Hej Rud,
Tusinde tak!
Digtet handler om en person, som vender ryggen til tiden og dermed livet. Livet skrider fremad mod døden. Fortiden kan ikke gøres om. Digterjeget er en der rider lyset- lever i nuet og som har fortrængt sin fornuft, indtil tiden konfronterer ham. Digterjeget har en manglende tro på sig selv og har leget struds det meste af livet. Nu konfronteres han med tiden og sin egen dødelighed. Han har mulighed for at handle og tage ansvaret for sit liv eller at vende livet ryggen, parkere sin fornuft, undlade at forholde sig til noget.
Decembermåned er den vanskeligste måned- da er det sværest at vende ryggen til tiden og livet.
Jeg får nogle gange lyst til at stoppe op på fodgængerfeltet og trodse tiden, som kører 100 km/t, men det kan jeg selvfølgelig ikke. Jeg vender ryggen til tiden. I decembermåned er vinden er allermest bidsk og himlen allermest aggressiv. I den måned oplever jeg en voldsom angst, for der konfronteres jeg med tiden. Den lykkelige er den som accepterer tiden og menneskelivets grundvilkår.

Hej Inge, tak for din kommentar. Ja, du har helt ret, jo ældre man bliver, jo mere husker man pludselig de sjove og gode barndomsminder langt tilbage. Tak fordi du gav dig tid til at læse det.

Hej Rud.
Tusinde mange tak for FANTASTISK
Hans Ib.

Hej Claus

Du beskriver typen meget godt. Det er lige præcis det, jeg her vil fortælle. Jeg ved heller ikke, om de opfattes sådan af alle, men for mig er det en type, jeg finder meget attraktiv og derfor også til tider slår mig på.

Tak for dine kommentarer
mvh Nicolas

Hej Claus

Jeg er glad for at kunne sætte nogle tanker i gang og tak for din kommentar.

mvh Nicolas