01919; Kai og Logikken
· 1. · Udmattet og svimmel, tillod Jordemoderen sig et velfortjent H... [...]
Noveller
16 dage siden

Puls: 19,9

Publiceret: 1
Afgivet: 9
Modtaget: 0
Allan Hansen (f. 1975)
[ Denne novelle er skrevet i 2023 med inspiration fra dansk retskrivning 1918 og tidligere. ]

1.
   Udmattet og svimmel, tillod Jordemoderen sig et velfortjent Hvil. Efter at have knoklet i flere Timer, var den besværlige Fødsel endelig overstaaet. Først havde Barnet vendt sig i Livmoderen, og med Navlestrengen rundt om Halsen, vilde det næppe overleve Fødslen. Mange Aars Erfaring, og et større møje og besvær, fik det heldigvis vendt. Saa langt saa godt, men Fostervandet var grønt, og Jordemoderen frygtede en grum Afslutning. Overdoktøsen kunde heldigvis etablere, at der var tale om en falsk Alarm, og ikke den frygtede Svangerskabsforgiftning, der krævede saa mange en Quindes Liv.
   Den nybagte Moder fik det nu renskurede Barn i sin Favn og straalede. Suk, det vidunderlige Moderskab gjorde hende blind for Realiteterne. Hendes Anmodning om at faa den uduelige Faderskikkelse ved hendes Side, blev syltet midlertidigt. Jordemoderen vidste godt hvad der nu skulde ske og brød sig slet ikke om det. Barnet var jo født med Tap, hvilket ikke var optimalt for en nøjsom Families Førstefødte. Nærmest en Katastrofe.
   "Vil De beholde det - eller skal vi skrive dødfødt og kaste det paa Møddingen?" Overdoktøsens Ord var iskolde uden Medfølelse, men Jordemoderen sandede Visdommen. Drengebørn er jo en Luksus for de rige og Familier med flere velskabte Piger, der kan hjælpe med at tjene til Føden uden at ligge Familien til Last. Uden Disciplin og Selvregulering, vilde Gaderne være overfyldte med Trækkerdrenge udøvende det ældste Erhverv.

2.
   "Naa lille Kai, hvad vil du saa være naar du bliver stor?" Lærerinden hader at skulle stille Spørgsmaalet, men nu har Folketinget altsaa vedtaget, at Drenge skal have lige Vilkaar og Stemmeret. Sikke noget pjat - Samfundet er slet ikke indstillet paa Forandring af den Kaliber.
   Spanskrøret ligger klar på Bordet og har været i hyppig brug - specielt paa de flabede og lavtstaaende Drenge, der enten ikke forstår eller kan acceptere Etiketten. Lærerinden er dog retfærdig og har aldrig slaaet paa Forhaand, modsat visse af hendes Kollegaer, der jævnligt praler med det. Bare giv dem nogle Tæsk, hvis de ikke har gjort noget endnu, kommer de sikkert til det. Bedre at være paa den sikre Side. Sådan er Lærerinden ikke.
   Kai er tydeligvis ængstelig ved Situationen - aldrig før har han haft Lærerinden i Enrum. Nu er det vigtigt at svare ærligt uden at være fræk. "Ærede Frue," ja det er den helt korrekte Form. Kai blinker. Det blankslidte Spanskrør faar ham til at svede. Tankerne fyrer forvildet rundt i hans lille Hjerne. Skal han give det ærlige eller sikre Svar? "Jeg drømmer om at blive gift med en frodig Kvinde, der kan skænke mig mange stærke Døtre og forsørge vores Familie."
   Lærerinden smiler men siger ikke noget. Nu har hun gjort sin pligt og stillet Spørgsmaalet. Det sikre Svar irriterer hende en smule. Kai er en sød Dreng, og den Drøm skal nok blive til Virkelighed. Trods han kun er en Dreng evner han selvstændig Tanke og større Forstaaelse.
   "Jeg har ogsaa en anden Drøm, hvis De tillader?"
   Det var godt - Lærerinden nikker nærmest venligt. Sød og kjærlig Dreng.
   Kai prøver ihærdigt ikke at virke flabet: "Nu er jeg ikke saa daarlig til Regning."
   Lærerinden føler, at Kai spilder hendes Tid. Hun har jo selv givet ham ug.
   Kai lader til at have fundet en anelse Selvtillid og fortsætter: "Det forekommer mig, at Tallene taler til mig på et højere Plan, at jeg instinktivt kender Svarene uden at gøre Mellemregning. Jeg ved godt, at jeg aldrig kan blive lige saa formidabel som Dem, men maaske kunde jeg undervise andre Drenge i Matematik og derved hjælpe min kommende Hustru med at tjene til Føden?"
   Vovet, men ikke over Stregen - her hjælper kropslig Afstraffelse næppe. Den slags samfundsskadelige Idéer kan kun bekæmpes med Empati og Logik.
   "Vil det nu ogsaa være rimeligt over for din Kone? Har hun ikke fortjent et rent og propert Hjem med et varmt Maaltid efter en haard Arbejdsdag? Det sidste hun ønsker er en Dreng, som er for udmattet til Omsorg og Ømhed."
   Kai kan godt se Logikken - det er jo bare en urealistisk Drøm.

