teksten stammer fra, så burde der ikke være noget problem. Det er lidt nemmere, når man holder sig til samme kunstner:)

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Glemte ting
Svarkommentar
Hej Mike

Tak for kommentaren. Jeg forstår godt, at digtet går under radaren. Det er lavthængende frugter, hvor der ikke for alvor er noget på spil.:) Det er for nemt at skrive om en dreng, der ikke kan finde ud af at lege med dukker.
Tak for ordene.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Pennen og hånden
Svarkommentar
Tak for ordene. Digtet er skrevet med pennen mod papiret i en bevægelse. Nogle gange gik pennen i stå. Der måtte et 'og' til at hjælpe den i gang igen.
Man skriver vel altid med sig selv. Man er alene om det. Det er svært at løsrive sig fra dette, mens man sidder og har besluttet sig for at skrive på denne måde. Derfor bliver det nemt meta-agtigt. Det bliver mere eller mindre vellykket afhængig af, hvor meget man kan glemme sig selv undervejs.
Digtet er et forsøg på at gøre oplevelsen af at skrive identisk med referatet. Mange gange dekonstruerer jeg teksten, før jeg sætter den sammen igen. Det er ikke gjort her. Tak, fordi du læste med.

Venlig hilsen
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Har du prøvet at holde op med at skrive?
Hej Fanny
Måske er det mig, der læser Bukowskis digt "So You Want To Be A Writer?" forkert. Men jeg ser digtet som en opfordring til at skrive. Måske fordi jeg har prøvet at lade være. Det er ikke lykkedes i mere end en uge eller to, men nok om mig.
Digtet handler vel om præmissen for at skrive. Hvorfor skriver man? Bukowski opridser 'forkerte' præmisser, men mod slutningen giver han den 'rigtige' præmis.
Det er vel altid vigtigt at vide, hvorfor man skriver. Der er meget andet, man kan gøre, og livet er kun så langt. Tvivlen kommer kun, hvis motivet er forkert. Det er den pointe, jeg læser i digtet.
Der er selvfølgelig andre ting, der spiller ind. Viljen rækker ikke længere end talentet, men begge dele må til. Det er klummens anden del, jeg refererer til her. Det handler vel også om at finde sin genre. Det kræver noget forskelligt. Lyrik kræver præcision og sans for nuancer i sproget. Romaner kræver en smule planlægning. Noveller kræver et stramt sprog og fokus på handling.
Når jeg genlæser omtalte digt, virker det som om, det er henvendt til lyrikere. De må ofte give noget mere af sig selv. Som romanforfatter er det nemmere at gemme sig. Man kan fuldstændigt forsvinde, og det er min påstand, at det i romaner altid er at foretrække, når forfatterens eget jeg er trukket ud af ligningen, men det er en anden diskussion, der ikke er plads til her.

Vh.
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Ensomhed
Hej Anni
Der er mange fine linjer. Kan specielt godt lide billedet af elevatoren, der spytter både mennesker og breve ud. Det giver et indtryk af den mekaniske tilgang, der hersker på stedet. Elevatoren er både et billede på en gentagelse af bestemte bevægelser, men samtidigt ved man ikke helt, hvad der spyttes ud næste gang, den åbner.

Vh.
Arne
6 år siden
6 år siden
Arne Plester (Theplayer1978)
Den sorte nat
Vil søvnen sig ikke indfinde
må man famle omkring i blinde
for at vælte omkuld eller falde
ind i en verden, der ikke kan kalde

Drømmen er gemt bag en tanke
i et tidevand uden redningsplanke
jeg har sovet i timen i talløse timer
nu rejser jeg mig op, fordi det rimer

Undskyld, jeg rimer med. Det er et relevant emne. Søvn er universelt. Alt sover (næsten). Derfor kan det undre, at forskningen har været lidt sent ude, når det gælder søvn. Selve processen er meget svær at beskrive. Man siger, at man falder i søvn. Når man ser nogen, der er ved at falde i søvn, kan det være svært at se, hvad det er, der falder.
Nogle tillægger månen betydning. Denne betydning bliver utvetydigt skudt i sænk af digterjeget her, hvilket jo er en fin detalje. Der er også et sjovt billede med at eje en søvn. Måske er det rimet, der har tvunget det frem, men faste rammer kan netop vende ordene på en måde, der slår sproget lidt skævt, og som helt frie vers ikke har kunnet. Ordene skal vendes og drejes, og som digterjeget falder de ikke i søvn, hvilket jo er rigtig godt, når man er et ord i et digt, der handler om ikke at falde i søvn.
6 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

138Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
109Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
104Hawraa Ghaieb (Hawraa)
76David Hansen (David H)
76Niels Cenius (Snowlion)
70Ulla Hexibru (heksemutter)
50Emil Hjort
34Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Poul Erik Pedersen (Poulerik)
31Ansu Orheim (AnsuLa)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
28Hans Ib Noe Hansen
28Inge Erhard (Inghard)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
25Sune Yttesen (tuttimanse)
25Camilla Diedrich (PoemsbyC)
23Cecilie Hansen (ciliehansen)
22Ida Pedersen (Anita A)
21Sys Høj (Forårsglad)
21Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
20Ida Petersen (Drømmedigteren)
17Maïa Westh (MaiiaW)
15Mille Millet (Mille Mille)
14Anne Meliah McKennitt (AnneM)
14Nazanin Madjd (Nazanin)
14Christina Harritz (Anniina)
13Pia Hansen
11Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
11Lejsy Storm

Flest modtagne

Seneste 100 dage

106Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Hawraa Ghaieb (Hawraa)
83Camilla Diedrich (PoemsbyC)
76Ulla Hexibru (heksemutter)
59Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
54Christina Harritz (Anniina)
52Niels Cenius (Snowlion)
51Mette Boe Christensen (MollyTrine)
50Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
44David Hansen (David H)
42Cecilie Hansen (ciliehansen)
40Hans Ib Noe Hansen
37Poul Erik Pedersen (Poulerik)
35Ida Petersen (Drømmedigteren)
35Nazanin Madjd (Nazanin)
30Emil Hjort
28Sys Høj (Forårsglad)
27Jytte Irene Møller (Grammy)
27Mille Millet (Mille Mille)
26Ansu Orheim (AnsuLa)
26Jeshua Fink (DigitalKitsch)
24Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
21Ida Pedersen (Anita A)
19Anna Andersen (Anna-Sara)
15Sune Yttesen (tuttimanse)
15Maria Louise S. Jensen (mlsj)
15Maïa Westh (MaiiaW)
15Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
14Inge Erhard (Inghard)
13Sarah Riber (Riber)