Hej Daniel

Digtet beskriver en indre konflikt, som mange mennesker oplever frygt sat op imod hjertets stille, ærlige stemme. Du bruger billedet af en “lille pige” barnets stemme, som et symbol på sandhed, intuition og uskyld. Det er rørende og meget virkningsfuldt.

Slutningen er særligt stærk og opmuntrende. Den giver læseren håb og opfordrer til heling, at bryde med skyld, tro på sine drømme og handle med sandhed og erkendelse som drivkraft.

Du får en lille rettelse med på vejen:
Du har skrevet tvilen - du mener tvivlen, korrekt?

Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Flot beskrevet om det paradoks, at man kan føle skyld og skam over at være svigtet over tid.
Håber hun finder sin sande vej.
Det lyder til at hun har en god opbakning fra dig :)

/Mathias

Når hullet er dybest er himlen højest. Det er så svært at have sit ubekymrede og uskyldige jeg med sig. Du beskriver det så dejligt varmt. Det er heller ikke nemt at stå ved siden af den der er svigtet og holde fast. Hold fast :)

et rigtig godt digt

og som en der lider af depression kan jeg godt genkende noget af det du skriver
med at folk spørger hvordan man har det og nærmest skynder sig at snakke om noget andet fordi de enten kender svaret eller kom i tanke om de ikke vil høre det

-Burningmoon-

Nej, tror heller ikke du er hverken manio eller depressiv
Men manisk er du udi din jagt på HENDE
( jeg gamle mand sidder og griner, måske lidt vemodigt….)

Gnæk gnæk fra levi

Tror jeg har nævnt det før:
Du er jo håbløst fortabt
Fortabt udi savn og (næsten manisk) lidelse

Gad vide om HUN læser dine digte og fornemmer din ild?
Mangler ord, idet INTENS næsten er for svagt
Hilsen
-levi

Her er du godt nok ude på en tosporet vej
Strezzz
ManioDepresiv
-eller blot ADHD?

Tabte lige pusten,
men OK

Hilsen
-levi

Hej Daniel
Et smukt digt, hvor jeg-personen kæmper med ensomhed, men alligevel fastholder en stærk tro på kærlighedens magt og en fælles fremtid med den, man holder af. Det er både smukt og sårbart på samme tid. En rørende og ærlig stemme, der virkelig berører.

Vh.
Hawraa

Hej igen

Kort og godt beskrevet, hvad jeg tænker, at tosomhed drejer sig om; hjerter som er gjort af samme ånd.
Hvor mange bliver ikke skilt, fordi de ikke er fælles i retsindighed...

Tak for dine vise ord

Bh
Christina

Hej Daniel

Sikke smukke ord..

Så rørende - til kvinden der er ved at blive ´Jeg tror på dig´

Hvor er det bare vigtigt, at andre tror på en.

Tak

Bh
Christina

Billede og selvbillede er et spindelvæv, hvor det er svært at se hvem der er edderkop og hvem der er flue. Tankevækkende digt. Tak for det :)

Tak for dine ord Daniel.
Jeg er helt enig. Følelser er skrøbelige, og man bør aldrig tage let på dem. Det er desværre ofte dem, der elsker dybt og helhjertet, som ender med at bære den tungeste skuffelse. De giver alt, uden forbehold, og selv når de bevæger sig videre i livet, glemmer hjertet aldrig. Ikke fordi de ikke kan tilgive tværtimod. Når man elsker oprigtigt, rummer man kun kærlighed, aldrig had. Det er, som om nogen engang stjal hjertet og stadig bor i det, for evigt.

Mennesker, der elsker ægte, bærer ofte følelserne udenpå. De er en velsignelse for dem, de elsker , men kan føles som en stille død for dem, de ikke har følelser for. Jeg kender ægteskaber, hvor to mennesker lever som venner i respekt og forståelse , men hvor hjertet for længst har bundet sig et andet sted. Ikke fordi den, man lever med, mangler noget ,tværtimod. De mødes ofte med varme og anerkendelse. Men nogle følelser er så dybt forankrede, at de aldrig forsvinder. De bliver en del af sjælens landskab en tyst, evig tilstedeværelse.

Bliv endelig ved med at skrive og med at ophøje kvinden, som Nizar gjorde. For ja, hvad skulle en mand dog stille op uden en fornuftig kvinde?
I min optik er han trods alt et dødt menneske indeni.

Tak for værdsættelsen af mine ord.

Vh.
Hawraa