Hej Inge

Tusind tak for din kommentar. Jeg føler tit, at jeg kommer til kort, når jeg skal forsøge at beskrive det, som jeg har oplevet og stadig oplever i forbindelse med vores tab.

Jeg har lært, hvor vigtigt det er at turde spørge alene af omsorg for den person, som ikke har det godt. - så jeg spørger meget mere end jeg nogensinde har gjort. Der findes ingen mening med at vores søn ikke skulle leve - men der er kommet det ud af det, at jeg er blevet bedre til at spørge til andres følelser og ikke tier ting ihjel længere.

Mest af alt er jeg forbløffet over hvor få af mine venner, som har støttet os igennem det her - og det har egentligt haft den konsekvens at vi ikke har særligt mange af dem tilbage. Det samme er lidt tilfældet med mine kollegaer, der er ikke mange, som tør høre om min sorg. - det er nemmere at lade som om, at det ikke er sket.