Jeg nyder når man kan tolke og se forskellige ting i den samme tekst. Personligt kommer jeg til at tænke på læresætningen "Skindet bedrager" - Den smukke blomst viste sig at være en slange (i paradisets have?), som ødelægger den ellers trygge hule. Om blomsten så måske endda kunne være en kvinde, som ikke var hvad hun udstrålede og forgav til at starte med, ja det er bare endnu et ekstra lag tolkning, og sådan kan man blive ved (også selvom det måske ikke altid er tiltænkt, eller "korrekt" tolket).
Tak for at sætte de små grå lidt på arbejde! :P

Sindsoprivende. Meget interessant digt, du har skrevet. Jeg ved ikke helt, om jeg forstår det, men jeg sidder tilbage med nogle vilde og splittede følelser.

Hej du,

Jeg har selv programmeret en del, og jeg kan nikke genkendende til dine tanker. Jeg har også oplevet at sidde med et mere kompliceret programmeringsteknisk problem (eller udfordring om man vil) end jeg umiddelbart kunne overskue, og så begyndte at flytte lidt rundt på hist og pist, ændre på variable, og pludselig gjorde programmet det jeg ville have det til, men uden at jeg kunne gennemskue hvordan det egentlig lykkedes at nå frem til målet.

Jeg tror det er intuitionen, kreativiteten og så at kunne prøve, fejle, prøve igen, fejle igen, osv. indtil tingene langsomt bliver sammenhængende til noget der virker.

Vores hjerner har utvivlsomt udviklet sig som alt andet, i relation til udfordringer, problemstillinger, påvirkninger af den ene og den anden art, osv. osv. Og naturen og evolutionen er jo på den måde ganske fantastisk, at den kan skabe den mest fantastiske biologiske computer uden egentlig at gøre andet end at prøve sig frem og lade elementerne virke i forhold til hinanden.

Interaktionen er i virkeligheden det mest fantastiske, og uden interaktion ville evolutionen have træge kår.

Om vi når en fremtid med bio-computer skabt af os, tjah, ved det ikke. I science fiction har rumfartøjerne nogengange tekno-biologiske kredsløb, men nu lever vi ikke en fiction men fact, så lad os se.

Jeg kan fortælle at det er en kendt sag i IT miljøer at når man arbejder meget intenst op til en aflevering har serverne en tendens til at få hardware problemer - ikke at elektronikken bliver slidt - den kører jo hele tiden - min tanke er at det er de mentale og følelsesmæssige pres der smitter af på elektronikken.

Det er til at følge. En smule forvirrende, men det er de fleste tanker jo også ;) Men jo, en sjov blanding af matrix-ideen, biologi og adfærd ;) Spændende tanke :)

Ja man bøvler rundt i sit liv. Nogen siger at glasset er halvtomt og andre siger det er halvfyldt.
jeg syntes først rigtig meget først begynder nu, og andre syntes det er forsent. Det er hvordan man ser sit liv. Fint digt FINK

Fortsæt, det er originalt og skaber et enestående billede. Du skal tro på det du gør, det bliver det kun bedre af.

Hmm, godt visuelt billede for mig, men.. Jeg synes, det virker lidt som én lang sætning, hvor man efter nogle af ordene har trykket 'enter' og så fremdeles?

Nu har jeg godt nok en fobi for slanger, så dette her er lidt ekstra uhyggeligt at læse..
Men hvor er det godt skrevet, man kan lige se det hele for sig, som øverste kommentar også nævner, et mareridt.

Personligt kan jeg godt lide det, selvom der er en slange med ;-)

//Ria.

Måske er det fordi man kan læse kærlighed ind i så godt som alting, men jeg læser et knust hjerte. Men det er ikke op til mig at fortolke :)

Men: sproget er ganske fint, dog er der liiiige én lille bitte ting:
"en blomst der står"
Den sætning river mig lidt i halsen når jeg læser den. Den prøver alt for meget på at være højtidelig og derfor at være speciel. Det lyder bedre og flyder bedre hvis du bare ændre det til:
"der står en blomst".

- men er selvfølgelig bare min mening.

Mvh Astrid

Hej Axel, det må næsten være en skildring af et mareridt det her, hvor selv smukke ting bliver forfærdelige, skræmmende. Så er det endda slangen, der bliver tilbage til sidst. Du formår bestemt at skildre sindstilstanden. VH Mons