3.
   Mormoders Hus er ikke stort; der er kun lige Plads nok til hele Familien. Kai kan kun beskrive sin Barndom som lykkelig. Fader er naturligvis altid hjemme og lærer Kai hvordan man laver kokkererer og fører Hus. Med to solide Indtægter fra Moder og Mormoder, er der Penge nok og ofte Kjød på Bordet.
   Som ganske lille, faar Kai Ansvaret for fodring af Høns og Kaniner. I Skov samt Vejkant sanker han Mælkebøtter og Nælder, som Dyrene fortærer med øjensynligt Velbehag. Kai navngiver flere af dem, hvilket Moder synes forkert. De skal jo slagtes, plukkes og flaas. Kai græder og anmoder om Undtagelse og Benaadning af sine Yndlinge. Moder er haard og giver sig ikke. Fader prøver at trøste og hvisker, at han heller ikke bryder sig om det, men at det jo skal gøres og er korrekt Gjerning for en Dreng.
   Under Graad, Protest og Tvang tager Kai en bid af sin Yndlingskanin. Han kan dog godt forstaa Logikken: Uden et solidt Maaltid, kan de haardtarbejdende Kvinder ikke samle Kræfter til Morgendagens Strabadser.
   Mens Kai stadig faar Bryst, bliver Morfader daarlig og maa ligge i Sengen hele Tiden. Fader kan godt magte hans Pligter, men den sidste Nat bliver en sand Velsignelse. Mormoder kniber en enkelt Taare over Tabet af sin elskede Dreng, men nu er der i det mindste en ledig Seng i det lille Hus. Syv Aar senere bliver hun selv svagelig og kan ikke Arbejde saa effektivt som før. Mens hun stadig har Villie og Evne, kysser hun Kai og de andre farvel, inden hun gaar i Skoven for aldrig at vende tilbage.
   Som ældste Datter, er Huset nu Moders og vil, Traditionen tro, gaa i Arv til Kais ældste Lillesøster den Dag Moders Tur kommer. Drenge har jo ikke Forstand og skal giftes bort.
   Kais Liv bliver betydelig haardere. Nu er det Familien, som spiser Kais sankede Urter, mens Høns og Kaniner bliver solgt for at faa raad til Brød, Tøj and andre Fornødenheder.
   Kais Evner for Regning fortæller ham, at Moders Løn ikke er tilstrækkelig. Han indser, at han ikke bidrager til Familien, og modsat sine smaa Søstre, føler han sig stor nok og vil gerne hjælpe til. Hvis nu Lillesøster faar Ansvar for Dyrene, kan Kai maaske komme ind som Kokkedreng eller være nyttig på anden Maade hos en velhavende Familie?
   Moder bliver rasende og vil slet ikke høre Forslaget. Hvis Kai bliver Tyende, er det en Grav saa dyb, at han aldrig vil komme op. Lillesøster er Pige og skal derfor være Snedkerinde lige som Moder, Mormoder og en lang række Formødre før. Kai derimod skal passe Dyrene og sin Skole. Penge er ikke noget for Drenge at bekymre sig om. "Opfør dig ordentligt, vær venlig og smilende, bliv en dannet Dreng, saa skal den Rette skal nok byde sig til."
   Kai prøver, men kan ikke se Logikken.

