Døren bag busken



1Døren bag busken
Det er egentlig ikke til at se det, hvis man ikke ved det. Sådan ... [...]
Godnathistorier
9 år siden
0Du er min ridder
Du er min ridder · Og min følgesvend · Ham, der hjælper mig med at st... [...]
Digte
9 år siden
2Solskin på min rude
Der er solskin på min rude · Stråler, der titter ind · Hvor herligt m... [...]
Digte
9 år siden
0Solo nolo
Altid alene på toppen · Jeg troede bare det gjaldt alle de andre · Al... [...]
Digte
9 år siden
1Mit kick
Er jeg mon sulten · Virkelig? Nu igen? · Jeg må ha' fat i kaffen · Og d... [...]
Digte
9 år siden
1Celeste
Du stod der blot stille · Så på mig mildt · Sagde ingenting · Jeg forsø... [...]
Digte
9 år siden
2Berig mig!
Berig mig! · Fortæl mig ikke om det sædvanlige · Fortæl mig ikke om d... [...]
Digte
9 år siden
1Nillerkus og Ung-troldene (10)
Nillerkus vågnede op efter at have drømt om store stærke Træner-T... [...]
Godnathistorier
9 år siden
2Blot essens
Pommes frittes og remoulade · Og en bøf ved siden af · Kalorier gør m... [...]
Digte
9 år siden
2Sommerfugl
Sommerfugl - sommerfugl · Gi' et svar til mig · Sommerfugl - sommerf... [...]
Rim og vers
9 år siden
0Jeg ser dine lys
Jeg ser dine lys · Og jeg holder dine hænder · Giv mig styrke til se ... [...]
Digte
9 år siden
4Og mor hun drikker med
Min far han drikker · Og min mor hun drikker med · Når vækkeuret ring... [...]
Digte
9 år siden
0Lille brist
Snak om det, jeg kender · Snak om det, jeg ved · Lad vær' med at udfo... [...]
Digte
9 år siden
0Light-gris
Jeg er blevet en light-gris · For sukker, det spiser jeg ikke · At de... [...]
Digte
9 år siden
0Nillerkus får besøg (9)
Nillerkus vågnede op efter at have drømt om informationsstrømmen ... [...]
Godnathistorier
9 år siden
2På mit sidste sted
På mit sidste sted · Der ku' der stå · "Til minde om hende den søde · d... [...]
Digte
9 år siden
0Ofre af ofre
Jeg ved, at du gjorde · Alt det, som du ku' · Og jeg ved, at du har d... [...]
Digte
9 år siden
2Rejsende I mit sind
Jeg er her bare et øjeblik · Er rejsende i mit sind · Kigger i det ik... [...]
Digte
9 år siden
1I kølvandet af Gudrun
Han lå stille på briksen. Turde næsten ikke røre sig. Var det mon... [...]
Noveller
9 år siden
6Tøserne
Han havde været der længe. Gik rundt og passede de daglige sysler... [...]
Noveller
9 år siden
3Overhalet indenom
Snikke snakke · Ja ja nå nå · Snikke snakke · Virkelig? · Snikke snakke · ... [...]
Digte
9 år siden
1Landet af i morgen
Jeg besøger det stille og varsomt · Træder ganske langsomt derind · V... [...]
Digte
9 år siden
0Nillerkus venter (8)
Nillerkus vågnede op efter at have drømt om gyngeture, hvor han g... [...]
Godnathistorier
9 år siden
0Tema
Tema · Alle gebærder sig inden for rammerne · Alle smiler, snakker om... [...]
Digte
9 år siden
0Sig hvad der er på dit hjerte
Sig hvad der er på dit hjerte · Sig frem · Hvis du ikke siger det · Kom... [...]
Digte
9 år siden
1Kunsten at sige ingenting
Kan sidder her blandt andre · Sidde og nikke pænt · Høre om fisketure... [...]
Digte
9 år siden
0Kom ind ...
Ikke døbt · Ikke konfirmeret · Ikke troende · Og ikke ateist · Det var så... [...]
Digte
9 år siden
024 7
Gi' mig min mand tilbage · Lad ham ikke knokle sig ihjel · Gi' mig mi... [...]
Digte
9 år siden
2Er du klar?
"Jens!" · "JENS!" · 'Åh, hvorfor hører han mig ikke.' · Julie blev tris... [...]
