har forelsket mig i sætningen "som om jeg var et projekt". den fanger mig.
godt skrevet. jeg har lyst til at læse det igennem igen og igen. :)

Hej Alexander

Det kan være svært at vælge hvad man skal tage fat på her i kommentaren, for der er meget, godt!

Først og fremmest trives jeg i det kaos, som du hælder ned i en ellers ret så tydelig struktur (m. prologos og exodos).
Det er et fantastisk sprog, som jeg nyder at imitere, sådan som jeg tror at det skal lyde - som personen lyder, og særlig i exodos delen.
Her bliver det spændende oplevelse at læse i små 'jabs' af ord.

Tak for ordene og oplevelsen

vh

Thomas

Dejlig lyrisk tekst. jeg kan godt lide den indre verden der træder frem. hvis du skulle videre med denne tekst ville jeg sige at jeg mangler afveksling i de ord der er i teksten for eks "sanser" - jeg ser godt at det er en omdrejningspunkt, og at det er sansningerne der er ved at slå ham ihjel, måske er det det jeg savner ... hvad er det de gør de sanser? kan det beskrives som noget konkret og alligevel formidle noget psykologisk, som "klæbrig regn" (bare bedre :-) )
- nå men kommentere det egentlig fordi det er ret lækkert,

Hej Alexander
Teksten giver et hurtigt og præcist indblik i hovedpersonens frustration og længsel efter at mærke friheden i livet, som jeg læser og forstår det. Den fundamentale skuffelse over, at livet ikke kommer op med noget bedre.
Hvad er det han læner sig udover til sidst? Skulle han ikke sove? Blev lidt forvirret der.
Ellers en kompakt og sammenhængende tekst. Som et afsnit taget ud af en anden helhed. Et øjebliksbillede.
Gode visuelle billeder du får skabt og samtidig formår du også at etablerer en stemning hos mig som læser. Jeg savner dog en lille overraskelse, en vækkelse distraktion, der får mig til at tænke, at hovedpersonen er på vej til?.... et eller andet. Det er næsten trist, hvis han bare går i seng. For så vil han jo stå der igen næste aften og tænke det samme.
Måske kunne der komme en lysende engel, der talte til ham:-) Who knows!
Men tak for historien.
Bh
Morpho

Hej Alexander
Du kan helt sikkert noget med ord der fanger ind så man læser til slut. Du får også læseren til at tænke og det kan jeg godt lide

Ensomheden spadserer ned igennem teksten sammen med de mange metaforer. Det er på en måde tungt men det taler til dine evner som formidler så jeg ser frem til at se mere fra din hånd.

Så er der Jepsen og Andersen og et par andre småfejl men det forstyrre ikke min læselyst :-)
Hanne

Jeg er vild med dit levende sprog. Det er som om du filosofere mens du fortæller. Du kommer frem til dine pointer på sådan en finurlig og tænksom måde og det fanger mig in d og holder mig fast, samtidig med at jeg får et smil på læben over alle dine dejlige tænksomheder i fortællingen.

spændende læsning.
humoristisk og tragisk på samme tid. og som tidligere nævnt, det kræver en smule koncentration, men jeg blev fanget allerede i de første linjer; du skriver fængende. ros til dig.

jeg opfatter det umiddelbart som noget eksistentielt: en søgen efter en større mening, en form for trøst i et krisefyldt liv. menneskelig-gørelsen af gud, realiseringen af at vi i sidste ende er alene.
hmm... drømmekone og drømmebørn. fornemmer ensomheden.
som sagt, spændende læsning. har helt sikkert lyst til at vende tilbage og granske din tekst igen en anden gang :)
rigtigt fine detaljer med piben og Bodil.

tak for god læsning!

Hej Alexander! Sikke en interessant tekst. Et ateistisk manifest sat op som fiktion. Den er ikke nem at læse, den krævede koncentration af din læser, men det er ikke kritik - det er kun sjov at blive taget alvorlig.

Flot indledning med kirkedøren, og senere på bænken med Bodil. Jeg er så ikke sikker på at jeg forstår alle metaforerne, men når jeg lægger hovedet lidt i blød, så tror jeg, at jeg opfatter teksten, som mennesket der viser sig større end det han (måske) selv troede på engang. At guderne ikke længere er nødvendige, når man kan magte stormene selv. Måske derfor Gud skulle frygte hovedpersonen? At han bliver overflødiggjort.

Forvirres af Hr. Jepsen, der tiltales Hr. Andersen?

Bedste hilsner

Mikala

Vi er Gud...du slæber rundt på ham hver dag,
hvad enten du vil eller ej. Hvis du føler du jager rundt med ham
så er det i virkeligheden en kamp med dig selv.
Gud skabte os i sit eget billede ...
Skønt eksistentielt værk.
Kære Alexander...du er en klog fyr kan jeg mærke.
Du tænker og skriver godt....herlig linje: "Vi skal nok klare mig skat! Vi kan godt!
Glæder mig til at læse mere fra dig.
Poul / Blækhuset