Skal vi lege doktor?


10 dage siden 2 kommentarer Noveller børneleg voksenleg

0Brumbassen
En brumbasse havde denne maj forvildet sig ind på Jacobs altan, m... [...]
Noveller · afmagt
4 dage siden
2Skal vi lege doktor?
Det var lang tid siden de havde hengivet sig til hinanden, for hv... [...]
Noveller · børneleg, voksenleg
10 dage siden
2Lad der være lys
Det var fint vejr udenfor denne eftermiddag. Specielt ude på land... [...]
Noveller · brandstiftelse
16 dage siden
2Olie helvede
Søren følte fabrikslivet truede med at blive hans undergang. Dag ... [...]
Noveller · fabriksarbejde
1 måned, 26 dage siden
9Vanens magt
Du har fyldt så meget · men nu skal vores veje skilles · for du er ej... [...]
Digte · vaner, forkærlighed
2 måneder siden
4Ordspinderen
"John, ryd så op på dit værelse!" sagde moren der bar rundt på va... [...]
Noveller · poltergeist
2 måneder, 2 dage siden
3Skudår
Baggrunden for skudår blev fundet tilbage i Romerriget, hvor jord... [...]
Blandede tekster · ungdommelig, anderledes
2 måneder, 4 dage siden
4Usikre tider
Camilla tog håndklædet fra håret og hang det fugtige håndklæde på... [...]
Noveller · kærlighedslængsel, usikker omverden
2 måneder, 6 dage siden
5Bitter kaffe
Kaffen duftede ikke længere ung. Nu lugtede den doven og bitter. ... [...]
Noveller · bitter kaffe, venskab
2 måneder, 8 dage siden
5Julen har bragt - Ny Komplet Version
Der var koldt udenfor, men det var jo også december, selv om man ... [...]
Romaner · venskaber, utroskab
3 måneder, 4 dage siden
1Julen har bragt 6 - Juleaften part 2
Ella bryder tavsheden: "Læser I lidt?" Hun retter på sine briller... [...]
Kortprosa · venskaber
3 måneder, 7 dage siden
1Julen har bragt 5 - Juleaften
Jeg har fejet mine spørgsmål til Louise inde under gulvtæppet ind... [...]
Kortprosa · venner
3 måneder, 7 dage siden
3Julen har bragt 4 - Dommedag
"Jeg kan forstå på Louise, at det ikke var en engangsforestilling... [...]
Noveller · venskab, utroskab
3 måneder, 8 dage siden
2Julen har bragt 3 - Efterdønninger
"Skal du og Peter så snart ses igen eller hvordan med det?" spørg... [...]
Kortprosa · venskab
3 måneder, 9 dage siden
2Julen har bragt 2 - Aftenen derpå
Klokken er lidt over fem da jeg efter lang tids famlen får stukke... [...]
Kortprosa · utroskab
3 måneder, 10 dage siden
1Problemer
Jeg vendte mig rundt i biludstillingen og betragtede alle de nypo... [...]
Kortprosa · egoisme, venskab
3 måneder, 10 dage siden
3Rastløs
Tankerne sprøjter · som en gyllespreder på en mark · men jeg er ingen... [...]
Digte · rastløshed, uro
3 måneder, 13 dage siden
3Når øjne lyver
Mere end tyve år er gået. · Jeg prøver at pille lagene borte, · men k... [...]
Digte · tid, gensyn, uigenkendelig
3 måneder, 14 dage siden
5Skabelsen 2 - Slagmarken
Lunten "i" er atter tændt · Bogstaverne ryster og søger ly iblandt ... [...]
Digte · fantasi, sikkenogetsludder
3 måneder, 23 dage siden
4Veena
Jeg hvisker dit navn i vinden, · får et pust på kinden. · Dine øjne l... [...]
Digte · kærlighed
3 måneder, 25 dage siden
5Drømmelands fald
Ud af tomhed fødes og formes nøgne løgne · foruden eksistens af tid... [...]
Digte · mareidt, drømme
3 måneder, 26 dage siden
1Mindet der ikke ville dø
Gitte Hænning synger "Ta' Med Ud Og Fisk" i radioprogrammet Giro ... [...]
Livshistorier · mormor, tv narkoman
4 måneder, 19 dage siden
2Myren
Steen var over halvvejs færdig med at støvsuge bilen, da mobiltel... [...]
Kortprosa · underskusramt, byrde
4 måneder, 21 dage siden

Puls: 80,2

Publiceret: 13
Afgivet: 98
Modtaget: 57
David Hansen (f. 1972)
Det var lang tid siden de havde hengivet sig til hinanden, for hverdagenes trivielle mølle drev kræfter ud ad dem. Men i dag var det lørdag og der var energi i overskud. Frem for alt så var Matilde lagt i seng, og nu skulle der hygges intimt i lagnerne, efter det var blevet udskudt utallige gange. Kaj kyssede Lones hals lidenskabeligt og blødt, og arbejde sig ned til brysterne og ned til navlen. Lone fniste let og bed sig i underlæben af fryd. Han lavede pruttelyde med munden, mens han var i gang med sit forehavende. Hun havde savnet at blive berørt. Hans ene hånd æltede hendes ene bryst. Bordlamperne fra de to små sengeborde, på hver side af sengen, oplyste blødt hendes nøgne overkrop.