Noveller
9 år siden
1Hun spiste sne -3
Hun spiste sne · Det var det eneste, der var · Sne. · Rent, hvidt, smuk... [...]
Digte
9 år siden
0Så hårdt det er at være menneske
Så hårdt det er at være menneske · Så hårdt det er at gå · Hvil ikke · ... [...]
Digte
10 år siden
0Store mørke øjne
Store mørke øjne · Der kigger på horisonten · Store mørke øjne · Over k... [...]
Digte
10 år siden
0Måske måske måske
Måske kan du ikke se mig · Men jeg ser dig · Og jeg ser dit liv · Måske... [...]
Digte
10 år siden
0Hvor blev tiden af?
Hvor blev tiden af · Hvor er i går - er det nu i dag · Der var en ga... [...]
Digte
10 år siden
1Hun spiste sne -2
Hun spiste sne · Det var det eneste, der var · Sne. · Rent, hvidt, smuk... [...]
Digte
10 år siden
3Dine ord vil danne cirkler
Skriv - jeg be'r dig, skriv! · Jeg vil hviske ordene i dit øre · Skri... [...]
Digte
10 år siden
1Så sagte du går
Så sagte du går, menneskebarn · Sæt du bare dine skridt · Sæt dine te... [...]
Digte
10 år siden
1Sov smukt lille pip
Sov smukt lille pip · Sov smukt lille ven · Jeg ved, at vi mødes · En a... [...]
Digte
10 år siden
3Kære søde lille dyr
Kære lille søde dyr · Som har været her hos mig · Selv om du ikke er ... [...]
Digte
10 år siden
1Hun spiste sne -1
Hun spiste sne · Det var det eneste, der var · Sne. · Rent, hvidt, smuk... [...]
Digte
10 år siden
2Fortæl om trolde og nisser
Far – fortæl mig en historie · Om trolde og om nisser · Fortæl mig li... [...]
Digte
10 år siden
1Født som køn
Jeg blev født som køn · Mit køn · Min gave · Mit univers · Mine erfaringe... [...]
Digte
10 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Gitte Damgård
Det er egentlig ikke til at se det, hvis man ikke ved det. Sådan er det med Thomas. Hvad Thomas tænker, føler og tror, det kan man ikke lige se ud af hans blik eller hans ansigt. Det er det, der er så specielt for Thomas, og for mange børn, der er lige som ham.
   Thomas er en sjov og lyshåret dreng. En krudtugle ville nogen sige, for der er altid fart på ham, uanset, hvor han er: Om han er hjemme, i skole, eller på besøg hos andre. Der er altid fart på.

Denne dag er noget helt særligt. For i dag skal Thomas prøve noget, han ikke har prøvet før. Han skal til fødselsdag hos Mette, som han kender godt.
   Thomas springer ud af sengen den morgen. Det er så spændende. Fødselsdage er bare altid noget særligt, for der sker så mange spændende ting. Og Mette er en sød og sjov pige.
   Jeg kan slet ikke vente! tænker Thomas, mens han spiser morgenmad.
   "Sikken en fart, du har på." Thomas' mor smiler til ham.
   "Hvorfor har du så travlt?"
   "Jeg skal af sted, og det skal være nu. Jeg har travlt. Har jeg gaven i min taske?"
   Gaven ligger, fint pakket ind, i tasken. Og et lille kort er der med. Kortet har Thomas' lillesøster lavet, for sådan noget synes han ikke er sjovt. Tøseting.
   På vej til skolen møder Thomas Gustav. De pjatter og driller hinanden og pludselig falder Gustav ind i en busk ved siden af fortovet.
   "Hov for pokker, hjælp mig lige ud!" råber han til Thomas.
   Thomas tager fat i Gustavs hånd, men kan ikke hive ham ud af busken.
   "Jeg sidder altså fast! Hiv hårdere!" næsten skriger Gustav.
   Thomas hiver og hiver. Han smider sin skoletaske fra sig. Hiver igen. Intet hjælper. Gustav er faldet ind i busken og kan ikke komme ud. Gustav er bange nu, og det bliver Thomas også.
   "Vent lige lidt," siger Gustav. "Prøv lige at se her!" Thomas ser, at der inde i busken er en lille dør, et lille smuthul.
   "Jamen, kan du vende dig om og gå ind af døren der?" spørger Thomas. Selv om Gustav egentlig sad rigtig godt fast i busken, så kan han godt vende sig om og gå ind af døren.
