Kommentarer til Anna Pilgaard Christiansen


6 år siden
Kirstine Enevold (kirstine12)
Barndomserindring
Super fint tidsbillede. Kan mærke du har noget på hjerte og kan li at skrive det ned, som jeg selv. Det er næsten terapi for mig, når jeg skriver mine tanker ned.
Jeg fornemmer naturen og vandet, hvor dejligt sagt videre at gi oplevelsen til andre. Kan mærke din sindsstemning, bilder jeg mig ind. Alt bare min fortolkning ind i din tekst.
6 år siden
6 år siden
JacobPatrickPoulsen
Barndomserindring
Synes du skriver aldeles fremragende og kan godt lide de billeder og stemninger du skaber igennem din novelle. :)
6 år siden
7 år siden
Cosca
Det perfekte menneske?
Super fint essay. Det rammer en interessant samfundsdebat, der virkelig er vigtig i tiden. Hvis jeg skal komme med en idé hvordan du kan udvikle dine skriverier i genren, vil jeg forslå at du inddrager personlige eksempler. Det vil bidrage til mere nærvær. Jeg mener, jeg får lyst til at stille nogle spørgsmål til dig. Hvordan lykkes det for dig, at være dig selv? Og på hvilke måder efterlever du selv, eller efterstræber det perfekte. Er det noget vi kan slippe for? Altså kan man forestille sig mennesker, der aldrig ville stile efter det perfekte? osv. Håber det giver mening :-). Ellers synes jeg du mestrer genren rigtig godt (jeg bliver klogere på den af at læse den :-). Super skarpt med skelnen mellem anderledes og speciel. Vi vil vel være specielle på den gode måde, men ikke anderledes på den dårlige.. God argumentation, god diskussion på mange niveauer. Dejligt at læse, sætter tanker i gang!
7 år siden
8 år siden
Christine Damgaard (Christine_Damgaard)
Det perfekte menneske?
godt budskab Anna - vi har brugt denne i min skole idag, og vi er 21 i klassen og ALLE syntes det er et godt budskab og gode argumenter.<3
8 år siden
8 år siden
Jytte Black (Lilla Blomst)
Barndom
Hej Anna
Jeg bliver helt bjergtaget af den meget nænsomme stemning dit digt har, stille, tyst og roligt bliver vi ført ind i børnenes verden.
Rigtig godt skrevet.
Vh. Jytte
8 år siden
8 år siden
Winnie Leth Buch (Miss-Leth)
Barndom
Smukt og sødt skrevet ;-)
8 år siden
8 år siden
Benny Frits Andersen
Barndom
Barndoms erindringer er fascinerende - og du beskriver sanseligt og intenst, så den særlige "barnlige" oplevelsesmåde afspejles i teksten. Det er flot. Mvh Benny.
8 år siden
8 år siden
Anna TW
Barndom
Meget uskyldigt, bringer virkelig barndomsminder frem. (:
8 år siden
8 år siden
Ida Pedersen (Anita A)
Barndom
Dejligt barndomsbeskrivelse alle børn skulle kunne lege i en skov, det er et fantastisk sted. Din tekst er meget levende og sætter en tilbage til at være lille i skoven mytiske verden.
8 år siden
8 år siden
Laila Jørgensen (Nixen)
Barndom
Simpelt og fint. Sød, lille historie som vækker minder hos mig selv :)
8 år siden
8 år siden
RGRA
Vi to datid nu
Rigtig fint skrevet. Sjov ide at arbejde ud fra sangen :-)
8 år siden
8 år siden
Cecilie Due (Bubapigen)
Vi to datid nu
Godt skrevet på baggrund af Cisilias sang. Godt formidlet.
8 år siden
8 år siden
Sofinde
Vi to datid nu
Hej Anna

Du har helt ret 'Kærlighed er så sart'. Helt utrolig sart! Og du har helt ret i 'Kærlighed gør blind'. Derfor kan det også let gå galt, når man på et eller andet tidspunkt i et forhold bliver seende. Og det kan gå 'Fra kærlighed til had'. Det med kærlighed er en svær ting - men også en helt utrolig dejlig ting! Derfor er den værd at kæmpe for - så op på hesten igen efter et forlist forhold!

Tak for et fint digt om det emne! Kh Sofia
8 år siden
8 år siden
Sofie Mortensen (Sommerfuglepigen)
Det perfekte menneske?
Ja vores græsplæne behøver nemlig ikke, at være grønnere end naboens. Mit liv er måske ikke altid lykkeligt eller perfekt, men JEG er lykkelig! :-)
8 år siden
8 år siden
Anna Pilgaard Christiansen (Anna Christiansen)
Det perfekte menneske?
Svarkommentar
Tusind tak for de rosende ord Henning.
Men ja, samfundet ændrer sig jo desværre hele tiden.:(
8 år siden
8 år siden
Henning Blauenfeldt (HenningB)
Det perfekte menneske?
Blændende Essay Anna.
Jeg har sagt, og skrevet det, flere gange, at de forældre, der opdrager børn til selvstændig adfærd og tankegang, gør det med risiko for, det faktisk lykkedes.