"Mor, jeg er tørstig." Matilde stod i døråbningen til soveværelset og gned sig i øjnene sammen med sin lille bamse, der hemmeligt vågede over hende. Lones hånd pressede Kajs hoved borte, og han kom op fra under dynen, og fjernede sin hånd fra hendes bryst. Matilde gik hen til dobbeltsengen, mens moren dækkede sine bryster til med dynen.
   "Hvad laver I?" spurgte hun nysgerrigt og uforstående, og gav bamsen et klem.
   "Æh, vi leger doktor," sagde Kaj og sukkede opgivende, velvidende at lagengymnastikken nu var blevet afblæst, og at det var usikkert hvornår de igen skulle forsøge at hygge sig intimt.
   "Er du så syg mor?"
   "Nej, jeg har det fint skat," sagde Lone. "Det var bare noget vi legede."
   "Nå okay," nikkede hun. "Må jeg godt få et glas mælk?"
   "Selvfølgelig må du det. Gå du i køkkenet, så kommer jeg om et øjeblik."
   Matilde kiggede en ekstra gang på dem begge, og gik så ud af soveværelset. Lone kiggede på Kaj og frigjorde sig ham og sukkede. "Jeg er snart tilbage."

Hun tog sin hvide morgenkåbe på, så hun ikke var nøgen, og forlod soveværelset. Frustration fik Kaj til at bide hårdt i dynen, og han kom med en dyb 'ah' lyd fra struben, og mærkede sine skægstubbe omkring munden stritte imod dynen.
   Han holdt op med sit bide tag og rullede over på hans side at sengen, og fandt sine briller og bog frem. Han kunne vel lige så godt underholde sig selv, mens Lone brugte tid på at få Matilde i seng igen.
   Kaj var gejlet op og havde svært ved at fokusere på læsningen. Ordene farede rundt i hans hoved, og øjnene skøjtede over de samme ord igen og igen. Til sidst lagde han briller og bog på det lille natbord, lagde sig til rette, og lukkede kortvarig sine øjne for at få sig selv under kontrol. Han slukkede natlampen i sin side af sengen. Vilddyret i ham opløstes gradvist, og da Lone kom tilbage var han blevet lettere døsig. Sex var det sidste han tænkte på lige nu. Søvnens lune favntag fremkom mere tiltalende. Efter nogen tid kom Lone ind i soveværelset.

"Er lægen inde?" spurgte Lone og smilede kækt.
   "Nej, lægen sover," mumlede han.
   "Det var da en skam," sagde hun. "Jeg fejler ellers noget der haster."

Han svarede hende ikke, men vendte sig om på siden med ansigtet væk fra hende. Hun sukkede og slukkede sin natlampe, og lagde sig ind til ham med sine ene arm omkring hans mave under dynen.
   Søndagen blev skudt i gang med Matilde, der atter var listet ind i soveværelset i sin pyjamas. Bamsen havde hun puttet i sin seng. Den havde fået hendes dyne over sig så den kunne sove videre. Hun rykkede let i hendes mors ene arm til hun vågnede, og Matilde sagde: "Mor, jeg er sulten."
   Lone småsmaskede lidt med munden og sagde: "Jeg kommer om et øjeblik." Matilde kiggede på moren, og håbede på at hun ikke sov videre. Men Lone åbnede sine øjne, så hun forlod forældrene.
   "Kaj, vågn op så vi kan få noget morgenmad," sagde hun og ruskede let i hans ene skulder. Han vågnede og sagde: "Hvad er klokken?"
   Hun kiggede på sin mobiltelefon, der viste 8:12.
   "Den er næsten kvart over otte," meddelte hun og lagde mobilen fra sig på natbordet, for så at komme i tøjet, der lå i en bunke på gulvet.
   Han fantaserede kort om at ligge til klokken halv ti eller i hver tilfælde bare til klokken ni, men vidste godt at Lone ville peste ham indtil han stod op, så han kunne lige så godt se at komme i tøjet. Han blinkede hurtigt med øjnene og fik sat sig op. Lone gik i køkkenet for at give Matilde Cornflakes og sætte kaffe over mens Kaj langsomt fik tøj på. Han var ikke noget morgenmenneske, selv om han til dagligt stod op klokken halv syv for at imødekomme arbejde og hverdagen. Han værdsatte weekenden for at kunne få lov til at sove længere.

