Hej Daniel
Et smukt digt om kærlighed til dem du har kære. Døden er uundgåelig, men dem vi holder af ligger altid dybt inde i os.
Vi kan prøve at nyde nuet, da vi kun lever en gang - men deres sjæle ser os.
Tak for at dele.

Vh. Hawraa

Personligt tror jeg, som før nævnt andre steder, at vi befinder os meget nær til
1 Korinter brev 15 – 51. Det vil sige de sidste tider. Jeg antager højest få år.
Det som beskæftiger mig mest, er dem som bliver tilbage, og oplever det som lige er sket i Israel på nær hold, at blive overfaldet af teorister.
Angående de som er lammede, jeg plejede vores søn hjemme 26 år, han var fuldstændig lammet fra fødslen. Gud har specielle gaver for sådanne som har store mangler i denne verden. Han var cirka 12 år gammel da vi mærkede en meget speciel duft i hans værelse, han var meget stærkt trøstet af den Hellige Ånd og han var den som trøstede os, når vi havde brug for det. Efter hans afsked var denne duft der ikke mere. Han havde en meget stor indflydelse på vores liv.
Man lever en gang i et legeme som kan forgå, derfor lev livet fuld ud, omverden og de mange besværligheder fra andre eller de forhold man lever under, kan ikke være grund til, at man ikke kan få det meste ud af livet.

Tak for digt om døden :-) I mit arbejde er den tæt på, hele tiden. Men for de fleste mennesker, er det max tabu, selv om vi alle skal den vej. Nogen tror det er en konkurrence om, hvem bliver ældst. For mig handler det om, man har levet. Tak for at åbne døren til døden og dejligt at du blander din familie ind. :-)

Hej Daniel
Tankevækkende digt fyldt med kærlighed til dem du har kære. Døden er uundgåelig, men forhåbentlig er det blot starten på en ny epoke som ligger forud for os alle.
For at slægte Harry Potter på så kan man vel kalde døden for en kærkommen gammel ven, som kommer og henter en. Så der er ikke noget at frygte i den sammenhæng, men vi kan lige så godt prøve at nyde nuet da vi kun lever en gang - med mindre man har trosretning til Buddisme, hvor man bliver reinkarineret som noget andet.

Mine tanker går specielt til dem som har als eller dem som er helt lammede. Det må være et helvede for dem og jeg er sikker på at de gerne vil "hjem" nu, for hvad er livet værd uden rørlighed.

Tak for en god tekst som jeg reflekterede lidt over.
Vh. David

Hej Daniel,

Stærke formuleringer og udtryksfyldt, men også trist.
Du skriver med enkelte ord din savn til din mor.
Man glemmer ikke de personer man holder af, især forældre, kæreste og børn.
Jeg mistede min far for 14 år siden og jeg har ikke rigtigt kommet over sorgen helt endnu. Man accepterer bare med tiden at de eksisterer ikke længere i vores hverdag, men de er gemt i hjertet.

Tak for at dele.
Vh.
Hawraa

Et godt lille giftigt digt. Bare giv dem kniven!

Jeg kan ikke lade vær med at undre mig over om det er ondskaben eller 'djævlen' i menneskelig form du forsøger at fange i et billedeligt, menneskeligt format.
Jeg har læst digtet et par gange, og kommer altid frem til at bedrag kun fører til sorg og i dette tilfælde er det jo falskheden i mennesket der er bedraget (kunne man nemt tro).

En anden fortolkning kunne tænke sig at være at religionen er ment som bedrageren, at der opleves en vis falskhed i religionen, om det så er den ene eller den anden.

Det er blot nogle tanker digtet vækker :)

PS. Fik set der stod religion som en af temaerne, så det er muligt jeg har misforstået det hele :-)
Interessant musikvalg, som altid synes at understøtte tekst.
- David

Hej Daniel
Nogle kan man ikke komme ind på livet af fordi de opfører sig slet, og man er bedst tjent foruden. Men så er der forhåbentlig andre mindre falske mennesker som ens tid og kærlighed værdig.

