Alene sidder jeg isoleret på kontoret igen
Ingen her husker, at jeg var deres ven
Lyttede til problemer og spurgte ind
Da jeg havde brug for hjælp skete ingenting
Jeg kan sidde og græde en hel dag
Fortvivlet over, at jeg opfattes svag
I morgen er der måske endelig én som spørger til mig
Spørger til min søn og som kan se, at jeg stadig er bleg
Spørg i stedet for at ignorere mig
Uanset om det er ubehageligt for dig
Du kan ikke sige noget, som gør det værre
Det er vist noget de fleste har brug for at lære
Vis at du tør lytte og brug tid på at forstå
At tavshed er den værste synd at begå
En menneske i ufattelig sorg som jeg
Har brug for, at du snakker med mig
Hvorfor er det tabubelagt at tale om sorg?
Hvorfor er det ligesom at være alene i en borg
Med lukkede porte og voldgrav omkring
Hvor ingen venner længere står på spring
Jeg står alene med mine drømme der brast
Da min lille søn blev født for tidligt i al hast
Denne her verden skulle han ikke tilhøre
Vores slægt skulle han ikke videreføre
Sorgen og ensomheden har ædt mig op
Hvis ikke jeg, hvem skal så sige stop?
Vennerne er faldet fra en efter én
Glashuset blev smadret af ganske små sten
Alene står jeg med et hjerte der græder
En sorg der ikke passer ind nogle steder
Et liv der sluttede før det var begyndt
Ikke engang hans navn nåede at blive forkyndt
Vis du er stærk og giv mig et kram
At vise følelser er ikke en skam
Mine tårer er fyldt med sorg og længsel
Fri mig for at være alene i dette fængsel