   "Kommer du med?" spørger Gustav.
   Thomas smider sin skoletaske ved siden af Gustavs og går med ind af døren.
   "Hvad er det her for et sted?" spørger Gustav.
   "Ved det ikk'.'" svarer Thomas. Jeg har ikke været her før. Men se der." Begge drenge kigger nu på en fugl, der sidder foran dem; det er en solsort.
   Solsorten misser med øjnene, og blinker til drengene.
   "Åh, endelig kom I. Jeg har jo kaldt på Jer siden tidernes morgen. Hvor blev I af?" spørger den.
   Thomas falder bag over af forbløffelse, og Gustav kan slet ikke sige noget. En solsort, der taler?
   "Øh ...," stammer Thomas.
   Gustav siger stadig ingenting.
   "Nå, skal I vente der hele dagen, eller vil I følge med mig?" Solsorten ligger hovedet på skrå og gør tegn til dem, at de skal følge med.
   Stille og roligt hopper solsorten ud af en lang og snoet gang. Drengene følger med så godt de kan. "Nåh, skulle I egentlig ikke være i skolen?" pipper solsorten.
   "Øh jo, men Gustav sad fast i busken," forklarer Thomas nervøst.
   "Åh, ja, det er jo sådan, den gør, busken."
   "Hvad mener du?" spørger Thomas. Han er stadig nervøs og kigger sig tilbage for at se, om han kan finde ud af busken igen. Han kan skimte døren et stykke vej væk og falder lidt til ro.
   "Jeg mener, at hvis jeg be'r busken om at hjælpe mig, at så gør den det," svarer solsorten med den største selvfølgelighed.
   "Gør den?" Thomas er mistroisk.
   "Ja, hvordan tror du ellers, at du er havnet her? Tror du, at det er helt tilfældigt? Hvor mange andre drenge kender du, der har fundet en dør i en busk og er gået ind af den?"
   "Ingen!"
   "Der kan du se. Men jeg bad busken om at hjælpe mig, for jeg skal jo tale med dig – om vigtige ting."
   "Vigtige ting?"
   "Kom med!" Solsorten hopper nu hurtigere og hurtigere ud af stien inde i busken. Den hopper helt hen til enden, hvor nogle store vinduer og et stort smukt guldspejl er placeret.
   "Dette," siger solsorten "er det magiske sted. Et sted, som du har adgang til, fordi du er så smuk som solskin i din sjæl. Prøv at se ud af vinderne."
   Thomas kigger ud af det store vindue, der er til venstre.
   "Hvad ser du så?" spørger solsorten temmelig utålmodigt.
   "Jeg ser, at der falder sne ned," svarer Thomas.
   "Og hvad mere?" Pipper solsorten.
   "Jeg ser, at dalen bliver begravet i sne. Det ser pænt ud og roligt ud, men nedenunder sneen er det ikke godt. Folk kan ikke få luft og de kan ikke få mad."
   "Hvad betyder det så?" skræpper solsorten.
   "At det sner!" foreslår Thomas hurtigt, og ser spændt på solsorten.
   "Ja, ja, det er jo det øjet ser min ven. Men brug dit hjerte og sig mig, hvad ser du så?"
   "Så ser jeg, at det mine øjne viser mig er sneen, og det jeg ser med mit hjerte-øje er, at nogen nedenunder sneen ikke har det godt. Det ser pænt ud, men det er ikke særlig rart."
   "Godt. Det var klogt og viist." Solsorten nikker heftigt med sit hoved og ser glad og overrasket ud.
   "Prøv at se ud af det næste vindue!" næsten kommanderer solsorten.
   Thomas drejer sig lidt og kigger ud af det store vindue i midten.
   "Jah... hvad ser du?" spørger solsorten nysgerrigt.
   "Her ser jeg solskin, grønne marker, og der er heste og andre dyr. Jeg tror, at der er køer der, bagerst.
   "Jah ... hvad mere?" Solsorten stiller krævende sit spørgsmål.
   "Men men ..." Thomas stammer og ved ikke helt, hvad han skal se efter.
   "Hvad ser dit hjerte?" solsorten tripper rundt.
   "ÅH...men jeg synes ikke, at mit hjerte ser noget."
   "Prøv igen!" Solsorten spankulerer nu rundt med vingerne krydset på ryggen og ser meget bestemt ud.