Tak for digtet.
Mvh. David

Jeg har heller aldrig oplevet en stærkere kærlighed end den til min søn - udover at jeg elsker mig selv lige så meget nu
Betingelsesløs kærlighed
Vores børn er vejledere i at ELSKE
Det må de være !

Hej Daniel

´Lad ikke andre tage æren´... ja, vi skal huske, at det er os selv, der har kæmpet

Tak for ordene

Bh
Christina

Du har et gudsbenådet talent for at sige en hel masse med få ord
tak for læsning '
Glæder mig til at læse mere

Hej Daniel,
Med enkelte ord skriver du den dumme virkelighed som samfundet vil have os til at leve. Jeg kan lide at du bruger symboler som hamsteren og katten i digtet.
God weekend
Vh.
Hawraa

Skide godt skrevet Daniel og som David skriver lever vi alle på hver vores måde i et hamster hjul.
Dagdrømme kan gøre vores liv bedre med udsigt vi kan ændre deres løgne og få et bedre liv, hvor vi ikke skal op kl 5 og stå til rådighed uden at vide hvad det fører til.

Hej Daniel

Hverdagsrutiner spiser livet borte
time efter time
dag efter dag
år efter år

Inden vi ved af det
er tiden gået
og hvad har vi nået?

Tak for digtet og ja, jeg tror vi lever alle i et hamsterhjul.
Mvh. David

Jeg synes den er sjov. Mest den med katten. Kunne godt tænke mig, at det hele ikke bliver lagt på bordet på en gang. At det pakkes lidt ind i stemning. Ku også deles op i flere digte.

Måske kan man leve med at blive ydmyget, bare det større projekt kan overleve, for jeg ved bare at æren giver ikke meget varme i hjertet i mange af de situationer hvor den ellers er prist. Men godt og enkelt skrevet. Tak fra Niels Snowfrog

Jeg kan godt lide hvordan titlen fungerer som en del af digtet. Det skaber en 'statement' og gør hver sætning tydelig og 'høj'.
Budskabet bryder klart igennem og baner vej for håbet, der ganske rigtigt aldrig kan slukkes ;)

Hej Daniel
Jeg kommer til at tænke på eventyret "Paradisets Have" af H. C. Andersen. H. C. Andersen så jo barnesindets åbenhed som vejen til Gud.

I eventyret er en kongesøn besat af tanken om det tabte paradis. Han kommer til vindenes hule og bliver af østenvinden fløjet til paradisets tabte land. Han må dog erkende at han ikke formår at overvinde fristelsen, der hos Andersen består i at følge efter paradisets fe. Kongesønnen følger trods forbuddet efter hende og formaster sig til at kysse hende i søvne, hvorefter han fortabes.

Lidt lige som barndommens land inden det bliver smadret af voksenlivet. Eller hos andre bliver det allerede ødelagt i barndommen af overgreb eller som hos mig af meget grov mobning i folkeskolen.

Alligevel kan det være muligt at bevare noget af barnesindets undren i voksenlivet, hvilket er et privilegium hvis man kan det.

Lille fint stykke kortprosa. Tak

Hej Daniel
God beskrivelse af et ungt sind.
At lege på indviet jord mellem gravsten lyder næsten fredsommeligt, selv om man måske nok ville mene at kirkegården ikke er nogen ideel legeplads for børn :-)

Når man er barn og har hele verden foran sig er det vanskeligt at forstille og forholde sig, at man også en dag skal dø. Når man netop har indset at man ikke lever for evigt, så har man har så mange spørgsmål i den forbindelse, som du kommer glimrende ind på i din tekst.

Dødsangst er en ubehagelig fætter at stille bekendtskab med. De fleste af os vil alle gerne leve længst muligt, og skyder helst tanken fra os, fordi det kan være et svært emne at tale om.
Jeg mindes da det gik op for mig, at jeg også skulle dø en skønne dag og husker suset i mit sind. Det hele var meget kosmisk og svært at fatte. Jeg gik med dødsangst i årvis, indtil jeg glemte at spekulere i emnet.

Tak for historien
Mvh. David