Kaffemaskinen snurrede og Matilde spiste sin morgenmad da han kom i køkkenet. Han gav Lone et kys på kinden, som stod ved køleskabets låge og satte sig til rette ved køkkenbordet. Lone fandt de nødvendige remedier frem til morgenbordet så de kunne få kaffe og mad.
   De spiste og nød deres mad i stilhed lige indtil Matilde var færdig med at spise.
   "Tak for mad," sagde hun.
   "Velbekomme skat," svarede Lone.
   "Må jeg godt se tv?"
   "Ja, når du har børstet dine tænder."
   "Ok. Må jeg godt gå fra bordet?"
   "Ja det må du godt."
   Matilde skyndte sig på toilettet, mens de tyggede deres mad færdig over den friske kaffe.
   "Nå, er lægen mere frisk i dag," smilede Lone.
   "Det må du undskylde skat. Jeg blev pludselig træt. Men måske kunne vi prøve igen i aften."
   "Lad os se hvad dagen og aften bringer. Vi får jo besøg af Henning, Lotte og lille Mads senere i eftermiddag."
   "Nå er det i dag. Det havde jeg nær glemt." Han tog en tår af kaffen. "Tak for mad."
   "Selv tak," sagde hun og begyndte at rydde bordet af. "Mere kaffe?" spurgte hun.
   "Ja tak," smilede han.
   Hun fyldte hans krus op. "Hvad siger du til en gang boller til eftermiddagskaffen?"
   "Det lyder lækkert skat. Har du gær?"
   "Jeg har tørgær liggende. Det er ikke den perfekte løsning, men bedre end intet. Du behøver i al fald ikke at hente noget."
   "Okay, alletiders."
   "Gå du bare ind i og skriv på dine historier, så laver jeg boller."
   Han rejste sig fra stolen, og tog kaffen med ind på det han kaldte for kontoret, selv om det mere var et arbejdslokale dedikeret til at skrive i. Hvis de fik et barn til, måtte kontoret lade livet, men indtil da nød han at have et sted at fordybe sig.
   Han tændte den bærbare computer og pløjede hurtigt igennem nyhederne over kaffen, før han fandt en historie frem, som han havde arbejdet lidt på. Han drømte om at udgive en bog på et eller andet tidspunkt, men havde ikke synderligt travlt med at realisere drømmen, for skriveriet var og forblev en hobby ved siden af den travle hverdag.

Tiden fløj afsted foran computeren og på et tidspunkt kom Lone med termokanden så han fik fyldt sin kaffekop op, og på et senere tidspunkt duftede der af boller i hele hytten. Lone kom og bankede på døren. "Skal vi tage noget middagsmad eller vil du godt vente lidt?"
   "Nej vi kan godt tage noget at spise. Jeg er skrupsulten," svarede han og gemte historien på computeren, inden han rejste sig fra kontorstolen og tog kaffekruset med sig.
   Matilde var kommet i tøjet og de atter samlet omkring bordet i køkkenet, hvor de snart indtog deres mad. Duften af boller hang specielt i køkkenet, og de så fristende ud ovre på køkkenbordet, hvor de ventede på at blive indtaget. Kajs tænder ville løbe i vand, hvis ikke det var fordi, han havde spist sig mæt i rugbrødsmadder. De takkede for maden, og Kaj og Lone ryddede af bordet med fælles hjælp. Matilde gik ind på sit værelse for at lege, og snart gik han tilbage til kontoret for at skrive lidt mere. Lone gik i stuen og læste lidt en bog i sofaen, mens hun blot ventede på at der skulle komme eftermiddagsbesøg. De havde aftalt, at de skulle komme ved to tiden.

Tiden gik og der blev ringet på døren lidt over to. Lone rejste sig fra sofaen, og Kaj gemte sin historie på computeren, da han hørte dørklokken, hvorefter han gik dem i møde i gangen. Matilde var også kommet ud fra sit værelse, men stod lidt i baggrunden bag sin mor.
   "Dejligt at se jer. Velkommen," sagde Lone.
   "Tak fordi vi måtte komme," sagde Lotte og fik hængt sin jakke op på knagerækken i gangen, og fik også smidt skoene.
   Henning var mere beskeden og sagde blot: "Hejsa med jer," hvorpå han også kom af med jakke og sko, og hjalp lille Mads af med sin beklædning.
   "Velkommen. Kom indenfor og sæt jer i stuen," sagde Kaj og kløede sig lidt i skægget, og ledte dem ind i stuen.
   Lone fandt stellet frem med kopper, underkopper og desserttallerken, og bryggede en frisk kande kaffe.
   "Må vi godt gå på mit værelse og lege?" spurgte Matilde.
   "Ja selvfølgelig må I det skat," sagde Lone.

Børnene forlod stuen og gik ind på Matildes værelse, mens snakken gik blandt de voksne. Efter en rum tid serverede Lone kaffe og de frisklavede boller inde i stuen. Lone kaldte på Matilde og Mads, og de kom hen i stuen og fik del i bollerne og en cola. Da de var færdige, gik de igen tilbage til Matildes værelse.
   Et par timer trillede forbi, tænkte Lone, hun lige ville se til ungerne. Hun gik hen til Matildes dør, og åbnede den forsigtigt, og skulle lige til at banke på det et syn mødte hende.
   Matilde var kun iført trusser og lå på sin seng, mens Mads stod i underbukser og sokker ved siden af sengen.
   "Hvad i alverden laver I?" spurgte Lone, og vidste ikke hvordan hun skulle reagere.
   "Vi leger doktor - ligesom dig og far," proklamerede Matilde. "Men jeg fejler ikke noget."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 26/04-2024 09:37 af David Hansen (David H) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1669 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.