   "Jeg ser ... jeg ser, at dyrene er forladte og at markerne ikke blive passet." fortæller Thomas.
   "Godt mit barn." solsorten virker tilfreds. "Hvad betyder så det?"
   "Der mangler noget - et eller andet," konstaterer Thomas, og kigger bedende på Gustav.
   Gustav siger ingenting. Står bare helt stille.
   "Hvad er det, der mangler?" spørger solsorten nu.
   "Der mangler nogen til at pleje og passe dyrene og markerne ordentligt."
   "Og hvad betyder det så? Hvad ser du med dine øjne og hvad ser du med dit hjerte-øje min ven?"
   Solsorten er nu lidt mere blid i stemmen.
   "Jeg ser, at engene med kornet er smukke og rare, men der mangler vand til kornet, så det kan ikke vokse og blive til noget. Og jeg ser, at dyrene bag hegnet er glade for at kunne gå på græsset og på jorden, men at de mangler opmærksomhed og selskab. De forstår ikke, hvad det er de venter på, tror jeg." Thomas tænker sig om.
   "Hvad venter de så på?" solsorten kigger med hovedet på skrå.
   "Mennesker! Dyrene på marken vil gerne snakke med mennesker, men de mennesker, der kommer, hælder bare vand i deres kar og snakker ikke med dem."
   "Hvad betyder det så?" Solsorten fritter igen Thomas ud.
   "At de savner at snakke med os, og savner at være sammen med mennesker."
   "Korrekt!" svarer solsorten, og vipper med halen i anerkendelse. "Du er i sandhed et klogt og intelligent barn."
   Thomas kigger sig om efter Gustav, og han kan se at Gustav går rundt og kigger for sig selv.
   "Prøv nu at kigge ud af det tredje vindue." be'r solsorten.
   Thomas kigger ud af vinduet og kniber øjnene sammen.
   "Hvad ser du der, min ven?" pipper solsorten.
   "Jeg ser vand og oversvømmelser. Og det kommer nærmere og nærmere. Meget vand. Rigtig meget vand. Og det sprøjter og bruser."
   "Ikke bange, ikke bange." solsorten prøver at berolige. "Det er kun bag vinduet, at det foregår; der sker dig ingenting." Solsorten taler nu med omsorg i stemmen.
   "Kig ud og se med dine øjne. Hvad ser ud?"
   "Jamen, jeg ser alt vandet, og alt oversvømmelsen. Og jeg ser ting, der sejler forbi og det går hurtigt og vandet stiger," siger Thomas helt forpustet.
   "Og hvad ser du med dit hjerte-øje, mit barn?" solsorten hopper nu helt op på Thomas' højre skulder, for at være ganske tæt på ham.
   "Jeg ser," fortæller Thomas "at der under vandet er stille og roligt. Vandet vasker det rent, som trænger til at blive vasket. Og i vandet bor vandengle, som sørger for, at alt går, som det skal."
   "Se se." pipper solsorten og putter sit hoved helt op af Thomas. De kigger nu, kind mod kind, ud af vinduet.
   "Og hvad betyder det så?" spørger solsorten.
   "At jeg skal i bad?" Thomas prøver at grine, men han ved godt, at det her er lidt mere alvorligt. Normalt kan han altid komme ud af vanskelige situationer ved at lave sjov og ballade, sige sjove ting, men solsorten ønsker noget helt andet af ham.
   "Hvad betyder det, hvad betyder det...?" Thomas taler stille for sig selv.
   "Det betyder, at store ting kan ske og at det kan se uhyggeligt ud, men at sandheden ligger under overfladen. Man skal se lidt mere på det, som man oplever for at forstå, hvad det i virkeligheden handler om."
   "...Jah, i sandhed en dygtig dreng." Solsorten nikker anerkendende.
   "Hvor gammel er det, at du er min ven? spørger den.
   "Jeg fylder snart 8!"
   "Åh, så du er 7 år gammel. Det er jo et magisk tal for drenge som dig. Store og smukke forandringer kan ske med børn i netop den alder. Det er du et godt eksempel på, min ven."
   "Hvor blev din kammerat af?" Solsorten kigger sig omkring.
   Thomas vender sig om og han ser, at Gustav har fundet en bænk, som han nu sidder på.
   "Vil du se ud af vinduerne Gustav?" spørger Thomas.
   "Nej, det gider jeg ikke!" svarer Gustav, og bliver siddende på bænken.