4.
   Tiderne skifter og Familiens Økonomi begunstiges Uge for Uge. Lillesøster fylder rundt og graduerer til Storesøster, trods hun kronologisk set stadig er den Yngre. Men, nu er hun næsten blevet Voksen og Moder har skaffet den stolte Tiårige en Plads på Snedkeriet. Efter Skoletid kommer hun til at knokle som en anden Arbejdshoppe. Dagen fejres med Flæsk paa Bordet og Kai hjælper Fader med tilberedningen.
   Kai er ogsaa på Vej til at blive Voksen. Væk er hans smukke glatte Ansigt, som nu mere ligner en Slagmark fra Krigen. Skægget vokser og Kai vil have det langt, lige som Fader, saa det kan dække de styggeste af Filipenserne, men det vil Moder ikke høre tale om. Unge Drenge har langt Haar og Negle, gifte Drenge har langt Skæg - saadan er det bare.
   Naar Kai ser sit Ansigt i Spejlet væmmes han. Det er synd og skam, at det lange smukke Haar skal gemmes væk i en Knold i Nakken, men Moder insisterer: De barmfagre Piger paa Skolen vilde ikke kunde holde sig i Trussen. Kai troede ellers det var Meningen: at han skulle gøre sig til og tiltrække en Hustru. Moder smiler et af sine sjældne Smil; det skal Kai slet ikke bekymre sig om, hun har helt styr paa den Sag.
   Efter Kai har faaet sin meget flotte Realeksamen, bliver han og Moder kaldt til Samtale med Forstanderinden. Moder virker bekymret, og Kai tror det er hans skyld, at han ikke har gjort det godt nok. Situationen er en helt anden. De to vigtige Damer er uenige om Kais Fremtid. Forstanderinden vil sende Kai på en fornem Husholdningsskole, men det har Moder ikke raad til og har andre Planer: Kai skal paa Gymnasium, og hun mener, at Eksamen er en klar Adgangsbillet. Forstanderinden mener imidlertid ikke, at Kai er egnet til Gymnasiet. En saa køn Dreng vil bare være en Distraktion for de andre Elever, som modsat Kai har brug for at læse videre. Det vil ikke være i Rigets Interesser, og Forstanderindens Funktion er netop at sikre Fremtiden ved at filtrere uegnet Materiale fra.
   Moder slaar i Bordet, men Forstanderinden ved godt, at hun har fat i den lange Ende og er urokkelig. Det hentydes, at Storesøster kunne være et godt Parti til Forstanderindens brystsvage Dreng, som aldrig blev den samme efter nær at være taget af den Spanske Syge. Ingenlunde lige saa smuk som Kai, men et godt Trin op ad Klassestigen for Storesøster. Der nævnes et meget billigt Laan til Husholdningsskolen, som kunde eftergives paa Bryllupsdagen.
   Kai synes det er synd for Storesøster, men kan godt se Logikken.
   Moder behøver ingen Betænkningstid: Forslaget er absolut udelukket. Naturligvis elsker hun Kai højt, men et Liv med en Krøbling kan hun umuligt byde sin ældste og bedste Datter. Forstanderinden maa afsætte sin Dreng til anden Side og nøjes med en ny Kommode, som Moder fabrikerer efter normal Arbejdstid.

