Din historie om Kathmandu er jo så godt på vej, det er vigtigt at kende personen inden historien rigtig begynder (Syntes jeg) så bliver hele fortællingen meget mere personlig, hvilket du allerede viser at du er ret god til. tak for skøn læsning, glæder mig til at høre om hvordan du kom frem til beslutningen om flytte til Kathmandu.

Spændende historie, fortsæt med det Christian fra Aarhus

Der er mange gode passager i dit 1. kapitel, og jeg tænker, at det er en form for "præsentation", inden du kommer til det egentlige. Jeg foreslår, at du arbejder mere med teksten, så du får skåret noget af det unødige væk....f.eks synes jeg afsnittet med Søren og værdien af ting bliver for langt. Du kunne skære nogle detaljer væk. I det hele taget måske arbejde med at efterlade noget mere til læseren. Jeg kender godt følelsen: Jeg skal have fortalt det hele, så læseren "forstår". Men kunsten er måske netop at give plads til, at læseren selv danner sig billeder.
Hvad er vigtigst at få fortalt? Kunne man tænke på den måde? F.eks at farmoren dør. Det får indflydelse på det, der videre sker, fordi noget værdifuldt for hovedpersonen bliver revet væk. Sørens værdier har også været med til at forme hovedpersonen, men behøver ikke fylde så meget. Jeg håber min kommentar giver mening, og at du kan bruge det til noget.
Det bliver spændende at følge flytningen til Kathmandu. Held og lykke med dit projekt.
Bedste hilsner
Anna Annika

Kære Caroline,
Det er en virkelig flot tekst, du der har lavet. Jeg elsker den kontrast der er imellem følelserne i øjeblikket før og efter at et forhold slutter. Meget skarpt stillet op her og siger en del om, hvor hurtigt noget kan vende, som man var bombesikker på, det var for evigt. Skriv en masse mere, for jeg kunne tænke mig at læse det!!
Bedste hilsner fra Didi

Av, Den ramte lige hvor den skulle den tekst. Man må sige den er meget sørlig men virkelig flot skrevet.
Du rammer noget helt rigtigt med denne tekst. Jeg kan bare ikke sætte fingeren på hvad det er. Måske er det, det genkendelige der forblinder mig. Men synes i hvert fald den fangede mig med det samme.

Du har et virkelig flot og levende sprog! Jeg er helt vild med, hvordan du får fortalt handlingen med et glimt i øjet, uden at det på nogen måde ændrer på hvor ærlig og umiddelbar din fortælling er.

Jeg kunne levende sætte mig ind i toilet-scenen - jeg har også set min andel af lufthavnstoiletter, og kender alt for godt til at have for mange ejendele og for få hænder. At du fik dine slimfit jeans på med én hånd fortjener næsten en klapsalve!

Jeg glæder mig til at læse flere af dine fortællinger.

// Lea Binta

Og undskyld jeg glemt din overskrift med den første gang, som man jo tænker, som alt andet end hvad det er i din historie og er rigtig god at bruge afslutningen, som start på din historie, fordi det var jo det, som gjorde så ondt.
Kh sys

Den kærlighed er svær at have med at gøre Caroline og dine små historier i histrorien er super godt skrevet og måden du afslutter tingenpå hver gang for til sidste at sige det var første gang du aldrig hørte fra ham igen efter sidste gang ved de andre. Skide godt skrevet og det sidder lige i hjertet, når man læse det.
Kh Sys

Hej Caroline

Det er en ferm, afrundet, helstøbt lille tekst du har begået. Så velskrevet og sprød i sin vekslen mellem symbiosen dig & ham og verden omkring jer. Nogle meget enkle og alligevel ufatteligt stemnings- og billedskabende sætninger: ”vi står og spærrer for kartoflerne i Irma” – I love it.
Det hele sat ind i en stram struktur – glimtvise flashbacks, afrundet af en ”Det var sidste gang”, undtaget sidste sætning
(OBS! SPOILER ALERT)
- som også lyder som begyndelsen på resten af livet uden ham; ”Det var første gang jeg aldrig hørte fra ham igen.” Der er så meget stemning og længsel i den sætning. I det hele taget udnytter du sprogets og sætningernes muligheder mesterligt.
Det var absolut ikke sidste gang …jeg læste noget af dig ☺

Mvh. Olivia

Hej Caroline
Den store forelskelse husker vi alle, og det beskriver du så godt her i din tekst.
Med tiden bliver der hverdag og der kan man først se om kærligheden kan bære.
Kan godt lide måde du fortæller på med fokus på: "For sidste gang", som i sidste afsnit er den allersidste sidste gang for altid.
Vh. Jytte

Det er meget sjældent jeg virkelig elsker et digt herinde ..jeg synes mange er rigtigt gode ..men det her finder jeg fantastisk godt .....det elsker jeg virkeligt ..det føles rigtigt ..og måden at bruge ordene på genkender jeg fra min egen verden..hvilket kun gør det endnu mere vedkommende for mig :)

Hej Caroline

Jeg synes, det er en meget modig historie. Hvem tør udstille sig selv på den måde du gør i begyndelse med toilettet? Bestemt ikke alle...

Jeg fornemmer også en utrolig fortællerivrighed, og ind imellem nogle vildt fede linjer. Eksempelvis:

"Det var et af de der, egentligt ganske pæne, toiletter i lufthavnen."

"pools med tis i og all inclusive"

"Jeg er en af de klichéer der har noget for musikkere."

Bam, så får man lige slået tonen an. Cool, cool...

Hvis jeg skal foreslå et punkt, hvor du kan forbedre dig, må det være noget med at tæmme denne fortællerivrighed og kombinere den med et fokus på at bygge historier op omkring de her one-liners. Det tror jeg virkelig kunne blive fedt.

Hej Caroline
Din historie fik mig til at grine, fordi du fortæller det hele med både humor og ironi, toiletscenen er absolut den sjoveste.
:-)
Vh. Jytte

Fed rejsehistorie, det er skrevet så man kan leve sig ind i det.

Skal selv ud på den første længere rejse snart, så fedt at høre om en andens erfaringer :-)

Flotte stemningsbilleder. Godt digt!

Fint.digt. Aller mest viser den synes jeg Dit eget kaos.

Hej cauli

Når jeg læser Tennas kommentar, kan jeg godt se, at min metaforlæsning befandt sig delvist i skyerne. Det giver meget mere mening nu :-)

Hej Caroline, sådan har en hjerteknuser magt over sindet. Det er en hel lille sørgelig historie du får fortalt her - med nogle gode ordspil på "flaske." Ja, det er jo ikke altid offeret har mødt de andre mænd.

VH Mons

Jeg læser det som om det er alkoholen der er "elskeren". I hvert fald et stærkt digt lige meget hvordan man forstår det.

Hej cauli

Fint lille fortællende digt, om jalousi og om at stå i skyggen af en femme fatale, hvis tvivlsomme karakter understreges af de metaforer du bruger til at skildre hende med; hun er "kun en centiliter af det jeg kan give dig", "du drukner i hendes brændende eftersmag". Her får du skrevet følelserne meget stærkt frem og det er digtets skarpeste vers.

Mvh. Olivia