   "Hvad betyder det, tror du, at din ven ikke vil kigge ud af vinduerne?" Solsorten fritter igen Thomas ud.
   "At han er træt i benene, måske."
   "Hvilke øjne ser du det med, min ven?" pipper solsorten
   "Med øjnene i mit hoved," svarer Thomas.
   "Og hvis du kigger med dit hjerte-øje?" Solsorten pipper nu direkte ind i Thomas' øre.
   "Så ser mit øje, der, at han ikke vil se det, som jeg ser ud af vinduerne."
   "Hvorfor ikke, min ven?" Solsorten pipper igen direkte ind i Thomas' øre.
   "Han VIL ikke se det."
   "Hvorfor ikke mit barn?" Solsorten ligger igen sin kind op mod Thomas' kind og kigger sammen med ham fremad.
   "Han er ikke klar til at se, hvordan alle de øjne virker. Han har ikke lyst til at vide, at man kan se én ting med øjnene i sit hoved og en anden med øjnene i sit hjerte." svarer Thomas.
   "Hvorfor ikke min ven?" spørger solsorten.
   "For sådan har han set før, og han blev så træt af, at han far og mor og storebror ikke så det, som han så." Thomas' svar kom ud af munden på ham, uden at han vidste hvorfra.
   "Bravo bravo." Solsorten hopper nu ned fra Thomas' skulder og ned på gulvet.
   "Bravo! Lad os nu kigge i det store guldspejl." foreslår solsorten, og sammen går de hen til guldspejlet og stiller sig foran det.
   "Hvad ser du mit barn?" Solsorten spørger forventningsfuldt.
   "Jeg ser et kæmpe rum, meget større end det her." Thomas kigger sig rundt i rummet, hvor de står.
   "Jeg kan se, at der er et stort ovalt bord med stole omkring. Der sidder en for enden af bordet, og bagved er der 2 døre, og der er vinduer på begge sider i det store rum. Der er dejlig lyst, men jeg ved ikke om lyset kommer ind a vinduerne - faktisk tror jeg, at lyset ligesom bare er der."
   "JAJA!" Solsorten er ivrig.
   "Hvilke øjne ser du det med?"
   "Øh ... jeg så det med både mine ansigtsøjne og mit hjerte øje."
   "Spændende... spændende." Solsorten hopper fornøjet rundt.
   "Hvad betyder mon så det?" Endnu engang fritter solsorten Thomas ud.
   Thomas kigger. Han tænker og kigger igen.
   "Det betyder," siger han, uden at han næsten ved, hvorfra ordene kommer, "at vi altid har et bord, som vi kan sættes osv ved; et bord, hvor der er nogen, der vil lytte. Et bord, hvor der er plads til snak og diskussion."
   "Hvem sidder ved bordet?" Solsorten prikker Thomas på den ene sko, for at få hans opmærksomhed.
   "Der sidder vist en direktør. I hvert fald en, der er vigtig."
   "Hvad vil han?" Solsorten prikker igen på skoen.
   "...Men det er vist en direktør med en slags vinger på. "Thomas fortsætter sin snak.
   "Det er direktøren i vores liv, der sidder det. Han skriver ned, hvad vi laver og hvad vi tænker. Han har en bog det hele står i."
   "Jaså!" Solsorten flyver nu op på Thomas' skulder for at se bedre. Og dørene?"
   "Den ene dør kan man bruge, hvis man vil ud herfra i en fart - hvis man ikke vil forstå, hvad direktøren vil."
   "Og den anden dør?" spørger solsorten.
   "Den anden dør er den dør, som man kan bruge, hvis man godt forstår direktøren og hvad han vil. Den dør fører til et andet sted."
   "Hvilken dør vil du vælge? solsorten er nysgerrig.
   "Jeg vil vælge døren til det andet sted," svarer Thomas bestemt.
   "Kan vi komme dertil?" solsorten pipper og ligger igen sit sorte hoved på skrå.
   "Ja da!" Thomas går med raske skridt lige ind i spejlet og hen til bordet.
   Her sætter han sig på en af stolene ved det ovale bord.
   Direktøren kigger op på ham.
   "Åh, endelig kommer du, du er ventet."
   "Har du ventet på mig?" sprutter Thomas. "Jamen vidste du, at jeg kom?"
   "Ja da. Det står jo her i din bog. Der står, at du er klog og begavet og smart. Og der står, at du er meget dygtig til at tænke og meget dygtig til at se med dine øjne i dit hoved, men i sandhed også med dine øjne i diet hjerte."