Og selvfølgelig kræver networking at vi indretter os efter andre, uden totale ophørsudsalg af egne principper.

De 'gyldne kasser' samfundet fortæller om ændrer sig hvert tyvende år, efter nogen som dig.

Endnu engang BLÆNDENDE GODT.
Vh
henningb
8 år siden
8 år siden
Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
Det perfekte menneske?
Helt enig. Det personlige individ bliver formet af mødet med andre individer/grupper, og kan opnå større ting i fællesskab end alene. Tankevækkende essay, som tager et af de umulige spørgsmål op - vi kan kun gisne :)

Mvh Tommy SM
8 år siden
8 år siden
Anna Pilgaard Christiansen (Anna Christiansen)
Det perfekte menneske?
Svarkommentar
Tusind tak for kommentaren Frank.
Dejligt at høre du finder mit lille essay tankevækkende. Tænker også at grupper er en stor medspiller til vores identitet så tusind tak for den ekstra lille synsvinkel.
-Anna
8 år siden
8 år siden
Frank Colding
Det perfekte menneske?
Hej Anna

Tak for dit tankevækkende essay. Selv kommer jeg til at tænke på, at vi i stedet for at tale om det perfekte individ, måske hellere skulle tale om 'den gode gruppe', som en gruppe, hvor den enkelte kan opleve at bidrage med noget til gruppens arbejde. Den enkelte kan finde en egnet gruppe ud fra sine interesser. Når mennesker er sammen om en fælles interesse, vil den enkelte bedre kunne bidrage med noget, og det er ikke så afgørende om man bidrager med meget eller lidt, for der er en fælles glæde ved sagen. I det hele taget er glæden ved sagen en god vejviser. Ikke glæden ved at være (næsten) perfekt, men glæden ved at bidrage til noget fælles, som man har valgt at interessere sig for og som man har lyst til at beskæftige sig med. Men selvfølgelig er interesser og pligter ikke sammenfaldende hele tiden.

Med venlig hilsen
Frank
8 år siden
9 år siden
Valdemar Madsen
En af de dage..
Det er sgu en god og kraftig novelle, trods mindre allerede nævnte fejl. Bare Forsæt.
9 år siden
9 år siden
Jacob Arendt
En af de dage..
Hej Anna
Du har begået en fin, lille novelle. Jeg holder meget af rammefortællinger, som din historie ret beset er. Havet er din ramme, og det fungerer både tidsmæssigt og metaforisk.
Jeg vil ikke gentage, hvad andre har skrevet til dig, men blot tilføje en enkelt indholdsmæssig kommentar: Jeg ved godt, vi lever i et kommunikationssamfund, men at bedstemoren skulle kunne fortælle videre om flystyrtet, en halv time efter flyet er styrtet ned, virker ikke sandsynligt. Om igen!
Du skylder dig selv at sætte nogle flere kommaer. Jeg tror, du med fordel kan anvende reglerne for "Nyt komma", da du så ikke skal sætte så mange. Det vil under alle omstændigheder lette læsningen.
Jacob
9 år siden
9 år siden
Rasmus Jørgensen (Rasmus90)
En af de dage..
Hej Anna

Det, som umiddelbart slår mig, er den lethed, som din novelle synes at være skrevet med. Det smitter af og gør, at den også bliver dejlig at læse. Personligt synes jeg at opleve et flow, og det gjorde det til en dejlig læseoplevelse.

Jeg synes din indledning virker fint. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt jeg støtter idéen i ligefrem at udpensle de flashbacks, som kommer i det efterfølgende afsnit ved sætningen: Jeg står lidt tid, mens jeg tænker tilbage. Jeg synes måske, det kunne gøres på en mere elegant måde, hvor du stadig gør det tydeligt, at hun tænker tilbage på den seneste tid.
Erindringen sker meget fint, og jeg synes ikke, der er noget negativt at sige om den måde, du fremfører den på. En måde at skildre forholdet mellem både hovedpersonen og kæresten samt moren kunne være at bruge direkte tale, men det er naturligvis en smagssag. Jeg synes ikke, det er noget, du skal redigere ind i teksten, for som sagt mener jeg, det hele fungerer som det skal. Det kunne dog være interessant at se en vekslen mellem direkte tale og dækket direkte tale, da du nok ville kunne opnå at skildre din hovedperson på en effektiv måde gennem disse. Nu sværger jeg nærmest til brug af replikker i tekster, så det er nok derfor, min holdning ligger, som den gør :)

Jeg kan rigtig godt lide din sammenkædning af start med slutning. Det ses bedst i de to tekststykker her:

Der er de dage hvor alt er som et stort hav i oprør og så er der de dage hvor alt står stille. Hvor alt er tidsløst. De dage hvor du føler du kan høre stilheden. Et smukt øjeblik hvor du kan være dig selv. Det var en af de dage. Solen stod ned over havet med et rødglødet farvespil ...

og ved slutningen af historien:

Der er de dage hvor alt står stille og så er der de dage hvor alt er som et stort hav i oprør. Det var en af de dage. Regnen slaskede ned over havet og alt så ud til at være mørkt. Bølgerne piskede mod revlingerne.

