Mit indre legebarn


1 måned, 4 dage siden 4 kommentarer Digte glæde balance reflektion

9Fagre nye verden
Om et øjeblik bestemmer kunstig intelligens 90 procent · af alt i i... [...]
Digte · fremtidsverden, angst
9 dage siden
3Mareridt
Da jeg vågnede, · kunne jeg ikke mere finde døren eller lyset, · mørk... [...]
Digte · mareridt, angst
21 dage siden
4Mit indre legebarn
Jeg kalder på hende · der elsker alt det lysegrønne · og som kaster a... [...]
Digte · glæde, balance, reflektion
1 måned, 4 dage siden
4Dråberne på ruden
Dråberne på ruden ruller ikke, · de ser alle sammen hen på mig · tusi... [...]
Digte · indre balance, regnvejr
1 måned, 19 dage siden
10Giv mig
Giv mig lyset tilbage, · og troen på modet til at feje mørket væk · e... [...]
Digte · lys, tanker
1 måned, 28 dage siden
5Flugten
De smed mig ud i kulden, · smækkede muren op med løgn og sladder, · d... [...]
Digte · refleksion
2 måneder, 6 dage siden
2Et spørgsmål om kampe
Jeg følte de klamme fingre gennem stuen, · større end min fantasi k... [...]
Digte · eksistentiel
2 måneder, 15 dage siden
8Den tågede måne
Jeg spørger den tågede måne gennem gardinet, · om den varsler, · om d... [...]
Digte · menneskeheden, afmagt
2 måneder, 25 dage siden
5Øjeblikke
Når drømmen møder virkeligheden · som gnister fra et bål · der spring... [...]
Digte · tilbageblik
3 måneder, 7 dage siden

Puls: 63,2

Publiceret: 9
Afgivet: 36
Modtaget: 50
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Jeg kalder på hende
der elsker alt det lysegrønne
og som kaster al sin kærlighed på de store knopper
der dukker frem af den tunge lerjord
og som skal blive blomster.
Jeg dæmper hendes glæde,
før den stiger
til uformelige højder.

Jeg giver hende fornuften
og balancen,
og mig selv
som er blevet
så mange år ældre,
og som ved at forventningen
vil puste hende helt op i bjergene,
hvor jeg bliver væk,
og hvor luften er så tynd,
at hun bliver så bange
for at flyve med de sidste fugle,
så hun gør det.

Jeg vil lære hende
at lægge en dæmper på glæden,
mens vi har den,
så hun aldrig går derop i lykkens fantasier,
at fordele sig selv i tide
som saltet i et hav,
og blomsten i sin cyklus
der aldrig tager fejl.

Jeg ved,
at skuffelser bliver store,
når de forsvinder i det høje græs,
og frøene bliver glemt
på grund af sorte skyer
og smerter i mig selv,
så må hun hjælpe mig igen,
for vi laver jord,
og vi skal snart så gulerødder.

Jeg kalder på legebarnet fra min barndoms dal
som kender mig så godt,
men hun flyver endnu,
ligesom jeg
er blevet tung.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/04-2024 04:08 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 202 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.