   "Hvor kommer alle de ord fra? " Thomas er lidt forvirret og kigger på alle ordene i bogen. Han ryster på hovedet og kigger sig tilbage – gennem spejlet kan han se, at Gustav stadig sidder på bænken og venter.
   "Godt." tænker han.
   "Hvor kommer alle de ord fra?" spørger Thomas igen.
   Direktøren kigger på ham og smiler beroligende.
   "Ordene bliver skrevet af dit liv. Alt det du gør, det står her. Alt det du ønsker, står her. Alt det du kan, det står her. Alle dine muligheder står her."
   "Er hele den bog min?" spørger Thomas.
   "Ja, hele denne bog er din. Se, hvor tyk den er." Direktøren viser den frem.
   "Sikke meget jeg kan." Thomas er pludselig temmelig tilfreds med sig selv.
   "Ja, sikke meget du kan, hvis du vil det og hvis du ønsker det."
   "Hvad sker der, hvis jeg ikke vil det og ikke ønsker det?" spørger Thomas, men ved ikke rigtig om han har lyst til at høre svaret.
   "Hvis du ikke vil og ikke ønsker det, så er bogen pludselig en tynd og måske kedelig bog. Så vil du være sådan en person, der vil gå ud af døren til højre bag mig. Ud til det kedelige og sædvanlige liv."
   "Og hvis jeg ønsker det og vil det?" Thomas spørger spændt.
   "Så vil din bog være tyk og indeholde mange sider og mange ord. Og du vil vælge at gå ud af døren til venstre bag mig – ud til et spændende liv, hvor alt kan ske, og der er maser af muligheder."
   "Tak!" Thomas springer op og skynder sig hen til døren til venstre bag direktøren og åbner den.
   Og ganske som han havde håbet, så ser han der et smukt smukt sted med børn der spiller foldbold og leger. Han ser familier stå rundt om og hyggede sig og han ser, at alle er interesseret i det, der sker. Alle kigger med deres hjerte-øjne på det, der foregår.
   "Thomas!!!!!" Det er Gustav, der kalder.
   Thomas lukker døren, med udsigten til det spændende og dejlige liv med alle mulighederne. Han går forbi direktøren.
   "Du er altid velkommen til at komme igen her." fortæller direktøren ham, mens han går.
   "Tak, vi ses!" siger Thomas.
   Han går videre ud af rummet, igennem glasset i guldspejlet og videre hen til Gustav.
   "Hvor var du?" spørger Gustav.
   "Jeg var jo lige der!" Thomas vender sig om og peger og ser nu, at det store rum med vinduerne er væk, og guldspejlet er også væk; i stedet for er der bare busk.
   "Vi skal i skole, vi må være sent på den." siger Gustav.
   Sammen går de tilbage af stien og finder hen til døren i busken. Gustav skynder sig ud.
   Thomas vender sig om og når lige at se solsorten bag ham.
   "Vi ses," pipper solsorten, "vi ses."
   "Ja, vi ses." svarer Thomas, og hopper ud af buskens dør.
   Drengene står nu på fortovet foran busken. De tager deres skoletasker på og skynder sig af sted. Netop som de kom til skolen ringer klokken ind.
   "Jeg troede, at vi ville komme for sent." Gustav ser forbløffet ud og kigger på sit ur.
   "Næh. Klokken er otte."
   Hele dagen går som en skoledag normalt plejer. Thomas prøver at lave pjat og ballade, som han plejer, med det virkede bare ikke rigtigt. Han kan ligesom ikke. Når han hiver Line i håret så ser han nu, at hun bliver ked af det og også bange. Og når han smider madpakkepapiret op på skabet i stedet for i skraldespanden, så ser han, at klasselokalet blev trist til mode.

Efter skolen skal hele klassen hjem til fødselsdag hos Mette. Fødselsdagen er sjov selvom Thomas er ved at være rigtig træt.

Den aften er Thomas meget træt og falder i en lang søvn. En søvn, der handler om spændende buske, store vinduer og guldspejle og også direktøren, som han har lyst til at besøge snart igen.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/09-2008 00:07 af Gitte Damgård og er kategoriseret under Godnathistorier.
Teksten er på 3029 ord og lix-tallet er 20.

Det er ikke muligt at skrive kommentarer til dette tekst.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.