Du forbinder start med slutning i historien, og du beskriver samtidig en ændret sindstilstand hos hovedpersonen. Samtidig gør du det på en æstetisk flot måde. Det virker rigtig godt for mig som læser.

Til sidst vil jeg dele nogle smånoter med dig, som jeg tog i løbet af historien. Det er ikke det store, men jeg ville selv synes godt om at få den slags at vide:

"Han fik mig til at føle, at alle andre drenge var som luft for mig"

Jeg tænker, at du her sagtens kunne fjerne "for mig" i slutningen af sætningen. Dette vil give sætningen mere harmoni, hvis du spørger mig.

"Han lagde en arm omkring mig og holdte mig tæt ind til ham"

Det er altid "holdt" og ikke "holdte" - du kan dog bruge "holdte" i replikker, da det sagtens kan gengives som talesprog - og siden det er kæresten, som lægger en arm om hende og samtidig holder hende tæt, er det "sig" i stedet for "ham".

"Han tog mig hånd"

Ja, det er jo bare en slåfejl.

"Tre små ord som hver for sig ikke har en særlig stor betydning, men sammen er stærkere end alle sætninger i den danske ordbog"

Grammatisk er der ikke noget galt som sådan, men sætninger i den danske ordbog kan man måske være heldig at finde, hvis man kigger i Gyldendals røde slags, men at fremføre en ordbog som et sted, hvor kraftfulde sætninger findes, vil jeg måske mene er en anelse malplaceret. Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg studsede godt nok lidt over sætningen, da jeg læste den. Modsat hvad du ellers skriver, kommer det til at virke en anelse hult.

Udover det har jeg ikke så meget mere at sige. Jeg synes, du har en god sans for sproget, og du skal have meget ros for den lethed, som du synes at skrive med - den smitter af og gør læseren godt. Jeg kunne godt have ønsket mig et mere struktureret komma, men i disse tekster er man jo fri til at bruge tegnsætningen, som man lyster.

Jeg siger mange tak og ønsker dig fortsat god skrivelyst.

De bedste hilsner,

Rasmus
9 år siden
10 år siden
Ida Pedersen (Anita A)
En af de dage..
Jeg vil bare sige som de andre, at det er en rigtig fin lille novelle, jeg blev fanget til det sidste.
10 år siden
10 år siden
Anna Pilgaard Christiansen (Anna Christiansen)
En af de dage..
Svarkommentar
Tusind tak.:)
10 år siden
10 år siden
Marie-Louise Rønning (Tawhilla)
En af de dage..
Hej - en rammende og super god lille novelle - følelserne er uden på tøjet og jeg blev draget - trist og så smuk på en og samme tid - som kommentaren overover er jeg også begejstret for din beskrivelse af de tre små ord.

;)
10 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

142Hawraa Ghaieb (Hawraa)
140Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
115David Hansen (David H)
99Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
87Niels Cenius (Snowlion)
87Ulla Hexibru (heksemutter)
40Emil Hjort
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
34Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
30Camilla Diedrich (PoemsbyC)
29Ida Petersen (Drømmedigteren)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
27Poul Erik Pedersen (Poulerik)
27Hans Ib Noe Hansen
27Inge Erhard (Inghard)
26Pia Hansen
24Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
21Christina Harritz (Anniina)
20Jytte Irene Møller (Grammy)
19Ansu Orheim (AnsuLa)
17Maïa Westh (MaiiaW)
15Sys Høj (Forårsglad)
15Mille Millet (Mille Mille)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
12Nazanin Madjd (Nazanin)
12Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
10Anne Mary (Anne M)
10Sune Yttesen (tuttimanse)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

98Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
98Hawraa Ghaieb (Hawraa)
77Ulla Hexibru (heksemutter)
74Camilla Diedrich (PoemsbyC)
62Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
61David Hansen (David H)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
51Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
50Christina Harritz (Anniina)
46Mette Boe Christensen (MollyTrine)
46Niels Cenius (Snowlion)
45Jytte Irene Møller (Grammy)
41Hans Ib Noe Hansen
38Ida Petersen (Drømmedigteren)
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
30Nazanin Madjd (Nazanin)
30Anna Andersen (Anna-Sara)
30Sys Høj (Forårsglad)
28Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
27Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
26Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
24Jeshua Fink (DigitalKitsch)
22Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
22Ansu Orheim (AnsuLa)
21Mille Millet (Mille Mille)
19Inge Erhard (Inghard)
18Emil Hjort
16Nina Rita Pape (ninapape)
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Maïa Westh (MaiiaW)