5.
   Gymnasiet ligger kun faa Kilometer fra Kais hjem, saa han faar sig en rask Spadseretur frem og tilbage hver Dag. Turen er ganske behagelig, specielt naar det ikke regner, og giver tid til Tanke over Livet. Kai glædes over sin Skæbne, naar han ser det daglige Mylder hver Morgen. Mange af de unge Elever kommer langvejs fra, typisk i Hestevogn, nogle saagar i Automobil med egen Chauffør. Hvad er det dog et forunderligt Sted, han er kommet hen?
   I Gymnasiet er der langt flere Kvinder end Drenge, hvilket Kai finder indlysende. Kvinder har jo langt større Hjerner og brug for læring for at kunne udøve deres Erhverv. Drenge er jo nærmest bare til Pynt, i hvert fald hos det bedre Borgerskab, som Kai nu befinder sig iblandt.
   Drengene har grupperet sig i to: de Konservative og Maskulisterne. Kai deler flest Synspunkter med den første Gruppe, men passer ikke ind grundet sin ringe Baggrund. Den anden inviterer glædeligt Kai, men deres Holdninger er for ekstreme - de er nærmest en Sekt. Kai takker pænt nej og finder i stedet sammen med tre Piger fra Haandværkerfamilier, der forsøger at bryde den sociale Arv.
   Kai fornemmer en gjensidig Attraktion mellem ham og Pigerne. Han tænker, at det maaske kunne være mere lærerigt hvis Undervisningen var Kønssegregeret, saa alle bedre kunde koncentrere sig. Han tænker tilbage paa Realskolen og sander Visdommen i Forstanderindens Ord. Hun spøger i hans Underbevidsthed, og Kai skammer sig, da han et eller andet Sted har undsagt sin ærede Moder.
   Logikken forbigaar Kai. Forstanderinden er jo højere paa Klasserangstigen end Moder og burde vel vide bedre. Paa den anden Side, er Gymnasiets Rektøse jo endnu højere eleveret, og hendes Villie dikterer blandet Undervisning. Kai bryder sig ikke om dette Tankespind, der ikke gavner noget som helst.
   Gruppens tre Piger har dog helt Styr paa hvorfor de gaar i Gymnasiet og tager aldrig Initiativ.
   Det forekommer Kai, at adskillige Drenge, i særlig Grad dem fra velhavende Familier, lader til at sjofle Undervisningen. Alligevel lader de til at faa acceptable Karakterer. Ingen bliver stillet til skue, men Kai mener at kunne aflæse Ansigtsudtryk, som ofte udtrykker Glæde frem for Fortvivlelse. Endvidere, kan det ikke undgaas, at der bliver kigget lidt over Skuldre samt hvisket i Kroge og Hjørner.
   Kais Karakterer er alle middel eller over, undtagen i Matematik, hvor den aldrene Lektøse tilsyneladende kun benytter den nedre del af Skalaen. I hvert Fald over for Kai, hvilket han finder ubegribeligt, da de skriftlige Afleveringer stort set er fejlfri, og han ofte er den eneste, der kan svare i Timerne. Moder er stærkt utilfreds, og Kai frygter, at hendes Vrede vil gaa ud over ham, men hun mumler bare noget om en forbistret, korrupt Kælling, inden hun gaar ud i Værkstedet for at drikke et par Øl og dulme Vreden.
   Midt i andet Skoleaar sker Miraklet: Lektøsen forlader Skolen, uden videre Forklaring, og erstattes af en ung Adjuktinde, der tilsyneladende ikke tager imod Bestikkelse. De Rige Drenges brede Smil forstummer, mens Kai nu faar Topkarakter som fortjent. Pigerne i hans lille Gruppe smiler ogsaa, og Kai spørger ind til Aarsagen. Uden at bryde Normen, lader de slippe, at deres Karakterer ogsaa er forbedret.
   6.
   Kai er ikke bare smuk men en Gudindes Modpart værdig. Fader kan ikke holde op med at tude, mens Storesøster nærmest Savler. Selv Moder kniber en enkelt Taare. Efter adskillige Timer hos Frisøsen, er Kais Haar nu slaaet ud og sidder perfekt. Hænderne er bløde og fri for Rifter med lange, blanke Negle. Ansigtet er fri for Filipenser med Kinder af den helt rigtige Kulør.
   Det nye Tøj er skræddersyet og maa have kostet Moder en mindre Formue.
   Det er sandelig den bedste Dag i Kais Liv, og nu forstaar han Moders Plan, og hvorfor han skulde på Gymnasium. Logikken er knivskarp: Kai er blevet en dannet Dreng og har lært at begaa sig blandt det bedre Borgerskab. Det store Gymnasiebal er en enestaaende Chance.
   Moder har endda bestilt en Vogn. Hun kysser Kai farvel med disse Ord: "Min smukke elskede Dreng. Du er ikke mindre end uimodstaaelig og vil stort set have frit Valg paa alle Hylder. Husk at Valget er dit, saa vælg fornuftigt, baade med Hjerte og Hjerne - den er ikke saa lille, som du gaar og tror."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 28/05-2024 17:21 af Allan Hansen (spamd42) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 2362 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.